- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
76

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes - determinato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret - determinere (lat.), bestemme, afgøre; determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet, beslutsom - Determinisme (lat.), i Filosofien: den Opfattelse, at den menneskelige Handlen lige saa vel som alt andet er aarsagsbestemt - detestabel, se detestere - detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel, som fortjener Afsky, afskyelig, ussel - Det forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab - Det forenede danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, se Hafnia - Detharding, Georg, tysk Læge, (1671-1747) - Det kgl. danske geografiske Selskab, se Danske geogr. Selskab - Det kgl. danske Haveselskab, se Danske Haveselskaber - Det kgl. danske Musikkonservatorium, se Konservatorium - Det kgl. danske oktroyerede Sø-Assurance-Kompagni, se Søforsikring - Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, se Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog - Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, se Danske Videnskabernes Selskab - Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se Oldskriftsselskab - Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater« - Detmer, Wilhelm, tysk Kemiker og Plantefysiolog, (1850- ) - Detmold, Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald - Detmold, Johann Hermann, tysk Politiker (1807-56)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere specielle Artsbegreb (f. Eks. Hest), idet
man giver visse for denne Art særegne
Bestemmelser og derved giver Begrebet større
Indhold, medens dets Omfang bliver mindre;
Artsbegrebet omfatter kun en Del af, hvad der
falder ind under Slægtsbegrebet.
W. N.

determinato (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret.

determinere (lat.), bestemme, afgøre;
determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet,
beslutsom.

Determinisme (lat.) kaldes i Filosofien den
Opfattelse, at den menneskelige (og dyriske)
Handlen lige saa vel som alt andet i Verden er
aarsagsbestemt. De mest betydende
Repræsentanter for D. er Hobbes (Elements of law
[1640] og Of liberty and necessity [1646]),
Spinoza (Ethica [1677]), Locke (Essay [1690]) og
Hume (Enquiry concerning human
understanding
[1748]). For Skandinavien har F. G.
Howitz
’s Skr (»D.-Striden 1824-25«) stor
Interesse.
A. T-n.

detestabel, se detestere.

detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel,
som fortjener Afsky, afskyelig, ussel.

Det forenede Dampskibsselskab, se
Dampskibsselskab.

Det forenede danske
Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia,
se Hafnia.

Detharding, Georg, tysk Læge, f. 13. Maj
1671 i Stralsund, d. 19. Oktbr 1747 i Kbhvn,
hørte til en Familie, hvori der var talrige
Læger, og han selv var Lægesøn. Han
studerede Medicin i Rostock og derpaa ved talrige
andre Univ., hvorpaa han blev kreeret til
Doktor i Altorf 1695. Et Aar senere blev han Prof.
med. et mat.
i Rostock - en Post, han
beklædte i 35 Aar - hvor han 4 Gange var
Universitetsrektor. 1732 kaldtes han til Prof. ved
Kbhvn’s Univ., hvilket Embede han tiltraadte
Aaret efter og beholdt til sin Død. - D. var
62 Aar, da han kom til Kbhvn, og han var da
fuldstændig ude af Stand til at hæve Univ.’s
Anseelse. Tilmed var det med. Fakultet særlig
uheldig stillet, da det efter Byens store
Ildebrand 1728 ikke engang havde et
Anatomikammer. Denne Mangel afhjalp dog D. 1740, idet
han foreløbig lagde Pengene ud til dets
Indrettelse. For øvrigt indlagde han sig ikke
særlig Fortjeneste, thi skønt han var meget flittig
til at skrive og har udg. en overordentlig stor
Mængde Skr, navnlig Disputatser, var han en
typisk Repræsentant for den skolastiske
Medicin, og Værdien af alle hans Arbejder er meget
ringe. Det lykkedes ham ikke engang at hævde
det Ry for Lærdom, som han medbragte fra
Udlandet, og det hændte ham ikke alene at
blive meget haanlig behandlet af en dygtig
Student ved en Disputats, men en lgn. Behandling
maatte han finde sig i af den energiske og
hensynsløse Kirurg Simon Crüger. Landet vandt
næppe noget ved hans Indkaldelse.
G. N.

Det kgl. danske geografiske Selskab,
se Danske geogr. Selskab.

Det kgl. danske Haveselskab, se
Danske Haveselskaber.

Det kgl. danske Musikkonservatorium, se
Konservatorium.

Det kgl. danske oktroyerede
Sø-Assurance-Kompagni,
se Søforsikring.

Det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog,
se Danske
Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog
.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab,
se Danske Videnskabernes Selskab.

Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se
Oldskriftsselskab.

Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater«.

Detmer [’dætmər], Wilhelm, tysk Kemiker
og Plantefysiolog, f. 1850. Han studerede
navnlig Agrikulturkemi og tog Doktorgraden 1871 i
Leipzig. 1875 Privatdocent i Jena, 1879
ekstraordinær Prof. D.’s vigtigste Arbejder er
»Naturwissenschaftliche Grundlagen d. Bodenkunde«
(1876), »Vergleichende Physiologie d.
Keimungsprocesses« (1880), »Lehrbuch d.
Pflanzenphysiologie« (1883) og »Pflanzenphysiologisches
Praktikum« (1887), hvilken Anvisning til
plantefysiologiske Demonstrationsforsøg er udkommet
i fl. Udg. og overs. paa nogle fremmede Sprog.
W. J.

Detmold [’’dætmålt], Hoved- og Residensstad
i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden
Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald, 134
m o. H., (1910) 14295 Indb., med Garnison. De
vigtigste Bygninger er Residensslottet (opført
1500) og det ny Palads (opført 1708-18). D.
har et Hofteater, et Sommerteater, et Tugthus,
et Gymnasium med Realskole, et
Lærerseminarium, et Døvstummeinstitut, et Vaisenhus, et
fyrsteligt Landsbibliotek (120000 Bd) og et Mus.
for Kunstindustri, Kunst og Oldtidskundskab.
Industrien omfatter især Fabrikation af Tobak,
Cigarer og Øl. I Omegnen findes Marmor- og
Gipsbrud. 7 km mod SV. ligger Jagtslottet
Lopshorn med et bekendt Stutteri. -
Mellem D. og Horn paa den saakaldte Winnfeld
forefaldt efter den alm. Antagelse
Varus-Slaget; 6 km SV. f. D., paa Grotenburg, en
388 m høj Udløber af Teutoburgerwald, er
derfor rejst det kolossale Hermanns-Mindesmærke.
D. fik Stadrettigheder mellem 1283 og 1305.
1501 blev D. Residens for Fyrsten af Lippe.
G. Ht.

Detmold [’dætmålt], Johann Hermann,
tysk Politiker (1807-56), blev 1830 Sagfører i
Hannover og valgtes 1838 til Landdagen. Han
var baade her og i Bladene en ivrig Forsvarer
af den fri Forfatning, hvorfor han 1843 idømtes
en stor Pengebøde. For at kunne udrede denne
udgav han »Randzeichnungen«, der regnes for
et Mesterstykke af fin Satire. 1848 valgtes D. til
Nationalforsamlingen i Frankfurt, hvor han
først hørte til det frisindede Centrum og blev
Medlem af Forfatningsudvalget, men senere gik
over til yderste Højre og bekæmpede
Rigsforfatningen og det paatænkte Arvekejserdømme.
Særlig Uvillie vakte han ved sit Skrift »Thaten
und Meinungen des Herrn Piepmeier« (1849),
der kaad drev Spot med Forsamlingens
Arbejder. Maj 1849 overtog han Justits- og
Indenrigsportefeuillen i det sidste Rigsministerium,
afviste bestemt Tanken om at skulle vige for
Nationalforsamlingens Mistillidserklæring og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free