Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Skjalm Hvides Slægts Murstensbygninger
hører ogsaa den Kirke, som har opnaaet den
største nationale Berømmelse i hele Landet,
nemlig Domkirken (Skt Lucius) i Roskilde;
thi det var efter al Sandsynlighed Absalon’s
yngre Frænde, Biskop Peder Sunesøn, som -
omtr. fra 1193 at regne - begyndte at opføre
den af Mursten i St. f. den før nævnte ældre
Bygning af Kildekalk ell. Fraadsten, som
skyldtes Vilhelm og Svend Norbagge. Peder
Sunesøn havde under et Ungdomsophold i Paris
været Vidne til det mægtige Liv i
Bygningskunsten, som herskede der i anden Halvdel af
12. Aarh., og som endte med at forvandle den
romanske Stil til den gotiske med dens højere
Rum, dens mere opad Stræbende Retning, dens
større Vinduesaabninger og rigere Lys, dens
Gennembrydning af alle den ældre Stils tunge
Masser og brede Flader. Det er denne
Overgangs tidligere Udviklingsstade, som Roskilde
Domkirke kom til at afspejle, dog paa en
særegen Maade, idet Peder Sunesøn efter at være
blevet Biskop i Roskilde p. Gr. a. givne hist.
Forhold har benyttet Katedralen i Tournai i
Hennegau, der dengang laa under den fr.
Krone, til det nærmeste Forbillede for den
sjællandske Katedral. Dennes mest karakteristiske
Træk, Kompositionen af den halvrunde
Korslutning, svarer navnlig nøje til Katedralen i
Tournai: i begge Kirkerne finder vi en Omgang
forinden og et Galeri foroven, som begge
aabner sig ind mod Kirken med Arkader, baarne
af Søjler, over Galeriet et Triforium og
derover atter den ribbede Hvælving. Fra Tournais
samtidige Arkitektur har Peder Sunesøn uden
Tvivl ogsaa laant den tredobbelte
Vinduesgruppe med rundbuede Vinduer, som i Roskilde
har været anvendt hele Kirken rundt, idet
enhver Vinduesgruppe har været indføjet i en
lille Spidsgavl. Men medens de fr. Forbilleder
er udførte af tilhuggede Natursten i skarpe,
lette og fine Former, maa Roskilde Domkirke
betragtes som en Oversættelse af den fr.
Arkitektur i Mursten, der gengiver alle Former
paa en bredere og tungere Maade. Den
sjællandske Domkirke, som er saa mærkelig, ja
enestaaende i hele Norden i Henseende til
Kompositionen, staar dog tilbage for de ældre
danske Murstenskirker, hvad Teknik og
Haandværk angaar. Den er ikke alene fattig
udstyret med plastiske Enkeltheder, men røber
ogsaa paafaldende Famlen og Usikkerhed i fl.
Partier.
Hvad man for Resten i andre Lande - i
hvert Land dog med noget forsk. Bet. -
kalder »Overgangsstil«, idet man sigter til
Overgangen mellem Romansk og Gotisk, findes kun
i ringe Grad repræsenteret i D.: den
betydeligste Bygning, som kan henføres hertil, turde
vel være Løgumkloster i Nordslesvig. Efter den
glimrende Periode i Slutn. af 12. og Beg. af
13. Aarh. indtraadte der nemlig pludselig en
Ulykkestid for D., at regne fra den Tid, da
Valdemar Sejr toges til Fange paa Lyø (1223).
Det var ude med den Overmagt, som D. havde
kunnet gøre gældende over for Nabolandene;
i det Indre svækkede de blodige Stridigheder
mellem Kongesønner og Tronarvinger, mellem
Gejstlighed, Adel og Kongemagt den centrale
politiske Magt i Riget, ja tilintetgjorde den
undertiden aldeles i Løbet af 13. og første
Halvdel af 14. Aarh. »Landet stod i Vaade« og
kunde intet Bolværk rejse mod den fremmede
Indflydelse, især fra Hansestæderne ved
Østersøen. Selv havde D. intet borgerligt Stadliv
udviklet, som kunde have tilstrækkelig
Modstandskraft mod disse ny, handelsmægtige og
industrielle Byer. Disse Forhold er i høj Grad
komne den danske Kunst til Skade i den
gotiske Stils Periode; thi denne Stil havde
netop sin sociale Forudsætning og Grundvold
i et blomstrende og udviklet borgerligt Stadliv.
Medens den i andre Lande - endog i Norge
og Sverige langt mere end i D. - er blevet
dyrket med Liv og Glans og har frembragt
glimrende Mindesmærker, er den afgjort
blevet Stifbarnet i den danske Kunsts Historie.
Og ikke engang de store Regenter, som fulgte
efter den værste Ydmygelsestid, Valdemar
Atterdag og Margrete, var i Stand til at give det
arbejdende Liv i Stæderne synderlig mere
Kraft og Selvstændighed.
I tekn. Henseende er Gotikken i D. en
Fortsættelse af den Bygningskunst, der begyndte
med Valdemar den Store: Murstenen fortrænger
nu alle andre Bygningsemner. De kunstneriske
Forbindelser med Udlandet vedbliver at være
de samme ell. indskrænkes endnu mere til de
tyske Lavlande; det er navnlig i Stæderne paa
Østersøens Sydkyst, at Forbillederne for den
danske Murstensgotik maa søges. Gotikken
stammer opr. fra Frankrig og havde udviklet sig der
ved Brugen af tilhuggede Natursten, der
passede bedst for dens Tilbøjelighed til stramme
og strunke Former og til gennembrudt og
luftigt Arbejde. Dette kunde ikke godt eftergøres
i Mursten; men til Gengæld udviklede
Murstensgotikken i Tyskland en vis dekorativ Pragt i
Fladernes Behandling, hvorved der ogsaa gjordes
Brug af forskelligfarvet Glasur af Murstenen. Hist.
set er de dekorative Motiver her at betragte som
Surrogater for de originale Motiver fra den
huggede Sten; men det forhindrer ikke, at de kan
have deres ejendommelige Skønhed og
Stemning, der giver mange af Nordtysklands got.
Monumenter et betydeligt kunstnerisk Værd. Men
baade i Henseende til Bygningernes Størrelse og
deres tekn. Udførelse og Dekoration maa man
lige over for den danske Gotik nedstemme
Fordringerne noget. Der er vel kun faa af de
efterladte Monumenter, som tilfredsstiller fra et
strengt kunstnerisk Synspunkt; derimod er de
gl. røde ell. hvidkalkede Mure og især
Kirketaarnene med deres Trappegavle blevne Folket
kære som Elementer i Landskabet: vi kan ved
Indtrykket af den danske Natur lige saa lidt
tænke paa at undvære dem som Bøgetræer ell.
Lærkesang. I Virkeligheden opførtes der i den
got. Periode en stor Mængde Kirker, især af
mere underordnet Rang; tillige indmuredes der
Hvælvinger og føjedes Taarne og Vaabenhuse
til en Mængde ældre, romanske Kirkebygninger.
Den got. Stils Herredømme i D. strækker sig
fra anden Halvdel af 13. Aarh. til
Reformationstiden. Dens ældste betydelige Monument er Skt
Knud i Odense, der endnu har de egl. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
