Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cystoskop (og Cystoskopi). Instrument til at undersøge Blæren direkte ved Synet - Cystospasme, Blærekrampe (meget nær det samme som Cystodyni ell. Cystalgi) - Cystotomi kaldes enhver Operation, hvor man med Snit aabner Blæren - Cytase, d. s. s. Komplement (s. d.). - Cytaser ell. Hemicellulaser kaldes en Række ikke nøjere kendte Enzymer - Cytherea (lat.), »den kytheriske Gudinde«, Tilnavn til Venus (se Afrodite). - Cytheridæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke Skaller, hvis Overflade som oftest er særdeles ru - Cytinus L., Slægt af Rafflesiaceæ med to Arter - Cytisin, se Cytisus. - Cytisus L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Træer ell. Buske med trekoblede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cystoskop (og Cystoskopi). Ved Hjælp
af elektrisk Belysning er man i Stand til at
undersøge Blæren direkte ved Synet.
Instrumentet kaldes C., og Undersøgelsen Cystoskopi.
Instrumentet bestaar i et kateterformet Rør, som
i Spidsen er lukket med en elektrisk
Mignonlampe, hvis Ledningstraad gaar gennem Røret.
I Knæet bag Lampen findes et Prisme med total
Tilbagekastning, hvorved Billedet af den ved
Lampen oplyste Blærevæg kastes tilbage
gennem Røret, i hvilket er indlagt en Kikkert.
Betingelsen for, at man kan se noget i Blæren,
er, at dens Indhold er klart; hvis dette ikke er
Tilfældet, maa man udskylle Blæren, til den
indeholder fuldstændig klart Vand. Hvad man
især har opnaaet ved Hjælp af C., er større
Sikkerhed i Erkendelsen af visse Sygdomme,
hvis Tilstedeværelse ellers kun kan formodes,
saaledes Saar, Sten ell. Svulster i Blæren. Men
ogsaa til Erkendelsen af Nyresygdomme kan
man hjælpes ved C., idet man ved at se, om det
er klar ell. uklar (blodig, materieholdig) Urin,
der strømmer ud fra hver Nyre, kan slutte sig
til, om een ell. begge Nyrer er angrebne.
Undersøgelsen af den enkelte Nyre gennem C. er
udviklet til, at man under Ledelse af det, man
ser i C., indfører fine Katetere i Urinlederne,
hvorved man kan udtømme Urin fra hver
enkelt Nyre for sig og derved hente vigtige
Oplysninger for Behandlingen. Metoden kaldes
Ureterkateterisation. C. har faaet
sin nuv. Form af Nitze, der stadig har
forbedret sine Instrumenter, saa
Virksomhedsomraadet er blevet større. Metoden vil dog næppe
naa til at blive mere end enkelte Lægers
Speciale, idet hele Apparatet er lidt omstændeligt,
og talrige af de ved C. tilvejebragte Oplysninger
kan skaffes ved andre Metoder forundersøgelsen.
E. A. T.
Cystospasme, Blærekrampe (meget nær det
samme som Cystodyni ell. Cystalgi), altsaa en
med Irritation af Blærens Følenerver forbundet
Refleks af Blæremuskulaturen, hvorved ringe
Fyldning af Blæren medfører smertefulde
Sammentrækninger. Forefindes foruden ved visse
lokale Sygdomme (Svulster, Saar) i Blæren ogsaa
ved Sygdomme i Rygmarven. De enkelte
krampagtige Sammentrækninger kaldes Tenesmi.
E. A. T.
Cystotomi kaldes enhver Operation, hvor
man med Snit aabner Blæren - Blæresnit,
der enten udføres som »det høje Snit«
(Epicystotomi, C. superior ell. suprapubica) ell. som
»det lave Snit« (C. inferior ell. C. perinealis),
respektive over Isbenet og bag Pungen, i
Mellemkødet. I gl. Dage gjordes C. egl. kun for at
fjerne Sten fra Blæren, hvorfor Operationen
alm. kaldes Lithotomi; men i den senere
Kirurgi - fra lidt over Midten af forrige Aarh.
- foretager man C. med andre Formaal,
saaledes for at fjerne Svulster, for at aflede
Blærens Vand for kortere Tid (Drænage af Blæren)
ell. for at danne en blivende Blærefistel - naar
Vandladningen er stoppet. Endelig i de senere
10-20 Aar gør man C. for at fjerne
Blærehalskirtelen (Prostatektomi). Om man skal bruge
højt ell. lavt Snit, afhænger af Formaalet med
Operation, En Blæredrænage maa helst gøres
igennem lavt Snit. Derimod plejer man at
anlægge blivende Blærefistel gennem et højt Snit,
som ogsaa udelukkende anvendes ved
Blæresvulsters Fjernelse. Til Prostatektomi anvender
nogle det høje, andre det lave Snit.
Medens C. i gl. Dage som Stensnit var ret
farlige Operationer, saa regner man dem nu f. T.
til de temmelig ufarlige, og det er i Grunden
kun, naar Blærelidelsen, som har givet
Anledning til Operationen, er kompliceret med
Nyrelidelser, at der er Anledning til Frygt for
Operationen. Særlig er det lave Blæresnit til
Drænage af Blæren af ringe Farlighed, og det
samme er Tilfældet med det høje Snit, der udføres
for at anlægge Blærefistelen. Og sammen med
C. for at fjerne Sten udgør disse Operationer
den overvejende Del af C.’erne.
E. A. T.
Cytase, d. s. s. Komplement (s. d.).
Cytaser ell. Hemicellulaser kaldes en
Række ikke nøjere kendte Enzymer, der virker
opløsende paa de i forsk. Frø, f. Eks. i
Daddelkerner, som Oplagsnæring tilstedeværende
Hemicelluloser. Da disse er af ret forsk. Natur, er
der Grund til at antage, at der ogsaa er forsk.
C.; man har hidtil givet dem Navn efter det
Stof, de formaar at paavirke.
R. K.
Cytherea (lat.), »den kytheriske Gudinde«,
Tilnavn til Venus (se Afrodite).
C. B.
Cytheridæ, Fam. af Ostracodernes Orden
med tykke Skaller, hvis Overflade som oftest er
særdeles ru af ophøjede Lister, Knuder og
Kamme. Efter Munddelene følger 3 Par Ben, idet det
Kæbefodpar, der hos alle andre Ostracoder
optræder som Kæbefod, hos disse Former er
blevet omdannet til Gangben ved kraftig Udvikling
af Palpen. Hunnerne bærer Æg og Unger
mellem Skallerne, og Metamorfosen er omtr. faldet
bort ell. i alt Fald indskrænket. Det er næsten
udelukkende Havformer. Denne Fam. leverer
Hovedmassen af Havets Ostracoder og
indbefatter udelukkende Bunddyr knyttede særlig til
Tang. Formerne er særlig hyppige i mesozoiske
Dannelser. Hovedslægter: Cythere, Cythereis og
Paradoxostoma.
C. W.-L.
Cytinus L., Slægt af Rafflesiaceæ med to
Arter, hvoraf C. Hypocistis L., der snylter paa
Rødderne af Cisfus-Arter, er den bedst kendte.
Den bestaar foruden af den i Værtplanten
skjulte og opsugende Del kun af de skælklædte
og pragtfuldt gulrøde Blomsterskud, der ender
med en klaseformet Blomsterstand. I
Hanblomsterne er Støvdragerne sammenvoksede til en
midtstillet Søjle; Hunblomsterne har stærkt
forgrenede Ægstole. De slimede, klæbrige og søde
Bær spises i Sydportugal.
A. M.
Cytisin, se Cytisus.
Cytisus L., Slægt af Ærteblomstrede
(Visse-Gruppen), Træer ell. Buske med trekoblede
Blade, der undertiden reduceres til kun at have
eet Smaablad ell. fuldstændig mangler.
Blomsterne, der sidder i en endestillet Klase ell. er
hovedformet samlede, har et tolæbet Bæger og
gule, purpurfarvede ell. hvide Kronblade.
Støvdragerne er enknippede, idet Støvtraadene alle
er sammenvoksede. Bælgene er aflange,
sammentrykte og indeholder talrige Frø. Lidt over
30 Arter. C. Laburnum L. (se Tavlen
Giftplanter, I) og C. alpinus L. (Guldregn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
