Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at give »en ganske Mening paa Latine« for
lettere at blive forstaaet. Løsningen af denne
Opgave blev udført i den flg. Tid først og
fremmest af Holberg. (Litt.: N. M.
Petersen, »Det danske, norske og sv. Sprogs
Historie«, I [1829], S. 256 ff.; Sammes
Litteraturhistorie, III. Retskrivning: V. A.
Secher, »Kongens Rettertings Domme«
1595—1604, S. XXVI ff. Prøver paa Sproget i
skrevne Kilder: Skuespillet
»Kortvending«, udg. af S. Birket-Smith [1866]; Breve
til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, udg.
af G. L. Wad [1893]; Breve til og fra Kristoffer
Gøje og Birgitte Bølle ved G. Bang [1898—99];
Christian IV’s Breve ved Bricka og
Fridericia [1878—91]; A. D. Jørgensen,
»Griffenfeld«, II [1894], S. 552 ff. Dialekter:
Vilh. Thomsen i Forhandlinger paa det 4.
nordiske Filologmøde 1893; M. Kristensen
i »Dania«, II [1892], S. 17 ff. Fremmedord
og Stil: Vilh. Andersen, »Danske
Studier« [1893]. Sprogforskning: Danske
Grammatikere fra 17. og 18. Aarh., udg. af H.
Bertelsen, I [1915]).
Det Sprog, Holberg modtog som Arv fra
Fortiden, var et uden for det kirkelige Omraade
lidet uddannet, ja af mange ringeagtet Sprog.
Skønt Holberg i sine yngre Aar idelig klagede
over, at der blev skrevet saa lidt paa Dansk,
og skønt han ofte udtaler, at det er hans
»entreprise at forbedre det Danske sprog«
(»jeg skriver eene ey for at moralisere, For Folk
ey eene, men og Sproget at polere«), saa har
Sproget selv dog ikke forekommet ham at være
noget daarligt Redskab for hans Tanker,
tværtimod erklærer han udtrykkelig (1729): »Det
danske sprog udi sig selv haver sandelig store
dyder, og er besynderlig beqvemt til poesie,
hvorfore de fare vilde, som ansee det danske
sprog saa ringe«, og han viste i Gerning, at det
kunde bruges i den Form, hvori han forefandt
det. »Noviteter« paa det sproglige Omraade var
ham imod; han behøvede ikke som hans yngre
Samtidige ell. Oehlenschläger at »stemme
Sproget om«, han tog det, omtr. som det forelaa.
Hans Klager over Sproget gælder ikke dets
Fattigdom; det er tværtimod baade rigt og
»angenemt«. Men Holberg elskede
Regelmæssighed, og »det meeste, som er at dadle paa det
Danske sprog«, er, at »vores Sprog fluctuerer
saaledes«. Han sigter særlig til »den store
stridighed udi Orthographien«, men ved
»Orthographie« forstod han noget andet og mere end
vi nu ved Retskrivning. Hans Ideal har sikkert
været sproglige Forhold som i Frankrig, hvor
Akademiet bestemte (»ved gode og authoriserede
Lexica og Grammaticas«), hvorledes man skulde
skrive sit Modersmaal (jfr især »Dannemarks
og Norges Beskrivelse« [1729], S. 180—81).
Holberg dannede sig selv en
Retskrivning, som var mærkværdig konsekvent, og
som han brugte saa at sige uforandret hele sit
Liv igennem: Substantiver skriver han med
smaa Begyndelsesbogstaver, han bruger kun faa
overflødige Bogstaver: have (ikke haffue),
ligeledes havde, navn, løfte, ofte (sjælden offte),
forsikre, amtet (ikke amptet), han (ikke hand),
man (men en mand), derimod kand; af
Tydelighedsgrunde betegner han undertiden
Vokallængde ved Fordobling: ieg veed, fordeel; efter
korte Vokaler fordobler han af og til
Konsonanten: gott, nytt, urett, et glass, straff, bygg,
ligeledes udlægg; han bruger i for j (eller y)
i ieg, hierte, middelvei, reise; j bruger han kun
som Tegn for langt i: udj, efterdj; han bruger
ikke c og z i danske Ord: takke (ikke tacke),
spidse (ikke spitze), stedse o. s. v.; romanske
o. lgn. Ord skriver han med Antikva (»latinske
Bogstaver«), i øvrigt bruger han kun Fraktur
(»danske Bogstaver«). Inkonsekvenser er
sjældne; dog findes f. Eks. ieg vill ell. vil, endskiønt
ell. endskiøndt, en græve ell. greve. Kort sagt,
hans Retskrivning indeholder intet, som ikke
kunde forekomme i Datidens alm.
Skrivebrug; kun er den gjort saa konsekvent, som
det i det hele lod sig gøre i hine Tider. De
eneste større Ændringer, han foretog med sin
Retskrivning, var, at han i sin Ungdom ofte
betegnede langt o ved Fordobling (ieg toog, goode
ven, stoor); senere bruger han om fornødent
stumme e’er (ieg stoed o. desl.); indtil 1728
skrev han ä (väre, väkke), senere æ. Af sin
egen Retskrivning giver han en let henkastet
Skildring i sine »Orthographiske
Anmerkninger« [i Metamorphosis 1726].
Men ikke et eneste af Holberg’s Værker (end
ikke de »orthographiske Anmerkninger«) er
trykt med hans egen Retskrivning (nærmest
kommer Retskrivningen i D.-Beskrivelsen og
især i Fortalen til P. v. Haven’s »Reise udi
Rusland« [1743]); den »Retskrivning«, der findes
i hans trykte Bøger lige fra hans
Ungdomsværker til Epistlerne, er en ganske anden og
som Regel mindre konsekvent end hans egen.
Pedantisk Iver for Retskrivning gjorde han sig
ofte lystig over, han »elsker Sprog, men dog
for Gloser ikke fægter«; flg. den alm. Skik lod
han altsaa Bogtrykkerierne sørge for
Retskrivningen paa deres egen Maade ɔ: hans første
Værker blev trykt med en Ortografi, der var
saa inkonsekvent som vel muligt; i Holberg’s
Introduction (1711) findes f. Eks. arbejdede,
arbeidede, arbeydede, Grefven, Greven, Græven,
Græfven, Hoved, Hovedt, Hovet, Prindz, Printz,
Prinds, Princen o. s. v.; i »Peder Paars« (1720)
forekommer en Brug af store Bogstaver som:
Men nu, hvor saadan Lov i moden icke er, /
Man Galne forslag fast hver Dag, hver time
seer. / Af forslag Man ham jo fast færdig seer at
Spricke / Peer Vogn-Mand skulde før afvennes
fra at Dricke o. s. v.
I de Bogtrykkerier, som Holberg benyttede
efter 1728 (især Høpffner’s og Berling’s), lagde
man vel Vægt paa — og opnaaede til Dels
ogsaa — en konsekvent Retskrivning, men denne
var en helt anden end Holberg’s (Substantiver
skreves med store Begyndelsesbogstaver, der
brugtes ey for ei o. s. v.); ikke des mindre er
det disse Bogtrykkeres (særlig Høpffner’s)
Retskrivning, der i Nutiden gaar under Navn af
»Holberg’s egen Retskrivning«. Som Prøve paa
Holberg’s virkelige Retskrivning kan tjene flg.
Stykke af Epistel Nr 447 (efter Autograf i det
kgl. Bibliotek): Man seer saaledes, at ieg har
udarbeidet over 30 skuespill, hvilke alle ere udj
brug, og ofte paa skuepladsen igientages. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
