- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diameter (mat.). Ved de tre Keglesnit vil Midtpunkterne af parallelle Korder ligge paa en ret Linie, Kordernes D. - Diameter. I Skovbruget betyder D. to væsentlig forsk. Størrelser: - 1) det enkelte Træs ell. Trædels Tværmaal - 2) En Bevoksnings »Middeldiameter« ell. oftere »D. i Middelstammegrundfladen« - Diameterformlen gælder Vedmassen i et sluttet Træsamfund - Diametermaaler, et Instrument, der benyttes i Kanonfabrikationen til at eftermaale Kanonens cylindriske Bagstykke - Diametermaaling udføres i Skovbruget oftest med Klup (»Skomagermaal«) - Diametralplan (mat.). Ved Keglesnitsfladerne vil Midtpunkterne af et System af parallelle Korder ligge i samme Plan - Diamid, se Hydrazin. - Diamider, se Amider. - Diamidobenzoler, se Fenylendiaminer. - Diamtdodifenyl, se Benzidin. - Diamidofenol, se Amidol. - Diamidoresorcin anvendes til Fremstilling af fotografisk Fremkalder. - Diaminer (se Aminer) opstaar ved Forraadnelse af Kød o. l. - Diaminoazobenzol, d. s. s. Krysoïdin. - Diamorfose (gr.), Udvikling, Dannelse til en bestemt Form. - Diana, rom. Gudinde, opfattedes som Jagtgudinde, kysk Jomfru - Diana-Abe, se Marekatte. - Diana-Træ (arbor Dianæ) er Alkymisternes Benævnelse for en forgrenet Krystalmasse - Diandria (bot.), anden Klasse i det Linnéiske System. - diandrisk (bot.), d. s. s. tohannet, d. v. s. forsynet med to Støvdragere. - Diane de France (1538-1619), Hertuginde af Montmorency og Angoulème

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

parallelle med den anden, kaldes konjugerede.
Ved Parablen er alle D. parallelle med Aksen.
Newton har alm. bevist, at naar man
overskærer en vilkaarlig algebraisk Kurve med et
System af parallelle Linier og paa hver Linie
bestemmer et Punkt saaledes, at Summen af dets
Afstande fra Liniens Skæringspunkter med
Kurven, regnede med Fortegn, er = 0, vil de
saaledes bestemte Punkter ligge paa en ret
Linie; en saadan Linie kaldes en D. for Kurven.
En D. i en Keglesnitsflade er en ret Linie
gennem Fladens Centrum, ved Paraboloiden
parallel med Aksen; den indeholder Centrerne for
et System af parallelle Snit i Fladen.
Chr. C.

Diameter. I Skovbruget betyder D. to
væsentlig forsk. Størrelser: 1) det enkelte Træs
ell. Trædels Tværmaal paa et bestemt Sted (en
vis Afstand fra Rodenden, paa Midten ell. i
Toppen); da Tværsnittet ikke nøjagtig er en
Cirkel, bestemmes D. oftest som Middeltallet af
2 paa hinanden vinkelrette Maal, som tages med
Klup. 2) En Bevoksnings »Middeldiameter« ell.
oftere »D. i Middelstammegrundfladen« maalt i
en for alle Træerne ens Afstand fra Jorden
(Brysthøjde, 1,3 m). En Tilvækst paa D.
fremkommer ikke blot ved, at Træerne bliver
tykkere, men ogsaa (tilsyneladende) derved, at man
borthugger de tynde Træer i Bevoksningen (se
Træmaaling).
C. V. P.

Diameterformlen gælder Vedmassen i et
sluttet Træsamfund og er fundet ad empirisk
Vej. Den udsiger, at Vedmassen M = N 21.
4D2.64, hvor N er Antallet af Træer og D disses
Diameter i Middelstammegrundfladen, maalt
1,3 m fra Jorden.
C. V. P.

Diametermaaler, et Instrument, der
benyttes i Kanonfabrikationen til at eftermaale
Kanonens cylindriske Bagstykke udvendig for
at undersøge, om det er afdrejet til de opgivne
Maal.
H. H.

Diametermaaling udføres i Skovbruget oftest
med Klup (»Skomagermaal«), idet man maaler
Afstanden mellem 2 parallelle Tangenter til
Træstammens Omkreds. I en Bevoksning maa
man enten maale hvert enkelt Træ i 2 paa
hinanden vinkelrette Retninger ell., hvis man nøjes
med eet Maal, lade Retningen veksle fra Træ
til Træ (N.-S. og Ø.-V.), thi i et blæsende
Klima er Træstammens Diameter
gennemgaaende større i Vindretningen end vinkelret paa
denne (Tværsnittet ovalt ell. elliptisk).
C. V. P.

Diametralplan (mat.). Ved
Keglesnitsfladerne vil Midtpunkterne af et System af
parallelle Korder ligge i samme Plan,
Kordesystemets D. Ved Ellipsoiderne og Hyperboloiderne
gaar alle D. gennem Centrum, ved
Paraboloiderne er de parallelle med Aksen.
Chr. C.

diametralt modsatte Punkter paa et
Keglesnit ell. en Keglesnitsflade kaldes saadanne,
der ligger i samme Diameter.
Chr. C.

Diamid, se Hydrazin.

Diamider, se Amider.

Diamidobenzoler, se Fenylendiaminer.

Diamtdodifenyl, se Benzidin.

Diamidofenol, se Amidol.

Diamidoresorcin anvendes til Fremstilling
af fotografisk Fremkalder.
C. E. A.

Diaminer (se Aminer) opstaar ved
Forraadnelse af Kød o. l. og udgør en Del af den
ved nævnte Proces opstaaede Gruppe basiske
Produkter, der benævnes Ptomainer. Bl.
D. bør nævnes Cadaverin
(Pentametylendiamin), H2N.CH2(CH2)3CH2.NH2, og
Putrescin (Tetrametylendiamin), H2N.
CH2(CH2)2CH2.NH2, der ogsaa er fremstillede
syntetisk, saaledes at deres Struktur er
fastslaaet.
R. K.

Diaminoazobenzol [-so-’so’l], d. s. s.
Krysoïdin.

Diamorfose (gr.), Udvikling, Dannelse til en
bestemt Form.

Diana, rom. Gudinde, hvis Navn synes
beslægtet med Ord som dies (»Dag«), divum
(»aaben Himmel«) o. l. Under den gr. Kulturs
Indflydelse antog hun tidlig i eet og alt samme
Karakter som Grækernes Artemis, opfattedes
som Jagtgudinde, kysk Jomfru, Søster til Apollo
o. s. v. og identificeredes ligesom Artemis med
andre Gudinder (Luna, Lucina, Hekate). D.
dyrkedes især paa skovklædte Bjerge, ved
Skovsøer e. l. Steder. En gl. anset Helligdom laa
ved Aricia i Latium, hvor fl. af de lat. Stæder i
Fællig dyrkede D. sammen med Halvguden
Virbius; ligeledes var de lat. Stæder fælles om D.’s
ældste Tempel i Rom, der laa paa
Aventinerbjerget og antoges opført af Servius Tullius. 179
f. Kr. indviede M. Æmilius Lepidus ifølge et
tidligere aflagt Løfte et Dianatempel ved Circus
Flaminius paa Marsmarken. (Jfr. Artemis).
C. B.

Diana-Abe, se Marekatte.

Diana-Træ (árbor Dianæ) er Alkymisternes
Benævnelse for en forgrenet Krystalmasse af
Sølv og Kvægsølv, der dannes, naar der til en
Opløsning af Helvedessten (Sølvnitrat) sættes
Kvægsølv, som indeholder 1/6 af sin Vægt Sølv.
Krystalnaalene er lange og glinsende.
R. K.

Diandria (bot.), anden Klasse i det
Linnéiske System.
V. A. P.

diandrisk (bot.), d. s. s. tohannet, d. v. s.
forsynet med to Støvdragere.
V. A. P.

Diane de France [’dian-dö-’frã.s] (1538-
1619), Hertuginde af Montmorency og
Angoulême, var Datter af Henrik II og Philippe Duc.
Connetabien af Montmorency fornærmede
Catherina af Medici paa det dybeste ved at
erklære, at D. var den eneste af Henrik’s Børn,
som lignede ham. Brantôme bekræfter dette
og tilføjer, at hun ogsaa lignede ham i
hele sin Maade at være paa, deltog i hans
Jagter og andre Idrætter og var af et jævnt og
muntert Humør. Efter hans Beskrivelse var
hun desuden meget smuk, sang og spillede
forskellige Instrumenter, var »fuldkommen i alt«.
1553 ægtede hun Horatio Farnese, Hertug af
Parma, som imidlertid døde efter et halvt Aars
Ægteskab. Connetablen af Montmorency fik saa
- for at sikre sin Stilling ved Hoffet - et
Ægteskab i Stand mellem sin Søn François og D.
1559. Klog og maadeholden, som D. var, bidrog
hun til, at Manden sluttede sig til
»Politikerne«. 1579 blev D. atter Enke, men øvede stadig
en Del Indflydelse ved Henrik III’s Hof og
arbejdede saaledes paa at faa Forsoningen i Stand
mellem Henrik III og Henrik af Navarra (1588),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free