- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damspil, et Brætspil - Damster Diep, Kanal i det nordlige Holland, Prov. Groningen, anlagt 1598 - Damtæger (Hydrometrldæ), er en Fam. af Tægernes Orden, hovedsagelig bestaaende af langstrakte, sorte Insekter - Damuda, stor Flod i Bengalen i Forindien, udspringer i Landskabet Chutia-Nagpur - Dan, dansk Sagnkonge, Stamfader til Danerne og Grundlægger af det danske Rige - Dan, en israelitisk Stamme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Hundene at indeslutte Haren saaledes, at
den ikke kan flyttes mere. For Haren gælder
det om at komme ind paa de fri Felter bag
Hundene, hvorved den er reddet og har vundet
Spillet. - Hvis Hundene spilles korrekt, kan
Haren aldrig vinde.
Carl Br.

Damster Diep [’damstər-’di.p], Kanal i det
nordlige Holland, Prov. Groningen, anlagt 1598,
danner Forbindelse mellem Byen Groningen over
Appingedam (deraf Navnet D.) og Delfzyl og
Ems. Den har siden Anlæget af Ems-Kanalen
mistet meget af sin Bet.
J. M.-P.

Damtæger (Hydrometridæ), er en Fam. af
Tægernes Orden, hovedsagelig bestaaende af de
langstrakte, sorte Insekter, som saa ofte findes
løbende ell. springende paa Overfladen af Søer
og Vandløb. Legemet er altid fint behaaret,
Hovedet næsten saa bredt som Brystet og
Snablen næsten altid treleddet; Forbenene som
oftest korte, kraftige Gribeben, Mellem-
og Bagbenene meget stærkt
forlængede og alle Benparrene, navnlig de
to sidste Par, rykkede meget langt
ud paa Siden af Legemet. Ikke
sjælden mangler enten For- ell. Bagvinger
og undertiden begge Par. Paa 3.
Brystring udmunder den for alle
Tæger fælles Stinkekirtel, her imidlertid
kun med en i Midtlinien liggende
Fællesaabning; fra denne Kirtel er det, at den
Vædske udgaar, der giver disse Dyr deres
ubehagelige, gennemtrængende Lugt. Naar
Vandløberne færdes paa Vandspejlet, hviler de paa
alle 3 Par Ben, men bruger i øvrigt, naar de
vil bevæge sig, særlig kun de 2 bageste Par,
idet det korte 1. Par anvendes til at fastholde
og vistnok ogsaa gribe Byttet. Ved Benenes
Tryk paa Vandspejlet bøjer dette sig
skaalformet ned, og det er Skyggerne af disse Skaale,
man saa ofte ser som 6 sorte Prikker aftegne
sig i stærkt Sollys paa Søernes ell. Bækkenes
Bund. De gaar næsten aldrig under Vandet;
alle Ferskvandsformerne er Kystdyr. Føden
bestaar af mindre Vandinsekter, som de griber
og udsuger. Efter Parringen lægger Hunnen sine
Æg paa Vandplanterne i lange Rækker, og de
deraf fremkomne Unger søger straks op til
Vandspejlet, hvor de lever ganske paa
Forældrenes Vis. Først efter fl. Hudskifter vokser
Vingerne frem. Visse Former, som Velia, er særlig
knyttede til rindende Vand, de fleste andre
(Hydrometra, den langstrakte traadfine
Limnobates) til roligt Vand. Ude paa de aabne
Verdenshave træffer man den mærkelige Slægt
Halobates med kegleformet Bagkrop, kort og
plump Legemsbygning og særdeles langstrakte
Ben. I Danmark forekommer de 3 Hovedslægter
Hydrometra, Limnobates og Velia, alle med stor
geogr. Udbredelse. Arterne af Slægten Velia
udmærker sig særlig ved at optræde snart som
vingede, snart som uvingede.
C. W. L.

illustration placeholder
Damtæge.


Damuda, stor Flod i Bengalen i Forindien,
udspringer i Landskabet Chutia-Nagpur,
gennemstrømmer Ramgarh-Dalen og optager
Barakar. Paa sit videre Løb passerer den
Bardvan for efter et 560 km langt Løb at udmunde
i Hugly. I øvre Damudadal ligger Indiens
rigeste Kullejer, der udnyttes af talrige Selskaber,
og hvorfra Jernbanerne i hele Nordindien
forsynes. Disse Kullejer har ogsaa givet Anledning
til Opblomstringen af en vigtig Metalindustri,
der navnlig koncentrerer sig om Byen
Ranigandj.
M. V.

Dan, dansk Sagnkonge, Stamfader til Danerne
og Grundlægger af det danske Rige. Hans Plads
i Sagnkongernes Række er som Fader til
Guldalderkongen Frode Fredegod; men alt som
Frode opfattedes mere hist., og der flyttedes ny
Sagnkonger hen foran ham, trængte man til at
faa D. mere paa Afstand og satte ham paa ny
forrest i Kongerækken; saaledes fik de danske
Kongesagn to Konger D.; en foran Skjold og
en foran Frode Fredegod. D.’s Optræden
tænkes altid knyttet til en mægtig Sejr i Krig;
Middelalderens danske Krøniker lader ham altid
afslaa Tyskerkongens Angreb paa Danmark; kaldt
til Hjælp af Jyderne sætter D., de danske Øers
Konge, over, slaar Tyskerne tilbage over
Landegrænsen (efter nogle bygger han Volden
Kovirke, hvor senere Danevirke rejstes), føres af
de taknemlige Jyder til Stenen Daneryge (ɔ:
Hyldningspladsen ved Viborg) og udraabes til
Konge; han samler da de bedste Mænd fra alle
sine Lande og spørger dem, hvad han skal kalde
sit Rige; »Du er D.«, svarede de, »dit Rige
skal hedde Danmark, og det skal vare, medens
Verden staar!« I isl. Kilder fortælles derimod
om hans Sejr over Kong Aaleiv den
Omgængelige (hinn litilláti) og om hans derved vundne
Tilnavn mikilláti, ɔ: den Storladne ell.
Overmodige (jfr Daneholm), ligeledes om hans
Afstamning fra den gudebaarne Rig (s. d.; jfr
Danp) og om hans Højsætning i Hærklæder
og til Hest, hvoraf Højlægningsskikken skal være
opstaaet (Haugold, Højold, s. d.). D. er -
ligesom Hundreder af andre sagnpoetiske
Stamfædre til Folkestammer - dannet af Folkets,
Danernes, Navn, ikke omvendt. Danske Sagn
nævnede som hans Brødre Nordmændenes og
Svenskernes Stamfædre Nor og Østen (ɔ:
Øjstein, misforstaaet som den østlige); et andet
Sagn, der ved Sakses Navn har faaet en
ufortjent Autoritet, gør Angul, Anglernes Stamfader
i Angel og England, til hans Broder - som
Afspejling af Danmarks Forening med England i
Knud den Store’s Tid. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, II [1910], § 35-36;
Samme, »Sakses Oldhistorie« [1894] § 19).
A. O.

Dan, en israelitisk Stamme. D. nævnes ved
Siden af Naftali som Søn af Rachel’s Slavinde
Bilha, hvorved betegnes, at den slutter sig til
Nordisrael (Josef-Stammerne), men at den kun
er en israelitisk Stamme af anden Rang. Opr.
har D. iflg. Kilderne boet V. f. Benjamin og
Juda, paa Kystsletten mod Middelhavet, hvor
det »bor ved Skibe« (Dom. 5, 17). Her fremgik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free