Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), - 1) Pave 615-618, Romer af Fødsel - 2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en Kanonsamling i 4 Bøger - deus ex machina (lat.: »en Gud fra en Maskine«) - deus omen avertat (lat.), ordret: Gud afvende Varslet, *c: det forbyde Gud - Deussen, Paul, tysk Filosof og Indolog, (1845- ) - deut (Duit), ældre holl. Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816 - Deuteragonist (gr.), i det antikke Drama den, der spillede anden Rolle - Deuteronomium, se Pentateuchen - Deuteroplasma (ell. Deutoplasma), en Mængde forsk. Stoffer, som kan findes indlejrede i Cellesubstansen - Deuteroskopi, d. s. s. Clairvoyance - Deutsch, Nicolaus, se Manuel - Deutsch, Otto Erich, østerrigsk Kunst- og Musikforfatter, (1883- ) - Deutsch-Brod, Némecký-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen, 98 km SØ. f. Prag - Deutschenspiegel ell. Spiegel der deutschen Leute, en i Midten af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg forfattet Retsbog - Deutsche Rundschau, tysk Maanedsskrift af litterært og populærtvidenskabeligt Indhold - Deutsch-Eylau, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz' Udløb i Geserich-Søen - Deutsch-Krone, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne Aran og Radau - Deutsch-Wilmersdorf, nu Berlin-Wilmersdorf, se Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), 1) Pave
615-618, Romer af Fødsel. Da man ikke ved
synderligt om ham, har man udstyret hans Liv
med Legender og hans Regering med falske
Dekretaler. Han æres af Romerkirken som
Helgen, og hans Festdag fejres 8. Novbr. Han
maa ikke forveksles med Pave Adeodatus (672
-76), der undertiden ogsaa kaldes Deusdedit,
og som ogsaa er lidet kendt.
2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en
Kanonsamling i 4 Bøger, der handler om Roms
Primat, om Roms Klerus, om Kirkens Gods og
om Kirkens Friheder. Denne Kanonsamling har
i vore Dage faaet stor Bet., dels fordi D. har
brugt nu tabte Pavebreve, dels fordi han
kaster Lys over Pavehoffets Forretningsgang. Der
findes kun et Haandskrift, som er udg. af
Martinucci (Venedig 1869). (Litt.: Fabre,
Étude sur le Liber censuum [Paris 1892];
Glanvell, »Die Kanonessamlung des
Kardinals D.« [Paderborn 1905]).
L. M.
deus ex machina (lat.: »en Gud fra en
Maskine«), Betegnelse for en Guddom, der -
ved Hjælp af et særligt Maskineri - indføres
paa Scenen og griber ind paa det Punkt af et
Drama, hvor Begivenhedernes Knude er
blevet slynget saaledes, at den ikke kan løses ved
menneskelige Midler. Dette Kunstmiddel er
indført af Euripides og anvendes f. Eks. i hans
»Ifigeneia i Tauris« (Athene) og i Sofokles’
»Filoktetes« (Herakles). Nutildags anvendes
Udtrykket ofte om den, der ved sin pludselige
Optræden gør Ende paa Vanskelighederne.
K. H.
deus omen avertat (lat.), ordret: Gud
afvende Varslet, ɔ: det forbyde Gud.
A. B. D.
Deussen [’då^ysən], Paul, tysk Filosof og
Indolog, f. 1845 i Oberdreis i Rhinprovinsen,
blev 1881 Privatdocent i Berlin, 1887 ekstraord.
Prof. smst. og har siden 1889 beklædt Stillingen
som ord. Prof. i Filosofi i Kiel. D. er en
begejstret Tilhænger af Schopenhauer’s Filosofi,
som han søger at føre videre i religiøs
Retning. I Forbindelse hermed staar hans
Forkærlighed for den ind. Filosofi. Hans Hovedværker
er: »Das System des Vedanta« (1883), »Die
Sutra’s des Vedanta übers.« (1887), »60
Upanishads des Veda aus d. Sanskrit übers.« (1897);
»Vier philosophische Texte des Mahabharatam«
(1906), »Die Geheimlehre des Veda.
Ausgewählte Texte der Upanishads, aus d.
Sanskrit übers.« (1907); meget stort anlagt er hans
»Allgemeine Gesch. der Philosophie mit
besonderer Berücksichtigung der Religionen«
(hidtil udkom 1. Bd, 1.-3. Afd., 2. Bd, 1.-2. Afd.
1906-15, hvoraf 1. Bd., 1-2 er 2. Opl., 1. Opl.
1894-99); han udgiver f. T. »Schopenhauer’s
sämmtliche Werke« (ufuldendt, 1911 ff.). D.
foretog Vinteren 1892-93 en Rejse gennem
Indien, som han har skildret i »Erinnerungen an
Indien« (1904), i hvilken der findes optrykt
hans Brochure On the philosophy of the
Vedanta in its relations to occidental Metaphysics
(1893), der udmunder i en Appel til de ind.
Folk om at holde fast ved deres gl.
Vedanta-Lære.
D. A.
deut [dö^yt] (Duit), ældre holl.
Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816. 8 d. udgjorde en
Stuiber, 160 d. en Gylden. I holl. Ostindien var
d. endnu i Omløb i Midten af 19. Aarh. Heraf
dansk Døjt.
(E. M.). Th. O.
Deuteragonist [dæ^u-] (gr.), i det antikke
Drama den, der spillede anden Rolle (ikke
Hovedrollen); undertiden maatte D. overtage
fl. Roller.
K. H.
Deuteronomium [dæ^u-], se Pentateuchen.
Deuteroplasma [dæ^u-] (ell. Deutoplasma)
benævnes, i Modsætning til Protoplasma ell. den
egl. Cellesubstans, en Mængde forsk. Stoffer,
f. Eks. Fedt og Stivelse, som kan findes
indlejrede i Cellesubstansen, og som, i deres
Dannelse, paa den ene ell. den anden Maade er
afhængige af denne (se i øvrigt
Protoplasma).
R. H. S.
Deuteroskopi [dæ^u-], d. s. s. Clairvoyance.
Deutsch [då^yt∫], Nicolaus, se Manuel.
Deutsch [då^yt∫], Otto Erich, østerrigsk
Kunst- og Musikforfatter, f. i Wien 5. Septbr
1883, har udgivet forskellige Arbejder
vedrørende Billedkunst (saaledes om Moritz von
Schwind) og Musik (Haydn, Mozart,
Beethoven, Schumann) og navnlig det fortjenstfulde
Værk »Franz Schubert. Die Dokumente seines
Lebens und Schaffens«, 4 Bd - endnu ikke
fuldført -, et omfattende Arbejde, der for
første Gang indgaaende og dokumenteret
behandler og til Dels nybelyser Schubert’s Liv og
Gerning.
W. B.
Deutsch-Brod [d’å^yt∫-’bro.t],
Nemecky-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen,
ligger ved den lille Flod Sazawa, en Biflod til
Moldau, og 98 km SØ. f. Prag, er Knudepunkt
paa den østerr. Nordvestbane, 425 m o. H., og
har c. 7000 tschechiske Indb. og Fabrikation af
Klædevarer og Stivelse. Ved D. besejrede Ziska
den tyske Kejser Sigismund 8. Jan. 1422.
Under Trediveaarskrigen blev D. besat af
Svenskerne 1639 og 1644.
G. Ht.
Deutschenspiegel [då^yt∫ən∫pi.gəl] ell.
Spiegel der deutschen Leute, en i Midten
af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg
forfattet Retsbog, indeholdende en efter sydtyske
Forhold afpasset Bearbejdelse af
Sachsenspiegel (s. d.), for visse Partiers Vedk.
ligefrem en Overs. Den danner for en væsentlig
Del Grundlaget for den noget yngre og mere
bekendte sydtyske Retsbog »Schwabenspiegel«
(Udg. ved J. Ficker, 1859).
P. J. J.
Deutsche Rundschau [då^yt∫ə-’ront∫a^u], tysk
Maanedsskrift af litterært og
populærtvidenskabeligt Indhold, stiftet 1874 af Julius Rodenberg.
Deutsch-Eylau [då^yt∫-’a^ila^u], By i
Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz’
Udløb i Geserich-Søen, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og har Garnison, Jernstøberi,
Savskæreri, Ølbryggeri, Fabrikation af Maskiner,
Tagpap og Cement og Handel med Korn. (1910)
10087 Indb., mest lutherske.
G. Ht.
Deutsch-Krone [då^yt∫-], By i Vestpreussen,
Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne
Aran og Radau, er et Jernbaneknudepunkt, 90
km N. f. Posen. (1910) 7673 Indb., Halvdelen
kat. D. har et Gymnasium, et kat.
Lærerseminarium, Jernstøberi, Maskinværksteder,
Brændevinsbrænderi og Tømmerhandel.
G. Ht.
Deutsch-Wilmersdorf [då^yt∫-], nu
Berlin-Wilmersdorf, se Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
