- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dittersdorf, Karl Ditters von, tysk Komponist (1739-99) - Dittes, Friedrich, tysk Skolemand, (1829-1896) - Dittmars (Dittmers, Dithmar), Henderick, hamburgsk Maler og Kobberstikker, ( -1677) - ditto (dito, af ital. detto). sagt, forud nævnt, det samme, ligesaa - Dittografi, fejlagtig Dobbeltskrivning af samme Bogstav (ell. samme Ord) - Dittologi, fejlagtig Dobbeltsigen af samme j Lyd (eller samme Ord). - Dittrich, Ottmar, tysk Sprogforsk., (1865- ) - Dittrich, Rudolph, østerr. Musiker, (1861- ) - Ditymoldijodid, se Aristol. - Diu (i Skrt Dwipa, Ø), portug. Ø ved Sydkysten af Halvøen Kathiavar i Forindien - Diureider, se Ureider. - Diurese, Urinafsondring, Urinmængde. - Diuretika, urindrivende Midler, som forøger Diuresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Held havde D. med de flg. Operaer, som
»Hieronimus Knicker« og »Das rothe
Käppchen«. Da Fyrstbiskoppen døde (1796) mistede
D. paa een Gang sit Embede og Indtægter og
var trods sit Ry og sin fordums glimrende
Stilling paa Grænsen af Nød, da en Kunstven,
Friherre v. Stillfried, tog sig af ham og hans
Familie, saaledes at D. til sine sidste Dage
sorgløst kunde beskæftige sig med Musik. — D.’s
Navn er særlig knyttet til »Apotekeren og
Doktoren«, et Sangspil, der ved sin Komik — ofte
af en noget djærv Art —, ved sin store
Folkelighed og musikalske Soliditet med Rette har
spillet en Rolle i den tyske Operas Historie.
Af D.’s talrige andre Værker, der har megen
hist. Interesse, men snart sattes i Skygge af de
berømte Wiener-Mestres, har man i vore Dage
med Udbytte fremdraget enkelte Symfonier
(særlig bl. de over Ovid’s Metamorfoser
komponerede) og Strygekvartetter. D. skrev
ogsaa Oratorierne »Esther« og »Hjob«, samt en
ejendommelig Selvbiografi, der indeholder
adskilligt af musik- og kulturhistorisk Interesse.
W. B.

Dittes, Friedrich, tysk Skolemand, f.
1829 i Sachsen, d. 1896 i Wien. Efter at have
været Lærer ved forsk. Skoler blev han 1860
Subrektor ved Realgymnasiet i Chemnitz, 1865
Skoleraad og Seminarieforstander i Gotha og
1868 Bestyrer af et Fortsættelsesseminarium i
Wien. 1873-79 var han Medlem af den østerr.
Rigsdag og hørte til det liberale Parti. Stærkt
paavirket af Pestalozzi og Diesterweg tog han
paa Lærermøder og i Litteraturen Ordet for en
radikal Omdannelse af Skolevæsenet og
Læreruddannelsen. Ved sin skarpe Polemik og sin
antikirkelige Holdning skabte han sig mange
Modstandere og nedlagde derfor sit Embede
1881. I sin »Schule der Pädagogik« (1. Udg. 1876)
samlede han en Række tidligere Arbejder om
Opdragelsens Teori og Praksis. Den har
vundet megen Anseelse ligesom det Maanedsskrift,
»Pädagogium«, han udgav 1878–96.
Fr. Th.

Dittmars (Dittmers, Dithmar),
Henderick, hamburgsk Maler og Kobberstikker,
d. 1677 i Kbhvn. Han skal have rejst baade i
Italien og Holland og synes fornemmelig
uddannet under holl. Indflydelse. Han malede kækt
og bredt. C. 1665 kom han til Danmark og
virkede her for det danske Hof i Historie- (som
»Schilderer«) og i Portrætfaget (som
»Contrefeyer«); 1665 malede han »Eneboeren i sin Hule«
(ɔ: Portræt af Vokspoussereren Abr. Simon;
nu i Kunstmus, i Kbhvn), 5 Aar senere det
store Billede »Frederik III paa Paradeseng«
(Roskilde Domkirke). Der findes ret mange
Billeder af D. i Danmark, en hel Række i
Frederiksborg-Mus., endvidere paa Rosenborg,
Rosenholm, Gavnø (en Mand i præsteligt Skrud).
I Hamburgs Kunsthalle ses »Hyrdernes
Tilbedelse«, i Mauritshuis i Haag et
Mandsportræt. Der kendes 2 Portrætstik, udførte af D.
(Christian V m. v.). Flere af D.’s Værker er
blevne stukne af J. M. Preisler o. a. I
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ses hans Selvportræt i
Tegning.
A. Hk.

ditto (dito, af ital. detto). sagt, forud nævnt,
det samme, ligesaa, d. benyttes mest i
Forkortelsen do. for at undgaa Gentagelse af Betegnelser,
der forekommer fl. Gange, efter ell. under
hverandre, saaledes i Regninger o. l.

Dittografi, fejlagtig Dobbeltskrivning af
samme Bogstav (ell. samme Ord), f. Eks.
assurereret for assureret; af af andre. Ikke faa
Trykfejl beror paa D.; Typograferne kalder det
»Bryllup«.
O. Jsp.

Dittologi, fejlagtig Dobbeltsigen af samme
Lyd (eller samme Ord).
O. Jsp.

Dittrich [-trik], Ottmar, tysk Sprogforsk., f. i.
Wien 1865, har foruden et stort sprogfilosofisk
Værk »Grundzüge der Sprachpsychologie« (I Del,
1903) skrevet »Die Grenzen der
Sprachwissenschaft« (1905), »Der Problem der
Sprachpsychologie« (1913) og forsk. Tidsskriftafh., bl. a. en
Række Studier over Ordsammensætning i
»Zeitschrift f. rom. Phil.« (1898-1904).
K.S.-J.

Dittrich [-trik], Rudolph, østerr. Musiker,
f. 25. Apr. 1861 i Galizien, Elev af Wiens
Konservatorium (bl. a. af A. Bruckner) og var
1888–94 Direktør for det kejserlig-japanske
Musikakademi i Tokio. Siden 1906 har han
været Orgelprofessor ved Musikakademiet i Wien.
D. har foruden Orgelsager og Klaverstykker
udg. Bearbejdelser af jap. Folkeviser.
W. B.

Ditymoldijodid, se Aristol.

Diu (i Skrt Dwipa, Ø), portug. Ø ved
Sydkysten af Halvøen Kathiavar i Forindien, skilt
fra Fastlandet ved en lavvandet, kun for Baade
tilgængelig Kanal. Paa Øens Østside ligger den
befæstede, nu delvis forfaldne By D. (c. 10000
Indb.), hvis fortrinlige Havn og ypperlige
Beliggenhed engang gjorde den til en Besiddelse
af første Rang. Fiskeri og Fragtfart er nu
Beboernes vigtigste Indtægtskilde. D. blev besat af
Portugiserne 1515, men Araberne gjorde dem i
lang Tid Øens Besiddelse stridig. Byen er Sæde
for en under Generalguvernøren over Goa
staaende Guvernør.
M. V.

Diureider, se Ureider.

Diurese, Urinafsondring, Urinmængde.

Diuretika, urindrivende Midler, som forøger
Diuresen. Af saadanne findes en stor Mængde,
især af vegetabilsk Art, og Planter med
diuretiske Egenskaber spillede i Fortidens
Lægekunst en meget stor Rolle. Virkningen af
mange af dem er dog ikke saa stor som tidligere
antaget; Formen, hvori de blev brugte, nemlig
som Teer, Infuser, var vistnok ofte den
væsentligste Grund til deres Virkning, idet Vand og
vandige Stoffer i og for sig er urindrivende.
Derfor er ogsaa Mælk et af de mest benyttede
D. Virkningen skyldes for de fleste D.’s Vedk.
mindre en direkte Indflydelse paa de
urinafsondrende Organer, Nyrerne, end paa Hjertet
og derigennem paa Blodtrykket. Flere af de nu
anvendte D. er derfor Midler med stærk
Virkning paa Hjertet, saaledes det længe kendte
Digitalis, de mere moderne Stoffer Koffein,
Strophantus
. En stor Gruppe af D. udgøres af
de salinske Midler og salinske Vande (Karlsbad,
Vichy, Fachingen). D. anvendes under mange
forsk. Forhold, hvor Diuresen er formindsket,
ell. hvor man ved en yderligere Forøgelse af
den antager at kunne bringe Vandansamlinger i
Organismen til at svinde; derfor er D. især
anvendte ved Vattersot, men da dennes Aarsager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free