Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til forsk. Sider - discernere (lat.), sondre, bedømme, blive var, skelne, erkende; discernibel, kendelig, skelnelig. - Dischidia, R. Br., Slægt af Svalerodfamilien, Epifyter, der klatrer højt op i Træerne ved Hjælp af Rødder - discidium (lat.), Sønderskæring, Adskillelse; Skilsmisse, Uenighed. - Discipel (lat.), Lærling, Elev, den, der faar Undervisning. - Disciples, se Baptister. - Disciplin (lat.). egl. Undervisning; Orden, Tugt, særlig i milit. Bet. om Mandstugt - Disciplin. Bruges ogsaa om de enkelte Grene af en Videnskab, af Undervisningen o. s. v. - disciplina arcani, se Arkandisciplin. - Disciplinærforseelse, Brud paa den Tugt og Orden (»Disciplin«), der er foreskrevet - Discissio, Discission (af lat. discindere, skære itu), Operation, hvorved en blød Stær i Øjet bringes til at opsuges - Discoboli, se Skivefisk. - Discoglossidæ, se Klokkefrø. - Discomycetes, se Skivesvampe. - Discophora, se Igler. - Discoplacentalia benævnes Pattedyr, hvis Moderkage (Plancentd) er skiveformet - discordia (lat.), Tvedragt; se ogsaa Eris. - Discovery Havn paa Østsiden af Grant Land, ved Robeson Kanal ved Indløbet paa Nordsiden af Lady Franklin Bugt - discreto, d. s. s. con discrezione. - Discus (lat.), d. s. s. Diskos. - Disdiapason, d. s. s. Dobbeltoktav. - Disen, Andreas Edvard, norsk Landskabsmaler, (1845- ) - Disentis, By i Schweiz, Kanton Graubünden, ligger ved Sammenløbet mellem Vorderrhein og Mittelrhein - Diser, Flertal af Dis (s. d.). - Disfavør (fr.), Ugunst; Tab, Skade. - Disfiguration (lat.), Forvanskning, Vanskabelse. - Disful (Dizful), By i den pers. Provins Chusistan, 300 km V. f. Ispahan - Disgregation, et fysisk Begreb »Sønderdelingsgrad«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Majoritet. Selve Afstemningsakten hedder
discessio.
A. B. D.
discernere (lat.), sondre, bedømme, blive
var, skelne, erkende; discernibel, kendelig,
skelnelig.
Dischidia [-’ski’-], R. Br., Slægt af
Svalerodfamilien, Epifyter, der klatrer højt op i
Træerne ved Hjælp af Rødder. Undertiden er de
bladløse, oftest har de dog temmelig smaa
Blade; hos mange, saaledes hos D. Rafflesiana
Wall., er nogle af Bladene omdannede til ret
store krukkeformede Beholdere, i hvilke der
samler sig Vand og Humus, og ned i hvilke
Rødderne vokser. 46 Arter i Forindien, paa
Filippinerne, Ny Guinea og i Australien.
A. M.
discidium (lat.), Sønderskæring, Adskillelse;
Skilsmisse, Uenighed.
Discipel [-’si-] (lat.), Lærling, Elev, den,
der faar Undervisning.
Disciples [di’sa^ip£z], se Baptister.
Disciplin (lat.). egl. Undervisning; Orden,
Tugt, særlig i milit. Bet. om Mandstugt (smlg.
Disciplinærforseelse). - Bruges
ogsaa om de enkelte Grene af en Videnskab, af
Undervisningen o. s. v.
disciplina arcani, se Arkandisciplin.
Disciplinærforseelse, Brud paa den Tugt
og Orden (»Disciplin«), der er foreskrevet i
visse Tjeneste- og Underordnelsesforhold. -
Disciplinærmyndighed, den
Myndighed, der tilkommer de Overordnede i
saadanne Tjeneste- og Underordnelsesforhold til selv
- altsaa uden Dom - at ikende de dem
underordnede Personer Straffe for Brud paa
»Disciplinen«. En saadan Myndighed tilkommer
i dansk og norsk Ret bl. a. de overordnede
Militære over for deres Undergivne,
Straffeanstalternes og Fængslernes Bestyrelser over
for Fangerne, Politimestrene - i Kbhvn
Politidirektøren - over for det underordnede
Politipersonale og Fattigvæsenets Bestyrelse over for
Fattiglemmerne m. fl.
A. Gl.
Discissio, Discission (af lat. discindere,
skære itu), Operation, hvorved en blød Stær i
Øjet bringes til at opsuges, ved at Linsekapslen
skæres itu. Ordet finder ogsaa Anvendelse ved
Spaltning af Fistler.
E. A. T.
Discoboli, se Skivefisk.
Discoglossidæ, se Klokkefrø.
Discomycetes, se Skivesvampe.
Discophora [-fo-], se Igler.
Discoplacentalia benævnes Pattedyr, hvis
Moderkage (Plancenta) er skiveformet. Saaledes
hos Gnaverne, Bæltedyrene, flere Myreslugere,
Insektæderne, Flagermusene, Halvaberne,
Aberne, Mennesket.
R. Hg.
discordia (lat.), Tvedragt; se ogsaa Eris.
Discovery Havn [dis’kavəri-] paa Østsiden
af Grant Land, ved Robeson Kanal ved
Indløbet paa Nordsiden af Lady Franklin Bugt;
81° 44’ n. Br. Her overvintrede 1875-76 det
ene af Nares’ Ekspeditionens Skibe »Discovery«
under Kommando af Kaptajn Stephenson. Ved
Havnen oprettedes 1881 den amer.
internationale Polarforsknings Station Fort Conger under
Ledelse af Løjtnant Greely, der overvintrede her
1881-82 og 1882-83.
G. F. H.
discreto, d. s. s. con discrezione.
Discus (lat.), d. s. s. Diskos.
Disdiapason, d. s. s. Dobbeltoktav.
Disen, Andreas Edvard, norsk
Landskabsmaler, f. paa Modum 4. Aug. 1845. Han
var i 1860’erne Elev af Eckersberg i Kria
og kom 1871 med Stipendium til Karlsruhe,
hvor han studerede under Gude. Fra 1876 har
han været bosat i Norge, dels i Hjembygden
Modum, dels i Kria. D.’s Kunst henter sine
Motiver fra Højfjeldet; for en stor Del bærer
hans Billeder Præg af at være malede for
Kunsthandlernes Marked; men i enkelte
Arbejder har han dog vist betydelige Evner, fast
Form, sikker malerisk Behandling og Følelse
for Højfjeldets øde Stemning. Af hans Billeder
kan fremhæves enkelte Arbejder i Trondhjems
Galeri. Han har ogsaa leveret Illustrationer til
Pragtværket »Schweizerland« af Wold. Kaden
(Stuttgart 1880).
E. L-w.
Disentis [’dizəntis], By i Schweiz, Kanton
Graubünden, ligger ved Sammenløbet mellem
Vorderrhein og Mittelrhein (Medelserrhein),
1159 m o. H. (1910) 1684 Indb. Den har et gl.
berømt Benediktinerkloster, der skal være
grundlagt 614 af den skotske Munk Sigisbert.
6. Maj 1799 blev D., hvis Borgere havde gjort
Oprør mod de fr. Okkupationstropper, afbrændt,
ved hvilken Lejlighed ogsaa Klostret og dets
kostbare Arkiv brændte. Klostret nedbrændte
igen 1846, men er atter genopbygget og
rummer en Klosterskole (Gymnasium og Realskole).
Befolkningen i D. repræsenterer i
antropologisk Henseende den brachykefale Type, der i
Schweiz betegnes med Navnet D.-Typen. Der
tales Rætoromansk. Agerbrug og Kvægavl er
de vigtigste Næringsveje. Som Knudepunkt for
Vejene over Oberalp og Lukmanier-Passet
besøges D. meget af Turister.
G. Ht.
Diser, Flertal af Dis (s. d.).
Disfavør [ofte -’dis-] (fr.), Ugunst; Tab, Skade.
Disfiguration (lat.), Forvanskning,
Vanskabelse.
Disful (Dizful), By i den pers. Provins
Chusistan, ligger 178 m o. H. paa en frugtbar
Slette ved Floden af s. N., 300 km V. f. Ispahan.
Den har som alle pers. Byer et forfaldent Ydre.
Smaa Dampere kan fra Shat-el-Arab naa op til
Byen, og den lokale Industri forsyner hele
Prov. med Bomuldstøj. 22 km SV. f. Byen
ligger Ruinerne af det gl. Susa. D. skal være
anlagt i 1. Halvdel af 3. Aarh. af Ardesjir
Babegan, Grundlæggeren af Sassanidedynastiet.
Indbyggerantallet opgives mellem 15-30000.
Halvdelen af Befolkningen bor i Huleboliger, der
er indhuggede i Klippen.
M. V.
Disgregation, et fysisk Begreb, der er
indført af R. Clausius 1862 (Poggendorff’s
Annalen, Bd 116). Han definerer et Legemes D.
som Legemets »Sønderdelingsgrad«. Varmen
søger altid at forøge D., idet den udvider
Legemerne, altsaa fjerner deres enkelte Dele mere
fra hinanden, smelter ell. fordamper dem. Selv
naar Legemet, som Is, der smelter, ved
Optagelsen af Varme faar et mindre Rumfang, maa
man dog antage, at Varmen har løsnet
Forbindelserne mellem dets mindste Dele, at
altsaa D. er vokset. Ved
Disgregationsarbejde forstaar Clausius det Arbejde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
