- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampskibsfart - Dampskibsselskab, Det forenede, et Aktieselskab med Hjemsted i Kbhvn, stiftet 11. Decbr 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selsk.s Navn.Ruter
Lloyd Autrichien.{Triest, Port Said, Bombay, Colombo, Singapore, Kina, Japan. Triest, Piræus, Konstantinopel, Odessa. Ekspres Linie Brindisi-Alexandria.
Adria.{Fiume, Havne i Middelhavet. Fiume, Brasilien.
I. Amerikanske Linier.
Pacific Mail Steamship Co. Pacific Coast Steamship Co. San Francisco & Portland Steamship Co.{Paa Vestkysten af Amerika, særlig fra San Francisco.
New York & Cuba Mail S. S. Co. Monson Steamship Line. Panama Rail Road Co. The Red »D« Line of Steamships. Quebec Steamship Co. Cameron Steamship Line.{Paa Østkysten af Amerika, New York, Vestindien.
Barber Line{New York, Dunkerque. New York, Marseille. New York, Rotterdam. New York, Aden, Singapore, Kina, Japan. New York, Le Cap.
American Line{New York, Cherbourg, Southampton. Philadelphia, Liverpool.
Oceanic Steamship Company.{San Francisco, Honololu. San Francisco, Honololu, Sydney.
J. Russiske Linier.
Flotte Volontaire Russe.{Odessa, Konstantinopel, Port Said, Colombo, Singapore, Vladivostock. Petrograd, Port Said, Colombo, Singapore, Kina, Vladivostock.

C. F. S.

Dampskibsselskab, Det forenede, et
Aktieselskab med Hjemsted i Kbhvn, der lige siden
sin Oprettelse har været Danmarks største
Dampskibsrederi. Selskabet er stiftet 11. Decbr 1866
paa Initiativ af C. F. Tietgen og under dennes
Samvirken med en Række andre fremragende
Forretningsmænd ved Sammenslutning af de 3
ældre Rederier: Firmaet Koch & Henderson
med 4 Dampere i Drift og 4 under Bygning i
England, H. P. Prior’s Rederi med 9 Dampere
og endelig det af C. P. A. Koch ledede
Aktieselskab »Det alm. danske Dampskibsselskab«
med 3 Dampere.

Selskabet begyndte sin Virksomhed 1. Jan.
1867 med 20 Dampere, med hvilke det fortsatte
de af Skibenes tidligere Rederier etablerede
Ruter paa indenlandske og udenlandske Havne.
Den indenlandske Fart, der ved Oprettelsen
omfattede Forbindelserne mellem Kbhvn og
henh. Aalborg, Limfjordsstationerne, Fredericia,
Kolding, Odense og Øerne, samt mellem Korsør
og henh. Vejle, Horsens og Øerne udvidedes i
Løbet af Halvfjerdserne ved Overtagelsen af en
Række selvstændige Dampskibsrederier,
saaledes at Selskabet meget snart blev Indehaver
af samtlige Ruter mellem Kbhvn o. a. danske
Havne (med Undtagelse af Forbindelsen med
Bornholm) samt forsk. Ruter mellem
Provinshavne indbyrdes, og denne dominerende Stilling
inden for den indenlandske Dampskibsfart
opretholdes vedblivende. De udenlandske Ruter,
som Selskabet overtog efter sine Forgængere,
var hovedsagelig Forbindelserne over Kbhvn
mellem de tyske Østersøhavne, navnlig
Königsberg, og Hull, London og Antwerpen, desuden
Ruter paa Kiel, Kria og Vestnorge samt den
med Statsunderstøttelse drevne Fart paa Island.
Efterhaanden som bl. a. Udviklingen af det
kontinentale og russ. Jernbanenet bød
Dampskibsfarten ny Chancer, er Oprettelsen af ny
regelmæssige udenlandske Ruter, navnlig siden
Slutningen af 1870’erne, fulgt Slag i Slag, saaledes
at Selskabet nu vedligeholder regelmæssige
Linier, med Kbhvn som Centrum, med saa godt
som alle Havne af Bet. i Europa, hvorved
Selskabet ikke alene tjener den danske Handel,
men ogsaa bringer betydelige Mængder
udenlandsk Transitgods over Kbhvn. Aabningen af
Kbhvn’s Frihavn 1894 bragte Selskabet ind paa
den oversøiske Trafik, og denne Virksomhed
udvidedes ved Overtagelsen af
Dampskibsselskabet »Thingvalla«’s Rute 1898. Selskabet har nu,
foruden Passager- og Godsruten paa New York,
Ruter paa Baltimore, Boston og Philadelphia
samt paa sydamerikanske Havne. Endelig
medfører Driften af Selskabets Middelhavsruter
Besejling af Nordafrika og Levanten.

Udviklingen af Danmarks Udførsel af
Landbrugsprodukter har Selskabet fulgt med
Opmærksomhed siden Anlægget af Esbjerg Havn,
idet Selskabet 1875 indledede den Trafik fra
Esbjerg, der senere skulde faa saa overordentlig
Bet., med en Rute til Thameshaven. Siden 1883
er Trafikken fra Esbjerg til London blevet ført
over Parkeston Quay, men desuden er der
etableret Ruter fra Esbjerg til Grimsby og
Newcastle. De forsk. selvstændige Selskaber, der
navnlig i 1870’erne var stiftede rundt om i
Landet for at besørge levende Kreaturer og
Landbrugsprodukter til England, er efterhaanden alle
gaaede op i Det forenede Dampskibsselskab,
saaledes at dette siden 1887 besørger hele
Eksporten af Landbrugsprodukter til England under
dansk Flag.

Hvad i øvrigt Selskabets Udvikling angaar,
da er Aktiekapitalen, der ved Selskabets
Oprettelse blev ansat til 800000 Rdlr, gennem forsk.
Udvidelser, senest 1911; bragt op til 30000000
Kr, hvorhos Selskabet pr 31. Decbr 1914 havde
en Obligationsgæld af 5932000 Kr. Selskabets
Flaade bestod ved Udgangen af Aaret 1915 af
1 Motorskib, 134 Dampskibe, 1 Kulelevator, 14
søgaaende Lægtere og 37 dækkede Pramme med
en samlet Bruttotonnage af 189000 t, hvorhos 1
Motorskib og 2 Dampskibe med en samlet
Tonnage af 12400 t var under Bygning. Selskabets
Kontorflag er et blaat Stutflag med hvidt
Malteserkors og dets Skorstensmærke er et rødt
Bælte om en sort Skorsten. Selskabets
Hovedkontor er i Kvæsthusgade i Kjøbenhavn i det
Selskabet tilhørende Bygningskompleks. Af
Hensyn til sin Islandstrafik har Selskabet
erhvervet Oplagsplads og Pakhuse paa den
saakaldte Islands Plads paa Christianshavn. -
Siden 1908 er Selskabets administrerende
Direktør tidligere Kaptajn i Flaaden og Guvernør
over de dansk-vestindiske Øer C. M. T. Cold.
C. F. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free