Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, dansk Politiker og Nationaløkonom, (1793-1874) - David, Félicien César, fr. Komponist, (1810-1876) - David, Ferdinand, tysk Violinvirtuos (1810-73) - David, Gerard, Maler af den nederlandske Skole (c. 1460-1523) - David, Jacques Louis, fr. Maler, (1748-1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1865 traadte D. tilbage sammen med det
øvrige Ministerium. Efter den reviderede Grl.’s
Vedtagelse valgtes han i Kbhvn til Medlem af
Landstinget, men nedlagde sit Mandat 1870.
(Litt.: »C. N. D.’s Optegnelser om Aarene
1863-65« i »Hist. Tidsskr.«, 8. Rk., 5. Bd).
N. N.
David [da’vid], Félicien César, fr.
Komponist, f. 13. Apr. 1810 i Cadenet (Vaucluse),
d. 29. Aug. 1876 ved Paris. Som Dreng
indtraadte han i Koret ved Frelserens Kirke i Aix,
hvor han var ansat i 3 Aar. 1829 blev han
Kapelmester ved Kirken, men Trang til
grundigere Udvikling drev ham til Paris,
hvor han studerede nogle Aar under Cherubini,
Fétis, Benoist og andre. I disse Aar kom
han ogsaa i Berøring med Saint-Simonisterne,
og grebet af denne Retnings religiøst
socialistiske Teorier sluttede han sig nøje til den og
komponerede forsk. Korsange til Brug ved
St-Simonisternes Sammenkomster. Da Regeringen
indledede Skridt mod denne Sekt, drog D. 1833
med nogle ligesindede til Orienten for der at
stifte et Samfund i Overensstemmelse med den
Lære, han hyldede. Midler til Rejsen skaffede
han sig ved undervejs at give Koncerter. Den
fantastiske Plan blev ikke realiseret, men D.’s
omtr. 3-aarige Ophold i Orienten (navnlig i
Ægypten) fik stor Bet. for hans Udvikling og
senere Kompositions-Virksomhed. Da D. var
vendt tilbage til Paris, udgav han straks de i
Østerlandene samlede Melodier i en Samling,
der dog ikke vakte nogen Opmærksomhed. Han
trak sig da tilbage paa Landet og skrev paa
Grundlag af de rige Indtryk, hvormed Rejsen
havde fyldt hans Fantasi, den store
Ode-Symfoni Le Désert. Da dette Værk endelig 1844
blev opført, fejrede D. en stor Triumf dermed
og blev med eet Slag en berømt Mand,
Skaberen af den »eksotiske Musik«. Han søgte nu
ogsaa at skaffe sig et Navn i Tyskland og
rejste med sin Symfoni til Berlin, Leipzig og
fl. store Byer. Heldet fulgte ham dog ikke her
i lgn. Grad. Man fandt vel hans Værk præget
af Fantasifuldhed og ejendommelig Kolorit, men
uden synderlig kunstnerisk Holdning. Heller
ikke i Frankrig naaede D.’s flg. Værker en
Succes som Le Désert: Ode-Symfonien »Columbus«,
Oratoriet »Moses paa Sinai« og Mysteriet »Eden«
gjorde kun ringe Lykke; betydeligt Held havde
D. med 3 af sine Operaer: Herculanum, La
perle de Brésil og Laila Roukh, men paa Højde
med det Ry, Le Désert skaffede ham, naaede
han ikke mere. Foruden de nævnte Værker
har D., der 1869 blev Berlioz’ Efterfølger som
Konservatoriets Bibliotekar, skrevet en Række
smaa Strygekvintetter (Les quatre saisons), et
Par Symfonier, 2 Nonetter og en Del Sange, af
hvilke nogle har vundet megen Udbredelse. Hans
Biografi er skrevet af Azevedo (1863) og
Brancour (1911) i Musiciens célèbres.
W. B.
David [’da.vi.t], Ferdinand, tysk
Violinvirtuos (1810-73), var Elev af Spohr og
Hauptmann og optraadte 1825 i
Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig, hvor han vakte stor Opsigt.
Efter i de flg. Aar at have haft forsk.
Ansættelser, blev D., hvis Navn havde faaet
yderligere Klang ved hans Optræden i Petrograd,
Moskvà og flere Steder, 1836 af Mendelssohn
kaldet til Leipzig, hvor han blev Koncertmester
i Gewandthaus-Orkestret, en Stilling, han
udfyldte paa fortræffelig Vis, og 1843 Lærer ved
det nygrundede Konservatorium. Bortset fra
nogle Koncertrejser, saaledes 1839 til London,
boede D. Resten af sit Liv i Leipzig, hvor han,
der var Ven med Mendelssohn, Schumann og
Gade, højagtedes lige højt som Kunstner og
som Menneske. En særlig rig og frugtbar
Virksomhed udfoldede D. som Lærer i Violinspil.
Hans Undervisning gjorde
Leipzig-Konservatoriet til en Højskole for Violinspil, og bl. hans
talrige Elever er mange blevne berømte
Kunstnere, saaledes Joachim og Wilhelmj. D.
har ladet opføre en Del Kompositioner,
saaledes Operaen »Hans Wacht«, men navnlig for
sit eget Instrument (5 Koncerter, Andante et
Sherzo, Kapricer etc.), ligesom han er Forf. af
den udmærkede, vidt udbredte »Violinskole«.
W. B.
David [’da.fet], Gerard, Maler af den
nederlandske Skole (c. 1460-1523). Han var
Hollænder af Fødsel (fra Ouwater), sluttede sig til
J. v. Eyck’s Kunst, men beholdt sit hollandske
Særpræg. Efter Værker som Mariealteret i
Louvre og Madonna i Berlin malede D. de to
naive, realistisk udførte Billeder af »Kambyses’
Dom over den uretfærdige Dommer Sisamnes«,
der viser Berøringspunkter med Bout’s Kunst
(i Akademiet i Brügge, i hvis Gilde han
optoges 1484, og hvor han døde). I Brügge’s
Akademi findes endvidere det smukt følte
Fløjalterbillede »Christi Daab« med den nydelige
landskabelige Baggrund. Til D. henføres
ligeledes bl. m. a. større Alterværker i Mus. i
Rouen og Museo Brignole i Genua og
»Christus paa Korset« i Berlins Mus. Foruden i
Brügge har D. virket i Antwerpen, i hvis
Malergilde han blev indskrevet 1515. Han har
øvet stor Indflydelse paa Miniaturmaleriet i
Brügge. (Litt.: K. Madsen, »Hollandsk
Malerkunst« [Kbhvn 1891]; v. Bodenhausen,
»G. D. und seine Schule« [München 1905]).
A. Hk.
David [da’vid], Jacques Louis, fr.
Maler, f. 30. Aug. 1748 i Paris, d. 29. Decbr 1825 i
Bryssel. D., hvis Kunst skulde blive
den skarpest mulige Protest mod 18. Aarh.’s
galante Maleri, var opvokset under
Paavirkning fra selve »Gratiernes Maler«,
Boucher, i hvis Smag han udførte sine første Arbejder;
i sin Lærer Vien fandt han dog en
Kunstner, der, rigtignok
beskedent, ved Efterligning af Antikken i dens
ydre Apparat, søgte ny Veje, og med ham drog
 |
| J. L. David. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
