- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuba, Republik i Vestindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cuba [sp, ’kuwa, eng. ’kju.ba], Republik i
Vestindien, 114524 km2 med (1910) 2220278 Indb.,
bestaar af Øen C. med omliggende Smaaøer.
Sydkysten har kun faa Indskæringer og falder
brat ned mod Havdybder paa over 2 km, de
øvrige Kyster har en uregelmæssig Form og er
omgivne af et mere ell. mindre bredt Bælte af
Fladsø, paa hvilken der, særlig ved dens ydre
Rand, ligger et stort Antal lave og flade
Koraløer. Ved Nordkysten ligger saaledes Islas de
Camaguey med de større Øer Cayo Romano og
Cayo del Sabinal. V. f. denne Øgruppe følger
Archipiélago de Sabana og længst mod V.
Archipiélago de los Colorados. Ved Sydkysten
ligger længst mod V. Archipiélago de los
Canarreos med den store Ø Isla de Pinos. Længere
mod Ø. ligger ved Fladsøens Rand en Række
Øer, Cayos de las doce Leguas og inden for
denne et stort Antal Smaaøer og Holme, der
betegnes som Jardines de la Reina. Højere
Bjerge findes paa C. kun ved Kysten mod SØ.,
hvor Sierra Maestra hæver sig stejlt op af
Havet og bærer Toppene Pico Ojo del Toro
(1580 m), og Pico de Tarquino (2560 m), Cerro
Gran Piedra (1550 m) paa Midten. Sierra Maestra
synes at være en Fortsættelse af Haitis sydlige
Foldekæde. Mod N. falder den jævnt af mod
Lavlandet, mod Ø. gaar den over i Baracoas
Bakkeland, et af Kløfter gennemskaaret c. 600
m højt Kalkstensplateau. N. f. Sierra Maestra
strømmer Rio Cauto, C.’s eneste større Flod,
mod V. Den er sejlbar for Smaaskibe, men
Mundingen lider af Tilsanding. Landet N. f. Sierra
Maestra er gennemgaaende lavt, for største
Delen dannet af tertiære Skifre, Sandsten og
navnlig Kalksten. Gennem hele Landet strækker sig
en Ryg af Serpentin, som danner lave Bjerge,
og fl. St. træder Granit, Gnejs, Glimmerskifer
o. a. ældre Bjergarter frem, saaledes i de c. 1500
m høje Bjerge omkr. Sancti Spiritus. Den
vestligste Del af C. falder i to Dele, Vuelta Arriba
Ø. f. Habana og Vuelta Abajo V. f. Habana.
Vuelta Abajo er et Terrasseland, hvis nordlige,
højest liggende Del, Sierra dos Organos, bestaar
af Kalksten fra Kridttiden. Kalken paa C. er
gennemgaaende fuld af Kløfter og Huler, i hvilke
mange af Floderne forsvinder for atter at dukke
frem paa andre Steder. Jordskælv er ikke
sjældne paa C. Klimaet er tropisk. I Habana er
Jan. koldest med 21,3° i Middeltemp., medens
den varmeste Maaned er Juli (27,7°). I Santiago
er Middeltemp. for samme Maaneder 24,8° og
28,1°. Middelekstremerne for Habana er 11,8
og 36,2°. Den aarlige Regnmængde i Habana er
131,4 cm, som falder paa gennemsnitlig 119,9
Regndage. I Regntiden, Maj til Oktbr, falder
gennemsnitlig 92,5 cm, medens 38,8 cm falder i
Tørtiden. Østlige Vinde er overvejende til alle
Aarstider. Luftfugtigheden er ikke særlig stor, 72 %
i Marts, 80 % i Septbr. Som overalt i Vestindien
forekommer Orkaner, der lokalt anretter store
Ødelæggelser. Svarende til Klimaet er den
største Del af Landet dækket af Savanner, tørre og
forbrændte i Tørtiden, ofte oversvømmede i
Regntiden. Med de græsrige Savanner veksler
xerofile Skove og Krat. Mere yppig Skov findes
paa Steder med høj Grundvandstand og paa
Nordskraaningen af Sierra Maestra, hvor der
navnlig vokser megen Fyr (Pinus cubensis) og
Bregnetræer.

Befolkning. Den opr. Befolkning var
Aruaker, som imidlertid hurtig reduceredes
stærkt i Antal. Helt uddød skal
Indianerbefolkningen dog først være omkr. Midten af 19. Aarh.
Længst holdt den sig i Bjerglandet mod SØ.
Imidlertid er Nutidens hvide Befolkning noget
blandet med Indianerblod. Negerslaver
indførtes tidlig, og Slaveriet ophævedes først 1886.
Ved Folketællingen 1910 bestod Befolkningen af
60 % indfødte Hvide, 10 % hvide Udlændinge,
14 % Negre, 16 % Mulatter, desuden 12000
Kinesere. 52,5 % af Befolkningen er Mænd, 47,5 %
Kvinder. 1911 indvandrede 38053 Personer,
hvoraf 32104 fra Spanien, 1369 fra de forenede
Stater. 1910 fødtes 74286 Børn, medens
Dødsfaldene beløb sig til 33194. Befolkningens
Flertal lever af Landbrug. De vigtigste Produkter
er Tobak og Sukker. Desuden dyrkes Kaffe,
Kakao, Korn, Kartofler og Frugt. 1909 fandtes
2,9 Mill. Stykker Hornkvæg, 0,5 Mill. Heste, 57000
Muldyr og 3000 Æsler. I Distriktet Santiago
produceres lidt Jern, Kobber og Mangan. Guld
findes fl. Steder, men udvindes kun i ringe
Maalestok. Rige, ubearbejdede Asfaltlejer
forekommer. Indførslen havde 1910 en Værdi af
103,4 Mill. Doll., Udførslen beløb sig til 144
Mill. Doll. De vigtigste Udførselsprodukter er
Sukker, Tobak, Cigarer, Jernmalm, Ananas,
Bananer og Cocosnødder. Handelsflaaden bestaar
af 41 Dampskibe med 32000 t og 121 Sejlskibe
med 12000 t. 1911-12 indgik i Havnen 12172
Skibe. 1910 havde C. 3433 km Jernbaner, 487
Posthuse, 171 Telegrafstationer, 10 Stationer for
traadløs Telegrafering, 8151 km Telegraflinier
med 9952 km Traad. Der besørgedes 62,8 Mill.
Postsager og 654509 Telegrammer. Iflg.
Forfatningen af 1901 er C. en Republik, som styres
af en Præsident, der vælges af en særlig i
denne Hensigt valgt Valgforsamling. Præsident
og Vicepræsident kan genvælges, men kun for
een Embedsperiode i umiddelbar Følge med den

illustration placeholder
Situationsplan af Cuba.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free