- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
176

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dikemark, Sindssygehospital, tilhørende Kria Kommune, liggende 25 km fra Kria - Dikerion (gr.), Lysestage med to Lys, bruges i den østerlandsk-kat. Kirke som Symbol paa Kristi to Naturer - Diketoner, se Ketoner. - diklin (bo .), særkønnet. - Diklorhydrin er en Vædske, der kan fremstilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa Glycerin - Dikoa, By i Mellemafrika, Landskab Bornu, ligger S. f. Tsad-Søen - Dikogami (bot.), se Bestøvning S. 120. - Dikolon (gr.), i Poetikken et af to forsk. Led (Versearter) bestaaende Vers (Strofe) - Dikotomi (bot.), se Forgrening. - Dikotyledoner, se Tokimbladede. - Dikroisme, se Pleokroisme. - Dikroit, se Cordierit. - dikroitisk, se Pleokroisme. - dikroitisk Slør er en paa fot. Negativer forekommende Fejl - dikromsurt Kali, se Kromsyre. - Dikromsyre, se Kromsyre. - Dikroskop, se Pleokroisme. - Dikrotisme, den Beskaffenhed af Pulsen, at man i St f. det enkelte Slag føler et dobbelt Slag - Diksmuide [^deksmoyda], d.s.s. Dixmuyden. - Diktat (lat.), hvad der oplæses ell. foredrages til Nedskrivning; selve det nedskrevne - Diktator (lat.), Benævnelse paa en romersk Embedsmand - diktatorisk (lat.), Adjektiv til Diktator, ofte blot i Bet. egenmægtig, bydende. - Diktatur (lat. dictatura), Benævnelse paa Diktatorens Embede - Dikte, det antikke Navn paa en Bjerggruppe ved Byen Lyktos i den østlige Del af Kreta - diktere (lat.), foredrage noget til Nedskrivning; ikende, f. Eks. en Straf. - Diktion (lat.), Skrivemaade, Udtryksmaade, Stil, Udtale. - Diktynna, se Britomartis. - Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til et gr. Skrift om den trojanske Krig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dikemark, Sindssygehospital, tilhørende Kria
Kommune, liggende i Asker Herred, Akershus
Amt, 25 km fra Kria.
M. H.

Dikerion (gr.), Lysestage med to Lys,
bruges i den østerlandsk-kat. Kirke som Symbol
paa Kristi to Naturer.
H. O.

Diketoner, se Ketoner.

diklin (bot.), særkønnet.

Diklorhydrin er en Vædske, der kan
fremstilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa
Glycerin, og som ved Behandling med Alkalier
omdannes til Epiklorhydrin, en olieagtig
Vædske, der ligesom D. benyttes som
Opløsningsmiddel for Nitrocellulose, Celluloid,
haarde Harpikser, Farvestoffer o. a.
K. M.

Dikoa, By i Mellemafrika, Landskab Bornu,
ligger S. f. Tsad-Søen og er en vigtig
Militærpost i den tyske Koloni Kamerun. 30-50000
Indb.
C. A.

Dikogami (bot.), se Bestøvning S. 120.

Dikolon (gr.), i Poetikken et af to forsk.
Led (Versearter) bestaaende Vers (Strofe), f.
Eks. et Distichon (Heksameter og Pentameter),
en sapphisk Strofe (3 sapphiske Vers og 1
adonisk Vers). I Retorikken betegner D. en
toleddet Periode.
K. H.

Dikotomi (bot.), se Forgrening.

Dikotyledoner, se Tokimbladede.

Dikroisme, se Pleokroisme.

Dikroit, se Cordierit.

dikroitisk, se Pleokroisme.

dikroitisk Slør er en paa fot. Negativer
forekommende Fejl. Den viser sig ved, at
Skyggerne paa Negativet ved paafaldende Lys
synes grønne og mangelfuldt udfikserede, ved
gennemfaldende Lys derimod røde.
C. E. A.

dikromsurt Kali, se Kromsyre.

Dikromsyre, se Kromsyre.

Dikroskop, se Pleokroisme.

Dikrotisme kaldes den Beskaffenhed af
Pulsen, der viser sig ved, at man i St f. det
normale enkelte Slag føler et dobbelt Slag.
Dette Fænomen, der i øvrigt normalt er
antydningsvis til Stede, iagttages især under forsk.
Svækkelsestilstande, f. Eks. i Feber, efter Blodtab
og er kun Tegn paa en formindsket Spænding
i Arterievæggen.
(A. F.). H. I. B.

Diksmuide [’deksmö^ydə], d.s.s. Dixmuyden.

Diktat (lat.), hvad der oplæses ell.
foredrages til Nedskrivning; selve det nedskrevne;
altsaa dels Dikteren, dels det dikterede; tillige
diktatorisk Befaling.

Diktator (lat.), Benævnelse paa en romersk
Embedsmand. I den ældre rom. Republik, hvor
den højeste udøvende Myndighed var i
Hænderne paa to Konsuler, kunde det undertiden
være ønskeligt forbigaaende at forene den paa
een Haand, især under alvorlig Krigsfare ell.
stærke indre Brydninger. Man udnævnte da en
Embedsmand, der kaldtes D. ell. magister
populi
(Hærfører), og denne udnævnte atter en
Næstkommanderende, magister equitum
(Rytterfører). D. udnævntes altid til et bestemt
Hverv, efter hvis Tilendebringelse ell. senest
efter 6 Maaneders Forløb han nedlagde Embedet.
Det er overleveret, at samtlige Embedsmænd,
undtagen Almuetribunerne, ophørte at fungere
ved D.’s Tiltræden; men det er ikke rigtigt.
En anden Sag er, at Konsulerne afgav deres
Kommando i Felten til D.; han kunde dog
benytte dem som Underanførere. I den ældste Tid
besad D. hele den kgl. Myndighed og var ikke
underkastet Provokationen (s. d.); dette
ændredes dog iflg. Overleveringen ved
Decemvirallovgivningen (i Virkeligheden næppe før
Aar 300). Han førte 24 Liktorer med fasces.
Formen for Udnævnelsen er omstridt; den
regelmæssige Fremgangsmaade synes at have
været den, at Senatet bestemte, at der skulde
vælges en D., og hvem det skulde være, og at
dernæst en i Rom tilstedeværende Konsul
proklamerede Vedk. (dictatorem dicere); men
efter streng Ret har Konsulen næppe været
bundet til en Beslutning af Senatet. Opr. kunde
kun Patriciere blive D.; den første plebejiske
D. udnævntes 356. Med Stænderkampens
Afslutning synes den egl. Diktatur at være blevet
skrinlagt; den sidste virkelige D. er Q.
Hortensius 286. I den flg. Tid udnævntes ofte D.
til ubetydelige Hverv, af
Bekvemmelighedshensyn ell. religiøse Grunde (for at holde Valg i
Konsulernes Fraværelse, ell. for at slaa et Søm
ind paa Kapitolium). Under den 2. puniske
Krig valgtes i Aaret 218 af Folket Q.
Fabius Maximus til at fungere pro dictatore (med
Diktatormyndighed), og i de flg. Aar fandt
endnu et Par Diktatorvalg Sted. Derpaa hvilede
Diktaturen ganske, indtil Sulla og efter ham
Cæsar genoptog Navnet, men i en ganske
anden Bet.; deres Diktaturer var et virkeligt
Enevælde, hvad den gl. Diktatur ikke var, og
havde uregelmæssig ell. slet ingen
Tidsbegrænsning. Ved en Lov af M. Antonius 44 f. Kr.
afskaffedes Diktaturen og genoprettedes ikke
senere. - I enkelte lat. Stæder hed den øverste
aarlige Magistrat D.; hvorledes Forholdet er
mellem den lat. og den rom. D., er uklart.
A. B. D.

diktatorisk (lat.), Adjektiv til Diktator,
ofte blot i Bet. egenmægtig, bydende.

Diktatur (lat. dictatura), Benævnelse paa
Diktatorens Embede; se Diktator. I
moderne Sprogbrug ofte ensbetydende med
(midlertidigt) Enevælde.
A. B. D.

Dikte, det antikke Navn paa en Bjerggruppe
ved Byen Lyktos i den østlige Del af Kreta,
nu Lasithi, indtil 2155 m høj. D. var
helliget Zeus, der efter Traditionen var født i en
Hule paa Bjerget. Hulen er genfundet 1883;
Udgravningerne har vist, at den har været
Offersted allerede i 2. Aarh. f. Kr. Strabon (og
efter ham fl. nyere Geografer) bruger Navnet
D. om de Ø. f. Lasithi liggende lavere Bjerge
(nu: Afenti-Vuno og Modi), der ender i
Forbjerget Samonion. (Litt.: J. L. Ussing i
»Vidensk. Selsk. Skr« [5. Rk., 4. Bd 1868];
Hogarth, Annual of the British School at Athens
VI [1899]).
C. B.

diktere (lat.), foredrage noget til
Nedskrivning; ikende, f. Eks. en Straf.

Diktion [-’sjo’n] (lat.), Skrivemaade,
Udtryksmaade, Stil, Udtale.

Diktynna, se Britomartis.

Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til
et gr. Skrift om den trojanske Krig, der af en
vis Septimius skal være overs. paa Latin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free