Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cylinder (mat.) et Legeme begrænset af to lige store Cirkler, hvis Planer er vinkelrette paa Centrernes Forbindelse - Cylinder, i Maskinteknikken: cylindrisk Hullegeme, i hvilket et mod Cylindervæggen tætsluttende Stempel kan bevæge sig - Cylinderblæser benævnes de store Blæseværker ved Jern- og Staalværker - Cylinderepitheliom, se Epitheliom. - Cylindergang ell. Cylinderechappement er Mekanismen i de alm. Lommeure - Cylinderhjul, se Tandhjul. - Cylinderlinse, et gennemsigtigt Legeme, i Reglen af Glas, begrænset af 2 Cylinderflader med parallelle Frembringere - Cylinderolier, Smøreolier, der er saa tykflydende, at de ogsaa i en Dampmaskines Cylinder beholder Smøreevnen - Cylindersav, se Savemaskiner. - Cylinderspejl, et Spejl formet som en Cylinderflade - Cylindersvidning, Svidning (se Appretur), ved hvilken Tøjet svides over en cylinderformet Plade. - Cylinderur benævnes et Ur med Cylindergang. - Cylindrit, et Mineral af Sammensætning Pb6Sb2Sn6S21 - Cylindrom, en ejendommelig Svulstart, der allerede for det blotte Øje er paafaldende ved en egen glasagtig Konsistens - Cymatolit, Mineral, et glimmeragtigt Omdannelsesprodukt af Spodumen (se Pyroxengruppen). - Cymbal, Hakkebræt, Forløber for Klaveret. - Cymbalum (lat., af gr.), Cymbel, hos Grækerne og Romerne et Slaginstrument af Metal, en Art Bækkener - Cymbulia, se Vingesnegle. - Cymofan, se Chrysoberyl. - Cymogen, se Ferment. - Cymol, C10H14, er Para-metylisopropylbenzol, findes i Romersk Kommenolie og andre æteriske Olier - Cymothoa, se Cymothoidæ. - Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden, kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop og skjoldformede Haleplade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmaales som den rette cirkulære C.’s, medens
der ikke gives nogen simpel alm. Regel til
Udmaaling af den krumme Overflade.
Chr. C.
Cylinder benævnes i Maskinteknikken et i
den ene ell. begge Ender lukket cylindrisk
Hullegeme, i hvilket et mod Cylindervæggen
tætsluttende Stempel kan bevæge sig frem og
tilbage. Ved at indføre Damp ell. Luft i C. under
Tryk kan Stemplet sættes i Bevægelse som i
Dampmaskinen, Varmluft- og Gasmotoren;
omvendt kan Stemplet, naar det ved ydre Kræfter
er sat i Bevægelse i C., benyttes til at suge og
trykke Vand ell. Luft som f. Eks. i
Vandpumpen, Luftpumpen og Kompressoren.
H. P. C.
Cylinderblæser benævnes de store
Blæseværker ved Jern- og Staalværker, som har Form
af en dobbeltvirkende Lufttrykpumpe og, naar
de drives ved Damp, oftest har Stempelstang
fælles med Dampcylindren; se i øvrigt
Blæsere.
F. W.
Cylinderepitheliom, se Epitheliom.
Cylindergang ell.
Cylinderechappement er Mekanismen i de alm. Lommeure,
som derefter benævnes Cylinderure. Uroen
har her en hul, paa den ene Side opskaaret
Aksel, hvori der er Plads for en af de
ejendommelig formede Tænder paa det saakaldte
Cylinderhjul. For hver Svingning af Uroen vil
Cylinderhjulet, der paavirkes af den optrukne
Fjeder, faa den af Uroen fangne Tand fri og
en ny fangen.
F. W.
Cylinderhjul, se Tandhjul.
Cylinderlinse, et gennemsigtigt Legeme, i
Reglen af Glas, begrænset af 2 Cylinderflader med
parallelle Frembringere; C.’s Tværsnit vinkelret
paa Frembringerne kan have de samme Former
som en alm. Linses Tværsnit. En C. giver stærkt
astigmatiske Billeder, idet et Punkt afbildes som
en Linie parallel med de nævnte Frembringere.
Om egl. Billeddannelse i en C. kan der derfor
ikke være Tale, men den anvendes undertiden
i Spektralanalysen til at give et linieformet
Billede af en punktformet Lyskilde ell. omvendt
til at sammendrage en Spektrallinie til et »Punkt«
og derved forøge Lysstyrken. C.’s vigtigste
Anvendelse er som Brilleglas for astigmatiske
Øjne; for normalsynede astigmatiske Øjne
bruges en plancylindrisk Linse, medens kort- ell.
langsynede astigmatiske Øjne bruger Linser
begrænsede paa den ene Side af en Kugleflade,
paa den anden af en Cylinderflade. Brillerne
bliver dog væsentlig bedre, naar Cylinderfladen
erstattes af en torisk Flade, der fremkommer
ved, at et Stykke af en Cirkelbue drejer sig
om en ret Linie, der ligger i dens Plan, men
ikke gaar gennem dens Centrum.
H. M. H.
Cylinderolier, Smøreolier, der er saa
tykflydende, at de ogsaa under de i en
Dampmaskines Cylinder herskende Forhold beholder
Smøreevnen og ikke sønderdeles.
K. M.
Cylindersav, se Savemaskiner.
Cylinderspejl, et Spejl formet som en
Cylinderflade. C. giver fortrukne Billeder; spejler
man sig i et lodret udbuet C., bliver Ansigtet
smalt og synes derfor langt; i et hult C. kan det
blive bredt, saa det synes kort. C. har nærmest
Interesse som Kuriositet; de anvendes i
Spejlkabinetter og til at give normalt udseende
Billeder af Tegninger, der er fortrukne efter
bestemte Regler (se Anamorfose).
H. M. H.
Cylindersvidning, Svidning (se Appretur),
ved hvilken Tøjet svides over en cylinderformet
Plade.
K. M.
Cylinderur benævnes et Ur med
Cylindergang.
Cylindrit, et Mineral af Sammensætning
Pb6Sb2Sn6S21; optræder i stænglede Masser, hvis
enkelte Individer har en ejendommelig
cylindrisk Form. Metalglans med sort blygraa Farve.
Er kun fundet ved Santa Cruz i Bolivia.
O. B. B.
Cylindrom, en ejendommelig Svulstart, der
allerede for det blotte Øje er paafaldende ved
en egen glasagtig Konsistens. Mikroskopisk viser
Svulsten sig gennemdraget af Strøg, ofte i Form
af Kugler, Kolber, Køller og Cylindre af en
hyalin-slimet Substans. Navnet er givet af
Billroth og bruges - ofte fejlagtigt - for enhver
Svulst, der overfladisk minder om det egl. C.,
specielt indeholder hyaline Masser. Navnet bør
forbeholdes en egen Art af Nydannelser, der
maa henregnes til Endotheliomerne. De hyalint
omformede Partier er dels selve Karvæggene og
Bindevævet (stroma), dels de nydannede
endotheliale Cellestrenge. Svulsterne findes navnlig i
Øjenhulerne og i og omkr. Spytkirtlerne (Parotis
og Glandula submaxillaris); disse sidste er ofte
Blandingssvulster, der indeholder Brusk og ægte
Slimvæv. Ogsaa fra de store serøse Hulheders
(Peritoneum, Lungesæk, Hjernehinders)
Endothelbeklædning kan C. udgaa. C. vokser relativt
langsomt og giver sjældent Metastaser.
O. T.
Cymatolit, Mineral, et glimmeragtigt
Omdannelsesprodukt af Spodumen (se
Pyroxengruppen).
(N. V. U.). O. B. B.
Cymbal, Hakkebræt, Forløber for Klaveret.
Cymbalum (lat., af gr. κύμβαλον), Cymbel,
hos Grækerne og Romerne et Slaginstrument af
Metal, en Art Bækkener; det bestod af to hule
Halvkugler, der holdtes hver i sin Haand, og som,
naar de sloges mod hinanden, gav en klar,
klokkelignende Klang; det anvendtes særlig ved
Glædesfester.
S. L.
Cymbulia, se Vingesnegle.
Cymofan, se Chrysoberyl.
Cymogen, se Ferment.
Cymol, C10H14, er Para-metylisopropylbenzol,
C6H4(CH3)(C3H7). C. findes i Romersk
Kommenolie og andre æteriske Olier. Den faas, naar
Kamfer ophedes med Fosforsyreanhydrid, men
kan ogsaa fremstilles syntetisk. Terpenerne af
Formlen C10H16 gaar ved Indvirkning af Jod
over til C., idet de mister to Brintatomer. C.
danner en stærkt lysbrydende Vædske, der
lugter ejendommelig aromatisk og koger ved 175°;
dens Vægtfylde er 0,861; ved Iltning giver den
alt efter Omstændighederne Para-Toluylsyre,
Tereftalsyre ell. Cuminsyre. Foruden p-C.
kendes den isomere m-C.
(O. C.). R. K.
Cymothoa, se Cymothoidæ.
Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden,
kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop
og skjoldformet udviklede Haleplade.
Munddelene er snart tyggende, snart sugende, og
Lemmerne er, alt efter Dyrenes Liv, enten
forsynede med mægtige Kløer, skikkede til at hage
sig fast med, ell. Gangben. Fam., der paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
