- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
237

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt, en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal - Dividalsgruppen, nogle i Tromsø Amt forekommende, c. 200 m mægtige, bestaaende Aflejringer - divided skirt [dfvaldid-^ska.t] (eng.), delt Nederdel, der bruges af Damer til Ridning og Motorkørsel. - divide et impera (lat.), del og hersk! - Dividend, se Division. - Dividende, det, der bliver at fordele mellem fl. Parthavere - dividere, se Division. - Dividivi, Libidivi, de garvestofholdige Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria - Divina Commedia, La, se Dante. - Divination, Spaadomsevne, hos Romerne alle Midler, hvorved man ad overnaturlig Vej fik Kundskab om Fremtiden - divinatorisk, beroende paa Divination. D. Kritik, hvorved Kritikeren umiddelbart, som ved Instinkt, finder det rigtige - Divinitet (lat,), Guddom. - Divis (lat.), Bindestreg (-). - divisi (ital., fork. div., »delt«) i Orkesterstemmer: fordeles mellem de to ved samme Pult siddende Musikere - divisibel (lat.), delelig; Divisibilitet, Delelighed. - Division (lat.) er en Regningsart - Division (lat.), den mindste Hærdel, der er sammensat af alle Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dividalsgruppen, Betegnelse for nogle i
Tromsø Amt forekommende, c. 200 m mægtige,
af Konglomerater, Sandsten og Skifere
bestaaende Aflejringer af nedrekambrisk Alder.
J. P. R.

divided skirt [di’va^idid-’skə.t] (eng.), delt
Nederdel, der bruges af Damer til Ridning og
Motorkørsel.
R. H.

divide et impera (lat.), del og hersk!
Politisk Grundsætning, iflg. hvilken man splitter
sine Modstandere for lettere at faa Bugt med
dem. Den fulgtes særlig af Oldtidens Romere
over for de Folkeslag, som de havde
betvunget ell. vilde betvinge, og viste sig navnlig
derved, at de sluttede særlige Traktater med
hvert enkelt overvundet Folk og saaledes søgte
at undgaa, at de forsk. Folks Interesser faldt
sammen.
H. H. R.

Dividend, se Division.

Dividende, det, der bliver at fordele
mellem fl. Parthavere. I et Konkursbo er D. det,
der efter Boets Opgørelse fordeles til
Fordringshaverne, og som angives i Procent af
Fordringernes Beløb. I et Aktieselskab ell.
Andelsforetagende er D. det Udbytte, der
fordeles til Aktionærerne ell. Andelshaverne, og
som ligeledes ofte angives i Procent, nemlig
af Aktiekapitalen. Se Aktieselskab.
(E. M.). C. Th.

dividere, se Division.

Dividivi, Libidivi, de garvestofholdige
Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria fra Mellem-
og Sydamerika og Vestindien. Frugterne er 3-
10 cm lange, men altid mere ell. mindre
sammenrullede, 2-3 cm brede og 2-4 mm tykke
og indeholder 2-4, ofte fl., smaa glinsende Frø.
Garvesyren, der er noget forsk. fra
Galæble-Garvesyre, findes i forsk. Mængde, 35-50 %, i
Bælgene. D. bruges noget som Tilsætning til
andre Garvestoffer i Underlædergarveriet, til
Sortfarvning og til Fabrikation af Blæk. En
Varietet Cascalotte har større Bælge og
indeholder indtil 55 % Garvestof.
K. M.

Divina Commedia, La, se Dante.

Divination (lat. divinatio), Spaadomsevne,
betegnede hos Romerne overhovedet alle de
Midler, hvorved man ad overnaturlig Vej fik
Kundskab om Fremtiden (jfr Cicero’s Skr de
divinatione
). I Retssproget betegnede D. en
Proces, hvorved Dommerne, naar fl. Anklagere
havde meldt sig i en Sag, skulde afgøre, hvem
der burde have Fortrinet. Ogsaa en Tale, der
holdtes i en saadan Anledning, kunde kaldes D.
(som Cicero’s d. in Q. Cæcilium).
H. H. R.

divinatorisk, beroende paa Divination. D.
Kritik er en paa den inderligste Fortrolighed
med en Forf.’s Tænkemaade og Sprog hvilende
Kritik, hvorved Kritikeren umiddelbart, som
ved Instinkt, gennem den sammensatte
Aandsvirksomhed, som man kan kalde Taktslutning,
finder det rigtige.
Cl. W.

Divinitet (lat,), Guddom.

Divis (lat.), Bindestreg (-).

divisi [-’vizi] (ital., fork. div., »delt«)
betegner i Orkesterstemmer for
Strygeinstrumenter ved to- ell. flerstemmige Steder, at disse
ikke skal spilles som Dobbeltgreb, men
derimod fordeles mellem de to ved samme Pult
siddende Musikere, saaledes at den ene spiller
de højere, den anden de dybere Noder.
S. L.

divisibel (lat.), delelig; Divisibilitet,
Delelighed.

Division (lat.) er en Regningsart, der gaar
ud paa at bestemme det Tal, Kvotienten,
som multipliceret med et forelagt Tal,
Divisor, giver et andet forelagt Tal,
Dividenden; at udføre en D. kaldes at dividere
Dividenden med Divisor ell. Divisor ind i
Dividenden. Man prøver en D.’s Rigtighed ved at
undersøge om Divisor Gange Kvotient er =
Dividenden. En D. af hele Tal siges at gaa op, hvis
man finder en hel Kvotient. I modsat Fald er
Kvotienten den Brøk, der til Tæller og Nævner
har Dividend og Divisor, og man forstaar ved
den ufuldstændige Kvotient det hele Tal, der er
nærmest lavere end denne Brøk, og ved Resten
det Tal, der lagt til Produktet af Divisor og
den ufuldstændige Kvotient giver Dividenden.
Fremgangsmaaden og Opstillingen ved D. af
hele positive Tal kan ses af nedenstaaende
Eksempel, hvor 23 er divideret ind i 6143:
23)6143(267
46
154
138
163
161
2


Den ufuldstændige Kvotient er 267, og Resten
2. Første Ciffer 2 i Kvotienten findes som
ufuldstændig Kvotient ved D. af 23 i 61; efter Resten
15 skrives det næste Ciffer 4 i Dividenden, og
andet Ciffer 6 i Kvotienten faas som
ufuldstændig Kvotient ved D. af 23 i 154 o. s. v.
Fremgangsmaadens Rigtighed indses ved, at 6143 =
4600 + 1380 + 161 + 2 = 23. 200 + 23. 60
-f 23. 7 + 2 = 23. 267 + 2. Er Dividend og
Divisor ikke begge positive, dividerer man deres
numeriske Værdier og sætter + ell. ÷ foran
Kvotienten, efter som de har samme ell. forsk.
Fortegn. En Brøk divideres ved, at man
dividerer dens Tæller ell. multiplicerer dens Nævner
med Divisor; er Divisor en Brøk, udføres D.
ved, at man multiplicerer med den omvendte
Brøk.
Chr. C.

Division (lat.) betegner nu næsten i alle
Hære den mindste Hærdel, der er sammensat
af alle Vaaben og udstyret med de fornødne
tekn. Tropper. En saadan D. benævnes ogsaa
Infanteri-D., idet Hovedmassen dannes af
Fodfolket. Desuden haves Rytter-D., der
dannes af Rytteri med Tildeling af en mindre
Artilleristyrke og tekn. Tropper i fornødent
Omfang.

Divisionsinddelingen indførtes i den fr. Hær
1793-94 og antoges efter 1806 af næsten alle
Hære. Dens Indførelse gjorde Hærene mere
mobile, befriede Overgeneralen for en Mængde
Detailler og bidrog meget til de fr. Hæres Held.
Napoleon skilte senere Rytteriet fra D. og
formerede det i selvstændige Rytter-D., der
stilledes direkte under Overkommandoen ell.
under de enkelte Korps. Kun naar D. detacheredes
til selvstændig Optræden, fik den tildelt Rytteri.
Det Rytteri, der i Krigstid i vore Dage fast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free