Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmænd af Kongen, men det gælder dog
ikke alle; derimod udnævnes
Bestillingsmændene som Regel af vedk. Minister ell. en denne
underordnet Myndighed. Om den Forskel, der
paa fl. Punkter er mellem Embedsmænds og
Bestillingsmænds Stilling, henvises til
Bestillingsmand. Til at blive Embedsmand i
snæver Forstand udkræves Indfødsret, uplettet
Rygte og Vederhæftighed samt til mange
Embeder, at Vedk. har bestaaet en særlig
Embedsprøve, undertiden endog med en vis god
Karakter. En bestemt Religionsbekendelse er ikke
nødvendig undtagen m. H. t. Folkekirkens
Præster og Folkeskolens Lærere. Enhver af
Kongen udnævnt Embedsmand skal aflægge Ed
paa Grundloven og love Kongen Troskab og
Lydighed. M. H. t. Kvinder gik den tidligere
Retsopfattelse ud fra, at de som udelukkede fra
alle offentlige Hverv ogsaa maatte være
udelukkede fra at blive Embedsmænd, medmindre
Loven udtrykkeligt hjemlede det som m. H. t.
Poster i Skolevæsenet og Post- og
Telegrafvæsenet. Men efter at Kvinder i D. har faaet
Valgret og Valgbarhed lige med Mænd ikke
blot til kommunale Raad og Menighedsraad, men
ogsaa til Rigsdagen, hvad der endnu kun er
hjemlet Kvinder i ganske faa Lande, synes dette
ikke længere vel at kunne gælde. Den ny
Retsplejelov af 1916, der lader Kvinder kunne blive
Nævninger lige saa vel som Mænd, udelukker
dem alligevel vedblivende fra at blive
Dommere, og skønt de kan blive Højesterets- og
Landsretssagførere og altsaa ogsaa Forsvarere
i kriminelle Sager, kan de dog efter denne Lov
ikke udnævnes til Rigs- ell. Overanklagere, ja
end ikke beskikkes som Anklagere ved
Underretten. Paa Island fik Kvinder ved en L. 11. Juli
1911 lige Adgang med Mænd til alle Embeder,
adskillige Aar før de - i 1915 - fik Valgret og
Valgbarhed til Altinget.
For Embedsforseelser straffes Embedsmænd
efter Straffelovens 13. Kap., men nyder til
Gengæld en særlig Beskyttelse under Udførelsen af
deres Embede. I Spørgsmaal vedrørende deres
Lønnningsforhold ligger Afgørelsen som Regel
hos den øverste Administration, deres Ret til
Pension kan de derimod, naar de afskediges af
en dem utilregnelig Grund, gøre gældende ved
Domstolene i H. t. Pensionsloven. Om Kongens
Ret til at afskedige og forflytte alle
Embedsmænd med Undtagelse af Dommerne, henvises
til det foregaaende. Ogsaa Embedsmændenes
Enker er pensionsberettigede.
IV. Kommunalforvaltningen. En
væsentlig Del af Statens Forvaltning besørges
dog i D. som andetsteds ikke af egl.
Statsembedsmænd, men af selvstyrende kommunale
Myndigheder og disses Embedsmænd, idet
Staten i ikke ringe Omfang har lagt Udførelsen
af visse Statsopgaver ell. dog ikke
udelukkende kommunale Opgaver i disse Myndigheders
Hænder. Dette gælder saaledes navnlig
Fattigvæsenet, Alderdomsforsørgelsen o. a. offentlige
Understøttelser, Folkeskolevæsenet, den
offentlige Sundhedspleje, Vejvæsenet, Havnevæsenet,
bortset fra Statshavnene i Helsingør,
Frederikshavn og Esbjerg samt Fiskerihavnene paa
Anholt og Skagen. Endvidere gælder det en Del
Landboanliggender som Klitvæsen og Vands
Afledning, Bygnings-, Brandvæsen og Politivæsen
saavel som visse Forretninger vedrørende de
politiske Valg. Alle disse Sager forvaltes af
Kommunerne sammen med de egl. kommunale
Opgaver: Omsorgen for de rent stedlige
Forhold og Anliggender som Brolægning,
Belysning, Renlighed, Torveorden o. s. v. samt
Tilvejebringelsen af Midlerne til de kommunale
Formaals Bestridelse.
Iflg. Grl.’s § 89 tilkommer det Kommunerne
under Statens Tilsyn selvstændigt at styre deres
Anliggender. Efter den bestaaende Lovgivning
maa der skelnes mellem Købstad- og
Landkommuner. Hvad de første angaar, maa
der atter sondres mellem Hovedstaden (L. 4.
Marts 1857) og de andre
Købstadkommuner (L. 26. Maj 1868), og bl.
Landkommunerne (L. 6. Juli 1867) mellem
Amtskommuner (Amtsraadskredse) og
Sognekommuner (Sogneraadskredse), af hvilke
sidste der (1915) findes 1135. I Kbhvn staar
Magistraten med en Overpræsident, 4
Borgemestre og 4 Raadmænd samt
Borgerrepræsentationen, f. T. bestaaende af 55 Medlemmer, i
Spidsen for de kommunale Anliggender; i de
øvrige Købstæder en f. T. kongevalgt
Borgemester (se Borgemester) og Byraadet.
Amtskommunerne styres af Amtsraadet
med Amtmanden som Formand og
Sognekommunerne af Sogneraadet. En
gennemgribende Ændring m. H. t. de kommunale Raads
Sammensætning skete ved L. 20. Apr. 1908, der
indførte Valgret og Valgbarhed for Kvinder
saavel som Forholdstalsvalg ved Valgene til
samtlige Raad, gennemførte alm. Valgret for
alle Skatteydere ved Byraadene og
Sogneraadene - i Lighed med, hvad allerede
tidligere gjaldt i Kbhvn - og indskrænkede den
delvise »privilegerede« Valgret til Amtsraadet.
Den sidste Rest privilegeret Valgret til
Amtsraadene blev derefter afskaffet ved L. 13. Apr.
1916.
Medens Stillingen som Byraads-, Sogneraads-
ell. Amtsraadsmedlem er et tvunget ulønnet
borgerligt Ombud, lader navnlig Bykommunerne
mange af deres Hverv besørge ved lønnede
kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, hvis
Ansættelsesvilkaar, Lønnings- og Pensionsforhold
bestemmes ved den kommunale Vedtægt, og hvis
Stilling i Forhold til Kommunen i Alm. er
analog med Statsembedsmændenes Forhold til
Staten. Statens Tilsyn med Kommunerne sker
gennem Indenrigsministeren, hvis lokale
Tilsynsmand atter er Amtmanden for
Landkommunernes Vedk., samt Borgemesteren og
Overpræsidenten henh. for Købstædernes og
Hovedstadens Vedk.
Ang. det færøske Amtsraad, Lagtingets
Sammensætning og særlige Stilling i fl.
Retninger og den øvrige kommunale Forvaltning paa
Færøerne, samt ang. Forvaltningsforholdene paa
Grønland og de dansk-vestindiske Øer saavel
som ang. Islands helt igennem selvstændige
Lands- og Kommunalforvaltning henvises til de
paagældende Specialartikler.
(Litt.: Holck, Den danske
Statsforfatningsret I-II [1869]; Samme, Den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
