- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
526

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland - Danevirke (Blad), se Dannevirke. - Danevirke, Dannevirke, By paa Ny Zeeland, ligger paa Nordøen 170 km NNØ. f. Wellington - Danevirkestenen, en dansk Runesten fra c. Aar 1000, fundet 1857 c. 170 m S. f. Danevirke tæt ved Byen Slesvig - Danew, Stojan, bulg. Statsmand, (1858- ) - Danforths oil, se Auroraolie. - Danger-Øerne, en lille Gruppe Koraløer (Pukapuka, Koko og Ratoe) i Manihiki-Archipelet i Polynesien - Danhauser, Joseph, østerr. Genremaler, (1805-1845)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbrød (heller ikke den paabegyndte
Kokkendorfstilling langs Østerbækken med tilhørende
Befæstning af Eckernførde, hvorved en Fjende
skulde hindres i at trænge ind i Svansen,
havde nogen videre Modstandskraft). Den strenge
Frost gjorde Oversvømmelserne, som for øvrigt
ikke etableredes i hele deres Udstrækning, og
de øvrige Vandløb samt Slien mindre
paalidelige som Hindringer; af Barakkelejre fandtes
kun een til et Regiment ved Store D. fuldført,
en lgn. ved Lille D. vidt fremskreden og een
ved Frederiksberg begyndt; desuden
Bivuakstalde til 4 à 500 Heste, hvilket langtfra var
tilstrækkeligt navnlig om Vinteren (Hytter til
Værkernes Artilleribesætning var dog fuldførte).
De nødvendige Tømmeroplag var gentagne
Gange foreslaaede anskaffede, men ikke
tilvejebragte; Hegnene ikke sløjfede. Men endelig
udgjorde Besætningshæren kun 35000 Mand,
medens de Allierede mødte med 58000 Mand
udsøgte Tropper. Endelig hed det i Instruksen
for den kommanderende General de Meza af 13.
Jan.: »at Kampen i Danevirkestillingen ikke tør
føres saa vidt, at Hærens Tilværelse som Hær
kompromitteres, hvad der ogsaa følger ligefrem
deraf, at vi bag denne Stilling har en anden
Forsvarslinie i vore Flankepositioner, og at vi
til disses Besættelse kun kan gøre Regning paa
den samme Hær, som kæmper ved Danevirke«.
Disse Forhold i Forbindelse med den
Omstændighed, at den danske Forpostlinie allerede
straks blev kastet tæt ind paa Stillingen,
hvorved der stilledes store Krav til Hærens
Kampberedskab, forklarer noksom Beslutningen om
Stillingens Rømning Natten mellem 5. og 6. Febr
(se Dansk-tyske Krige [1864]). Baade for
Hæren og for Folket var dog Opgivelsen af
D. uden en Hovedkamp et haardt Slag, og
Virkningerne heraf føltes under hele Krigen.
P. Nw.

Danevirke (Blad), se Dannevirke.

Danevirke, Dannevirke, By paa Ny
Zeeland, ligger paa Nordøen 170 km NNØ. f.
Wellington ved Banen fra Wellington til Napier.
(1906) 3509 Indb. D., der er anlagt af danske
Kolonister, ligger i det frugtbare Dalstrøg mellem
Puketoi Range og Ruahine Range. Egnen
optoges opr. af en stor Skov, Seventy Mile Bush.

Danevirkestenen, en dansk Runesten fra c.
Aar 1000, fundet 1857 c. 170 m S. f. Danevirke
tæt ved Byen Slesvig og Landsbyen Bustrup,
ved Foden af en Gravhøj, paa hvis Top den nu
er rejst. Indskriften, der er affattet med
»stungne« Runer (se Runer), lyder paa Nutidens
Dansk: »Svend Konge satte Stenen efter Skarde
sin Hjemfælle (Hirdmand), som var draget
vesterpaa (havde været paa Englandstog), men
nu døde ved Hedeby«. De Begivenheder, der
sigtes til paa D, ligesom paa Hedebystenen, er
Kampene mellem Svend Tjugeskæg og den sv.
Konge Erik Sejrsæl; medens Kong Svend var i
England, havde Svenskerne opkastet sig til
Herrer i Sønderjylland, maaske endogsaa i hele
Danmark; men efter en Belejring af Hedeby
995 ell. 996 blev de besejrede af den danske
Konge, som imidlertid var vendt hjem fra
England. Skarde er rimeligvis den samme som en
Jomsviking med dette Navn, der nævnes som
Deltager i Slaget ved Hjørungavaag. - I
sproglig Henseende har D. stor Bet. ved at være en
af de ældste Runeindskrifter, som er affattet i
et Sprog med stærkt fremtrædende særlig
danske Ejendommeligheder, medens Sproget paa de
ældre danske Runestene i alle Hovedpunkter
har en fællesnordisk Karakter (se Danmark
[Sprog]). (Litt.: L. Wimmer, »De danske
Runemindesm.«, I, 2. [1895], S. 108 ff.).
V. D.

illustration placeholder
Danevirkestenen.


Danew [’danef], Stojan, bulg. Statsmand,
f. 1858, blev uddannet i Udlandet og blev senere
Sagfører. Som Medlem af Nationalforsamlingen
hørte han til Zankov’s Parti, blev 1894 efter
Stambulov’s Fald Næstformand og Marts 1901
Udenrigs- og Kirkeminister under Karavelov.
Da denne Jan. 1902 trak sig tilbage, blev D.
Førsteminister indtil Maj 1903 og styrede
aldeles efter Ruslands Ønsker, modarbejdende
Bevægelsen i Makedonien. Marts 1911 optoges D. i
Ministeriet, men valgtes Novbr s. A. til
Formand for Nationalforsamlingen. Som saadan tog
han i de flg. Aar vigtig Del i
Underhandlingerne med de andre Balkanstater og paa
Fredskonferencen i London, hvor han viste stort
Overmod. Han bærer til Dels Skylden for det
ringe Udbytte, Bulgarien vandt af sine Krige
1912-13. Juni-Juli 1913 var han i 5 Uger
Førsteminister.
E. E.

Danforths oil [’dänfəþ-’å^i£], se
Auroraolie.

Danger-Øerne [’deindзə-], en lille Gruppe
Koraløer (Pukapuka, Koko og Ratoe) i
Manihiki-Archipelet i Polynesien, tilsammen 3 km2
med c. 500 Indb. Gruppen blev 1892 taget i
Besiddelse af Englænderne.
M. V.

Danhauser [’danha^uzər], Joseph, østerr.
Genremaler, f. 1805 i Wien, d. 1845 smst. Han
uddannedes paa Akademiet i Wien under P.
Krafft, dyrkede en Tid lang Historiemaleriet,
gjorde megen Lykke med sine »Malerateliers«
og fandt sit egl. Felt i Genrebilledet. Hans
meget udpenslede Arbejder har deres Styrke i
Koloritten og i den Alvor og Energi, hvormed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free