Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dardanellerne, Hellespont, egl. Navnet paa 4 Slotte paa begge Bredder af det smalle Stræde - Dardaner, - 1) et illyrisk Folk, som i Oldtiden boede i det øvre Møsien omkr. Floden Margus (Morava) - 2) et med Troerne nær beslægtet Nabofolk, som jævnlig nævnes i Iliaden - Dardania, se Dardanos, 2) og Dardaner, 1). - Dardanider, se Dardanos, 2). - Dardanos, - 1) ubetydelig gr. Stad paa Hellesponts sydlige Kyst, 13 km fra Abydos - 2) Dardanernes Stammeheros, efter Iliaden Søn af Zeus - Darder, se Dardistan. - Dardistan kaldes de af Darderne beboede vilde Bjergegne N. f. Indus' Knæ, hvor Hindukoh, Karakorum og Himalaya støder sammen - Dareik, antik pers. Mønt - Dareios, den gr. Form for det oldpersiske Dârajavus ell. Dârajavahusch, Navnet paa 3 pers. Konger af Achaimenidernes Slægt. - 1) D. I, Hystaspes' Søn, regerede 521-485 f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indløbet til Lepanto-Bugten, Kastro
Rumelias paa Livadien og Kastro Moreas paa
Morea.
(C. A.). M. V.
Dardaner, 1) et illyrisk Folk, som i
Oldtiden boede i det øvre Møsien omkr. Floden
Margus (Morava). Efter Strabon’s Beretning var
D. paa Augustus’ Tid stærkt forkuede. I det
rom. Rige dannede deres Land en
Underafdeling af Moesia superior, indtil Kejser
Diocletian udskilte det herfra og gjorde det til en
egen Prov. (Dardania) med Hovedstaden
Naissus (nu Nisch).
2) et med Troerne nær beslægtet Nabofolk,
som jævnlig nævnes i Iliaden, hvor Æneas er
D.’s Anfører. Yngre Forf. angiver som
Grænser for deres Omraade Byerne Zeleia og
Skepsis. I Oldtidens poetiske Sprog bruges D. ofte
som Navn paa Troerne i Alm. (Se
Dardanos, 2).
C. B.
Dardania, se Dardanos, 2) og
Dardaner, 1).
Dardanider, se Dardanos, 2).
Dardanos, 1) ubetydelig gr. Stad paa
Hellesponts sydlige Kyst, 13 km fra Abydos. P.
Gr. a. Byens Navn, der sattes i Forbindelse med
Kong Dardanos (se 2), viste Romerne den lgn.
Ære som Ilion, deres formentlige
Fædrenestad; ved Fredsslutningen med Antiochos den
Store 188 f. Kr. blev begge Byer erklærede for
Fristæder. 84 f. Kr. sluttedes i D. Freden
mellem Sulla og Mithradates. Dardanellerne har
Navn efter D.
2) Dardanernes Stammeheros, efter Iliaden
Søn af Zeus, Grundlægger af den mytiske Stad
Dardania i Troas, Fader til Erichthonios og
Stamfader til Tros, Ilos og den senere troiske
Kongeæt, der efter D. stundom kaldes
Dardanider. Hos yngre Oldtidsforfattere findes
forsk. Beretninger om D.’s opr. Hjem;
mærkeligst er den rom. (i Vergil’s Æneide), hvorefter
D. fra den etruriske Stad Corythus (Cortona)
var draget til Troas, og Æneas ved at føre
sine Mænd til Italien saaledes i Virkeligheden
fører dem til Stammens gl. Hjemstavn.
C. B.
Darder, se Dardistan.
Dardistan kaldes de af Darderne beboede
vilde Bjergegne N. f. Indus’ Knæ, hvor
Hindukoh, Karakorum og Himalaya støder sammen.
Landet hører til den indobritiske Vasalstat
Kashmir. - Darderne (de gamle Indiers
Darada, Grækernes Δεράδαι) er af eransk
Race, smukt byggede med lys Ansigtsfarve,
sort eller brunt Haar. D. er for største
Delen shiitiske Muhammedanere. Deres Sprog
hører til den ind. Sprogstamme af den
indoeuropæiske Sprogæt. Det har dog i Tidernes
Løb optaget mange pers. Bestanddele. Mellem
Darderne, til Dels som Statsslaver, træffes i D.
tillige mørke Folk, der rimeligvis tilhører en
undertvungen Urbefolkning. Ligesom Paria’erne
i Indien anses de for urene og maa udføre
saadanne Arbejder, som af Darderne anses for
uhæderlige (svide Kul etc.). (Litt.: Leitner,
Results of a tour in Dardistan [4 Bd, Lahore
1867-70]; Samme, On the races and
languages of Dardistan [Journ. of Etnol. Soc. of
London, 1870]; Drew, The Jummoo and Kashmir
Territories [London 1875]).
M. V.
Dareik, af gr. Δαρεικος;, antik pers. Mønt;
Guldmønter prægedes vistnok tidligst af
Lydiens Konger i 7. Aarh. f. Kr., i rent Metal,
først af Kroisos. Efter hans Riges Fald blev
den pers. D. i de østlige Middelhavslande en
alm. brugt konstant Værdimaaler. Xenofon
angiver, at den sværtbevæbnede Hoplits
Maanedssold var en D. Navnet stammer fra
Kongenavnet Dareios; de udmøntedes omtr. fra
Dareios Hystaspes’ Tid. Forsiden viser
Perserkongen i hurtig Bevægelse, med Krone paa
Hovedet, i højre Haand, en Lanse, i venstre en
Bue; en alm. gr. Betegnelse for D. var
»Bueskytte«; Bagsiden viser en firsidet Fordybning,
vel af Prægeambolten. Persernes »Bueskytter«
var ogsaa i Hellas ofte en særdeles virksom
Magtfaktor. Den her afbildede Guld-D. vejer
8,32 g. D. regnedes = 20 gr. Sølvdrachmer =
c. 11 Kr. Ret faa er bevarede til vor Tid.
H. A. K.
 |
| Dareik (Vægt: 8,32 g). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
