- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Lærerforening - Danmarks-Samfundet - Danmark-Strædet - Danmarks Ø - Dannat, William Turner - Dannebrogordenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tryksager, der uddeles ved Lærerne.
Enkeudvalget har faaet C. Berg’s Legat paa 50000
Kr, Grosserer Serdin Hansen’s paa 20000 Kr o.
fl. a. - Foreningen har ladet afholde en
Række stærkt besøgte Skolemøder med tilhørende
Udstillinger af Skolemateriel (i Aarhus 1876, i
Kbhvn 1879, 1886, 1893, 1899 og 1907) og ved
Foredrag og Fremvisninger, især ved Emil
Sauter, arbejdet for Udbredelse af bedre
Skolemateriel samt 1887 foranlediget Oprettelsen af
Dansk Skolemuseum. Ogsaa for en alm.
Skolereform og for Forbedringer i Skolens og
den enkelte Lærers Stilling har Foreningen
været virksom, ligesom den har bidraget til at
fremme Stands- og Samfundsfølelsen hos
Folkeskolens Lærere. Formand for Foreningen var
Emil Sauter 1874-79 og 1883-94, N. C. Rom
1880-82 og Joakim Larsen 1894-1900. Senere
skiftede Formændene ret ofte. Bestyrelsen
bestaar af 15 Medlemmer, der vælges efter den
d’Hondt’ske Forholdstalsvalgmaade.
Ombudsmøder har været afholdt regelmæssig siden
1897. Foreningens Organ er »Folkeskolen«, der
redigeres af N. P. L. Kjærgaard og Hans
Rasmussen.
Fr. Th.

Danmarks-Samfundet, en national
Forening, der blev stiftet Septbr 1908, og som uden
Hensyn til politisk Partistilling søger at samle
Villierne om Tidens Opgaver, at oplyse Folkets
Bevidsthed og forene dets Kræfter. Det yder
sin Medvirkning til at vække en
fædrelandssindet villende og ærekær Aand i Nationen, at
vogte over dennes politiske, økonomiske og
sproglige Selvstændighed og at fremme
Ridderlighed og Vederhæftighed i det offentlige Liv.
Dets Valgsprog er: »Danmark og Danmarks
Ære«. - D.-S. blev stiftet paa Foranledning af
Konsul V. Hansen, fhv. Dir. Henningsen, Dir.
Andr. Hansen, Skolebestyrer H. P. Hansen,
Overretssagfører Krarup samt Grosserer M. L.
Fritnodt. Dets første Formand var General V.
H. O. Madsen, der afløstes af Oberst B. Boeck;
f. T. er Kommandør With-Seidelin Formand
for Overstyrelsen. D.-S. har sit Hovedsæde i
Kbhvn, men har desuden Afdelinger (hver med
sin Styrelse) trindt om i Landet. Det har faaet
indført Valdemarsdagen (15. Juni) som
national Festdag. Paa denne Dag udsender det sine
kendte smaa Dannebrogsflag. Indtægten ved
disse anvendes til Uddeling af Flag til Skoler
og Foreninger, til Rejsning af Mindesmærker
og til andre nationale Opgavers Løsning. Ideen
til denne Flagdag, der efterhaanden har faaet
betydelig Tilslutning, er udgaaet fra Rentier
Skjerbæk, Medlem af Overstyrelsen.
C. W.-S.

Danmark-Strædet, den Del af
Atlanterhavet, der skiller Island fra Grønlands Østkyst.
D.-S. er paa det smalleste Sted, mellem Islands
NV.-Pynt og Blosseville Kyst, 160 Sm. bredt.
Afstanden mellem Patrix Fjord paa Island og
Stationen ved Angmagsalik, der ligger paa
samme Bredde, er 330 Sm. Mellem Islands
Nordvestland og Grønland er der en c. 80 Sm bred,
undersøisk Højderyg, hvorpaa den største
Dybde er 620 m, medens der N. og S. f. denne er
over den dobbelte Dybde. Denne Højderyg, der
hedder Island-Grønland-Ryggen, afstænger
Ishavets kolde Bundvand fra at brede sig ned i
Atlanterhavet. D. er den vigtigste Afløbsrende
for Polarhavets Ismasser, der føres ned langs
Grønlands Østkyst af den østgrønlandske
Polarstrøm, der dog S. f. Ryggen kun er en
Overfladestrøm, som flyder oven paa det varme,
saltere Atlanterhavs Vand. Langs Islands Kyst
løber en Gren af Atlanterhavs-Strømmen, der
hedder Irminger-Strømmen. Det er en
bundgaaende, varm Strøm, og den vestlige Del af
denne, der tørner mod Polarstrømmen, drejer
af og følger denne først i vestlig og derpaa i
sydlig Retning. (Litt.: »Den danske
Ingolf-Ekspedition«, Bd I [Kbhvn 1898]).
G. F. H.

Danmarks Ø, i det Indre af Scoresby
Sund
, S. f. Milnes Land. 70 1/2° n. Br. og
26° v. L. f. Grw. Den er 70 km2 stor, og dens
største Højde c. 300 m. Den blev opdaget af den
danske Ekspedition til Østgrønland 1891. Paa
Sydkysten af D. Ø. findes en Indskæring ved
Navn »Hekla Havn«, hvori ovenn. Ekspedition
overvintrede.
G. F. H.

Dannat [’dänət], William Turner,
amer. Maler, f. 1853 i New York. D. søgte
tidlig Kunstundervisning i Tyskland, men blev
dog, efter 1879 at have bosat sig i Paris, hans
blivende Opholdssted, ganske præget af fransk
Kunst. Han studerede under Carolus Duran og
Munkaczy. Hans drevent udførte Arbejder i
Munkaczy’s mørkladne Manér vakte stærk
Opsigt paa Salonen: »Aragoniske Smuglere« (1883,
Luxembourg-Mus. i Paris), »Kvartet« (1884,
Metropolitan-Mus. i New York) m. fl. Her som
ofte i hans senere Værker var sp. Folkeliv et
Hovedemne. I Slutn. af 1880’erne lagde D. sin
Malemaade ganske om og optraadte en Tid lang
i ultramoderne lyse Valører og med slanke,
mondæne Typer: »Kvinde i rødt«
(Luxembourg-Mus.), »Spanske Kvinder« (1892, Mus. i
Philadelphia), Danserinden Otéro (1895) m. v. Efter
at have fordybet sig i gammel Malerkunsts
Teknik udstillede D. derefter en Del betydelige
Portrætarbejder. I Portrætfaget har D., hvis
Navn har været stærkt fremme paa
internationale Kunststævner, i det hele haft sine
varigste Sejre. D. er godt repræsenteret i Art
Institute i Chicago, i New Yorks ses endvidere
Portræt af Th. Child.
A. Hk.

Dannebrogordenen. 1671, s. A. som Kong
Christian V havde udstedt Grevernes og
Friherrernes Privilegier, Rangforordningen m. m.,
oprettedes D. Ved en Højtidelighed paa
Rosenborg 12. Oktbr, Dagen efter den senere Kong
Frederik IV’s Fødsel, udnævnte Kongen de 23
første Riddere - Erik Banner og en
Udlænding havde dog p. Gr. a. Bortrejse modtaget
Ordenen noget før - bl. a. Griffenfeld, Cort
Adeler, Jørgen Bjelke, Jens Juel, Hahn og Fr.
Ahlefeldt, idet han selv hængte Ordensbaandet
om Halsen paa hver enkelt. Ridderslaget var
opgivet ligesom ved Salvingsfesten samme
Sommer. Først 1. Decbr 1693 udstedtes Ordenens
Statutter, der foreskrev, at den kun maatte tælle
50 Medlemmer, alle af Adel. Disse udgjorde da
een Klasse. Ridderne skulde ved venstre Side
bære et Guldkors, hvidt emailleret med rød
Kant, besat med Taffelstene, hængende i et
bredt, rødrandet hvidt Silkebaand over Brystet
fra højre Skulder - heraf Betegnelsen »Hvid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free