- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
32

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Thomas Stanley, siden 1485 Jarl af D., (1435-?) - 2) Edward Geoffroy Smith Stanley, (1799-1869) - 3) Edward Henry Stanley, (1826-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Edvard IV’s Gunst og ægtede 1482 Henrik Tudor’s
(den senere Henrik VII’s) Moder Margaret
Beaufort. Han blev Eksekutor for Edvard IV’s
sidste Villie, men sluttede sig alligevel til
Rikard III og udnævntes 1483 efter Buckinghams
Fald til Constable of England. Han trak sig dog
tilbage til sine Godser og gav ikke Møde hos
Kongen, da hans Svigersøn som Henrik af
Richmond landede i England og gjorde
Paastand paa Tronen. I Slaget ved Bosworth 1485
holdt han sig tilbage med sine Folk, men efter
dette var han den første til at hilse den ny
Konge og blev til Løn Jarl af D. Af hans
Ætlinger har i 19. Aarh. 3 eng. Statsmænd
baaret samme Titel.

2) Edward Geoffroy Smith
Stanley
, f. 29. Marts 1799 paa Slottet Knowsley
Park i Lancashire, d. 23. Oktbr 1869. Hans
Farfader (1752-1834) var 1780 Stifter af de store
Hestevæddeløb (»Derby-Dagen«); hans Fader
(1775-1851) var en ivrig Dyrker af Zoologien
og Præsident for fl. lærde Selskaber. Han selv
blev uddannet i Eton Skole og ved Oxford
Universitetet; lagde særlig Vind paa de klassiske
Studier og oplærtes tidlig i Talerkunst af sin
Faders Stifmoder, en forhenværende
Skuespillerinde Eliza Farren. 1820 kom han ind i
Underhuset og udmærkede sig allerede 1824 ved
sin Veltalenhed, især ved en kraftig
Forsvarstale for den irske Statskirkes Ejendomsret (6.
Marts). Efter sin Slægts Traditioner hørte han,
som Mr. Stanley, til den liberale Side og blev
1827 Understatssekretær for Kolonierne under
Canning og Novbr 1830 Oversekretær for
Irland i Grey’s Ministerium, samt fik 1831 Sæde i
Kabinettet. Han var en ivrig og varm Talsmand
for Valgreformen, særlig for Ophævelsen af de
smaa Valgflækker, og talte heftig mod den gl.,
stive Toryisme, der kun lidet stemmede med
Tidsaanden. I Irland indførte han et ordnet,
saakaldt nationalt Folkeskolevæsen og
forberedte store Indskrænkninger i de irske Biskoppers
Antal og Lønninger, medens han med lige Kraft
bekæmpede Orangisternes Yderligheder og
O’Connell’s Forlangender om Irlands
Selvstændighed. Medens O’Connell kaldte ham
»Skorpionen Stanley« for hans bidende Vid, skaffede
hans Veltalenhed i Kampene mod den irske
Partifører ham senere fra Bulwer Lytton’s Side
Betegnelsen »Debattens Rupert« (Billedet hentet
fra den kække Rupert af Pfalz, Karl I’s
Hærfører). Marts 1833 blev han Statssekretær for
Kolonierne og gennemførte Negerslaveriets
Afskaffelse (hans Indledningstale for Loven
herom 14. Marts 1833 regnes for et Mesterstykke
af politisk Veltalenhed), men tog sin Afsked
Maj 1834, fordi han ikke kunde billige, at nogen
Del af den irske Statskirkes Indtægter brugtes
til andre Formaal. Dog vilde han ikke i Decbr
1834 modtage den Plads, der tilbødes ham i R.
Peel’s ny Ministerium, men han nærmede sig i
de flg. Aar det konservative Parti og modtog
Septbr 1841 Posten som Statssekretær for
Kolonierne under Peel. Da denne besluttede sig til
at afskaffe Korntolden, tog D. Decbr 1845
Afsked (efterfulgtes af Gladstone) og gik nu for
anden Gang i sit politiske Liv fra Venstre til
Højre. Han dannede nemlig tillige med G.
Bentinck og Disraeli et nyt konservativt
protektionistisk Parti og medvirkede til Peel’s Fald
1846, ligesom han 12 Aar tidligere havde
fremskyndet Melbourne’s. Allerede 1844 havde han
som Stamherre faaet Ret til at indtage sin
Faders Plads i Overhuset, men beholdt dog her
Titlen Lord Stanley, som han siden
Farfaderens Død 1834 havde baaret; først 1851 ved
Faderens Død blev han Jarl af D. Han
modsatte sig 1848-49 Frihandelens videre
Udvikling og var sit ny Partis anerkendte Leder og
Ordfører; særlig angreb han 1850 Palmerston’s
Adfærd over for Grækenland. 27. Febr 1852
dannede han et konservativt Ministerium, men
blev allerede Decbr s. A. styrtet p. Gr. a. sine
Ønsker om Tilbagevenden til
Beskyttelsessystemet. Disse lod han efterhaanden falde, men
turde dog ikke overtage Regeringen 1855 og
blev først 23. Febr 1858 for anden Gang
Førsteminister. Som saadan gennemførte han
Jødernes politiske Ligestilling og lod Disraeli
fremsætte Forslag om en Valgreform, idet han
saaledes brød med to af sit Partis
Hovedgrundsætninger. Dog blev hans Styrelse ikke af lang
Varighed; thi allerede Juni 1859 nødtes han til
at fratræde som Følge af sin venlige Holdning
imod Østerrig. Juni 1866 bragte en Splid inden
for det liberale Partis Rækker D. paa ny til
Roret, og han gennemførte nu i Overhuset i
Sommeren 1867 den ny Valgreform med stærk
Udvidelse af Valgretten, endskønt han selv
betegnede den som »et Spring i Mørket«. 25. Febr
1868 trak han sig tilbage fra Regeringen p. Gr.
a. tiltagende Gigtsvaghed, men optraadte endnu
17. Juni 1869 med en kraftig Tale imod den
irske Statskirkes Afskaffelse og opfordrede
Overhuset til at vove en Dyst med Underhuset
om denne Sag. Hans Indsigelse imod Lovens
endelige Vedtagelse var det sidste Skridt paa
hans politiske Løbebane, ligesom det første
havde været et Forsvar for Statskirkens Ret. D.
vandt desuden Ry ved sin fyrstelige
Gavmildhed under Nøden bl. Bomuldsvæverne i
Lancashire 1862 og ved sin store Interesse for
Væddeløb (1841-63 vandt han ikke mindre end
94000 £). Han regnes alm. imellem
Englands største Talere, og hans ypperlige
Oversættelse af Iliaden i rimfri Jamber (1864) fik i
kort Tid 6 Oplag og udkom 1876 i 10. Oplag.
Ogsaa var han siden 1852 Kansler for Oxford
Univ. Hans Biografi er skrevet af Kebbel
(London 1890) og Salisbury (London 1892).

3) Edward Henry Stanley, ovenn.’s
ældste Søn, f. 21. Juli 1826, d. 21. Apr. 1893,
blev uddannet i Rugby Skole og ved
Cambridge Univ. og kastede sig særlig over
statsvidenskabelige Studier. 1848 foretog han en
længere Rejse i Nordamerika og Vestindien og
blev under sin Fraværelse valgt til Underhuset,
hvor han lige indtil 1869 som Lord Stanley sad
for samme Valgkreds. Han optraadte første
Gang 1850 med en Tale for Sukkertolden,
gjorde derefter en Rejse til Indien og blev Maj-
Decbr 1852 Understatssekretær for de
udenlandske Anliggender under sin Faders Ministerium.
Han var dog langtfra udpræget Konservativ og
fik derfor 1855 Tilbud af Palmerston om en
Ministerpost, men vilde ikke skille sig fra sit Parti.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free