- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dannebrogordenen - Dannebrogsmænd - Dannebrogs Ø - Dannecker, Johann Heinrich v. - Dannecker, Johann Heinrich v., tysk Billedhugger, (1758-1841)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navneciffer; Korsets 4 Arme forbindes med
Guld-Kroner, over den øverste Korsarm ses det kronede
Navnetræk i Guld for den Konge, der har
optaget den paagældende Person i Ordenen
(Illustration, se tillige farvetrykt Tavle »Ordener«).
Baade i det ovenn. aabne Brev af 28. Juni 1808
og i Anordning af 28. Jan. 1809 for
Dannebrogsmændene fastholdtes Paastanden om Ordenens
Indstiftelse af Valdemar Sejr, synlig fremhævet
ved Anbringelsen af dennes kronede Initial (et
W) i Midten af Korsets Revers, paa hvilken - i
Fligene - Aarstallene 1219, 1671 og 1808 samt
Frederik VI’s Navnetræk er anbragt.
Storkommandørkorset har et særligt Udseende, idet
Aversen er besat med Diamanter, Devisen og
de tre Kongers Navnetræk (ingen Aarstal) har
Plads paa Korsets Revers. Ordenen bæres i et
hvidt vatret Silkebaand med røde Kanter;
forskelligt i Bredde for de 3 Klassers Vedk.
Storkommandørerne bærer Korset om Halsen,
Storkorsridderne ved venstre Side i et bredt Baand
over Brystet fra højre Skulder - Gejstlige og
Personer, der tillige er Elefantriddere, om
Halsen - og paa Ordenens nedennævnte
Højtidsdage i den allerede omtalte Brystkæde. Det
opr. med Taffelstene besatte Kors erstattedes
ved Reskripterne af 2. Oktbr 1861 og 21. Marts
1864, henh. for Ud- og Indlændinges Vedk.,
med det alm., ovf. beskrevne Ordenskors.
Storkorsridderne bærer desuden paa venstre
Side af Brystet en Sølv-Stjerne - der ogsaa
tildeles med Diamanter - med det rødrandede,
hvide Kors, forsynet med Devisen og det
kronede W. (Fig. 2). Kommandørerne bærer
Korset om Halsen, for 1. Grads Vedk. tillige et
Sølv-Brystkors med Indskrift som paa
Storkorsstjernen (Fig. 3); Ridderne bærer Korset paa
venstre Kjoleopslag.

Storkorsriddernes Vaabenskjolde med Navn,
Udnævnelsesdatum og Valgsprog ophænges i
Frederiksborg Slotskirke; ældre Skjolde er dog
nu anbragte i Slottets Trappetaarne. Ordenens
Medlemmer nyder en efter Klassernes
Trinfølge forsk. milit. Honnør, for dem alle gælder
det, at ingen legemlig ell. vanærende Straf kan
fuldbyrdes for deres Vedk., før de er
udslettet af Ordenen. Dennes Højtidsdage falder,
foruden paa den regerende Konges Fødselsdag,
endvidere paa Frederik VI’s, Christian V’s og
Valdemar Sejr’s Fødselsdage, 28. Jan., 15. Apr.
og 28. Juni; den paa disse Dage foreskrevne
Festligholdelse er dog, ligesom
Storkorsriddernes Ordensdragt, nu gaaet af Brug. Optagelse i
Ordenen er et kgl. Prærogativ, Udnævnelsen
forsynes derfor ikke med nogen ansvarlig
Ministers Parafering. Til Varetagelsen af D.’s og
Elefantordenens Anliggender blev der samtidig
med Fornyelsen 1808 oprettet et Ordenskapitul
(s. d.). (Litt.: Th. Bartholin, De equestris
ordinis Danebrogici origine
[Kbhvn 1676]; P.
Biörn
, »Ridderne af Elephant- og D.« [Kbhvn
1776]; J. D. T. Manthey, »Biogr. af Mænd,
dek. med Ridderord., døde 1809-17«; G. L.
Baden
, »T. Bartholin om D.’s Opr.« [Odense
1814]; H. F. Grandjean, »De kgl. danske
Ridderord.« [Kbhvn 1903]; jfr A. D.
Jørgensen
, »Griffenfeld« I, S. 400 ff. [Kbhvn 1893]).
P. B. G.

Dannebrogsmænd. I nær Tilslutning til
Dannebrogordenen indstiftede Frederik VI ved
det aabne Brev af 28. Juni 1808
Dannebrogskorset i Sølv; de Personer, der benaadedes
med dette, kaldtes, og kaldes stadig, D. Iflg.
Anrd. for disse, dateret 28. Jan. 1809, skulde
Dannebrogsmændenes Hæderstegn,
hvis Bestemmelse her nærmere fastsattes,
kunne tildeles »enhver, der ved klog og redelig
Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en
engere Kreds har gavnet Fædrelandet«. Korset,
der er helt af Sølv, bærer samme Devise og
Inskriptioner som Ridderkorset og bæres i
samme Slags Baand paa venstre Kjoleopslag (Illustr.
se farvetrykt Tavle »Ordener«). Det uddeles til
danske Undersaatter af alle Samfundslag og er,
naar det tildeles Personer, der i Forvejen er
dekorerede med Dannebrogordenen, en
yderligere Udmærkelse. I enkelte Tilfælde har
Udlændinge (f. Eks. fl. fyrstelige Personer)
modtaget Korset. Trængende D. har Adgang til
Understøttelse af D.’s Pensionsfond, der
bestyres af Ordenskapitulet. (Litt.: H. F.
Grandjean
, »De kgl. danske Ridderordener« [Kbhvn
1903]).
P. B. G.

Dannebrogs Ø, Grønlands Østkyst, 65 1/4° n.
Br. og 39 1/2° v. L. f. Grw. Den ligger
umiddelbart S. f. den mægtige Isfjord Ikersuak. D.’s
Ø var det nordligste Punkt, som Graah naaede
paa sin kendte Ekspedition. Uigennemtrængelige
Ismasser umuliggjorde i 3 Uger ethvert Forsøg
paa herfra at trænge længere frem mod N. 18
Aug. 1829 tog Graah herfra den berejste Del af
Kysten i Besiddelse under Navnet »Kong
Frederik den Sjette’s Kyst«. Grønlænderne kalder
denne Ø Kivdlak.
G. F. H.

Dannecker [’danækər], Johann
Heinrich v.
, tysk Billedhugger, f. 15. Oktbr 1758 i
Stuttgart, d. smst. 8. Decbr 1841. D. kom paa
Karlsskolen først paa Solitude, senere i
Stuttgart, lærte Skulptur under P. Lejeune, fik 1780
en ret betydningsløs Stilling som
Hofbilledhugger, sendtes af Hertugen til videre Uddannelse
til Paris under Pajou (1783-85) og til Rom. Her
(1785-89) knyttedes han bl. a. til Goethe og
Herder og fik Canova til Ven. Dennes Kunst og det
ny, antikiserende Syn paa Kunsten satte
Stemplet dybt ind i D.’s bløde, modtagelige Sind og
gav hans Kunst dens varige Præg. Her udførte
han Marmorstatuetterne »Ceres« og »Bacchus«
(kgl. Slot i Stuttgart). Fra 1790 var han Prof.
ved Karlsskolen i Stuttgart (til dens Lukning
1794). Han skabte nu det friske, yndefulde
Arbejde »Pige med død Fugl« (Mus. i Stuttgart),
»Psyche«, »Sappho« (1797; Mus. i Stuttgart), det
Canova’ske Gravmæle over Grev v. Zeppelin
(1801-05, Ludwigsburg) m. v. Fra 1803 var D.
sysselsat med sit Hovedværk (1810 købt af
Frankfurteren v. Bethmann, nu i Marmor i
dennes Ariadneum ved Frankfurt a. M.): »Ariadne«
(paa Panteren), et trods alle Svagheder
fremragende Værk, et ved sin Formskønhed og
glatte, indsmigrende Teknik karakteristisk
Mærkepunkt i den klassicistiske,
Canova-Thorvaldsen’ske Udviklingslinie. Senere udførte D. den
smukke »Nymfe« (1817, Krystalpal. i
Sydenham) og Kolossalstatuerne »Kristus« (1827-32,
Marmor, Zarskoje-Selo, Petrograd; et andet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 05:59:22 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free