Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dons-Kaufmann, Anna, (1863- ) - Donske Distrikt, Donske Kosakkers Land, russ. Donskaja Oblast, i det sydlige Rusland - Donske Kosakker, se Kosakker. - Dont, Jacob, østerr. Violinspiller (1815-88) - donum, Plur. dona (lat.), Gave, Naturanlæg. - Doompalme, se Hyphæne. - Doon: lille Flod i det skotske Grevskab Ayr, udmunder 4 km S. f. Ayr i Forth of Clyde - Doon de Mayence, old-fransk Sagnhelt, Midtpunkt i en Samling Heltedigte - Door, Anton, østerr. Klaverspiller, (1833- ) - Doornick, se Tournai. - Doppelmayr, Johann Gabriel (1671-1750) - Doppia, tidligere ital. Guldmønt af forsk. Værdi. Paa Sardinien = 20 frc. - doppio (ital.), dobbelt, forekommer i den musikalske Terminologi - Doppler, Christian, tysk Fysiker, (1803-1853) - Doppler Effekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Donske Distrikt [’dån’skə-], Donske
Kosakkers Land, russ. Donskaja Oblast, i det sydlige
Rusland, grænser mod Ø. til Guv. Saratov og
Astrakan, mod S. til Stavropol og Kuban, mod
V. og NV. til det asovske Hav samt Guv.
Jekaterinoslav, Charkov og Veronesh; det er
164607 km2 med (1913) 3785000 Indb. D.
tilhører næsten helt den sydrussiske Steppe og
gaar mod SØ. over i den aral-kaspiske Slette.
Den Del, der ligger paa venstre Bred af Floden
Don, er en lav, ensformig Steppe. V. f. Don er
Terrainet mere ujævnt, særlig mærkes det
donezkiske Højland. I geologisk Henseende
tilhører Distriktet Kulformationen (især Kalksten,
Skifer og Sandsten), mod N. forekommer Kridt-,
mod SØ. Tertiærformationen. Det øverste
Jordlag bestaar V. f. Don af den frugtbare »sorte
Jord«, der ogsaa forekommer Ø. f. Don, men
dog er afbrudt af saltholdige Lerjorder. D. har
et tørt Fastlandsklima; Urjupino (i den
nordlige Del af D.) har Middeltemp. for Jan. ÷
10 1/2 %, for Juli + 22°, aarlig Regnmængde
340 mm. Af Befolkningen er omtr. Halvdelen
Kosakker; ved Folketællingen 1897 fandtes af
ikke-russ. Elementer 34855 Tyskere, 27234
Armeniere, 16000 Jøder og 32283 lamaitiske
Kalmykker. Agerbruget er den vigtigste Næringsvej, men
lider under Mangelen paa Regn; den vigtigste
Kornsort er Hvede. Der dyrkes betydelige
Mængder af Vin og Tobak, især mod S. Meget
vigtig er Kvægavlen, Hesteavlen staar højt, og
der findes vældige Faarehjorde. Ved Dons
Munding drives betydelige Fiskerier.
Bjergværksdriften omfatter især Kul og Jernmalm; D.’s
Kulminer hører til det vældige Donez-Kulbassin
(se Donezkiske Højland). Industrien
er i Udvikling og omfatter Jernværker,
Tobaksfabrikker, Lervarefabrikker og Mølledrift.
Produktionsværdien var (1906) 25 Mill. Rubler. Der
udføres især Korn, Hornkvæg, Heste, Faar, Fisk,
Huder, Vin og Tobak samt Kul. Guv. deles i 9
Kredse; dets Forvaltning hører under det russ.
Krigsministerium. Hovedstaden er
Novo-Tscherkask, som tillige er Sæde for en
Ærkebisp.
G. Ht.
Donske Kosakker [’dån’skə-], se Kosakker.
Dont [dånt], Jacob, østerr. Violinspiller
(1815-88), Søn af Joseph Valentin D.,
en udmærket Violoncellist, var Elev af Böhm
og Hellmesberger (den ældre) og uddannede
sig til en ypperlig Virtuos paa sit Instrument;
han var Medlem af Hofkapellet i Wien og Lærer
ved Konservatoriet. D. har skrevet en Del
Kompositioner for Violin, navnlig en Samling
Etuder (Gradus ad Parnassum), der har faaet stor
Udbredelse.
W. B.
donum, Plur. dona (lat.), Gave,
Naturanlæg.
Doompalme [’du.m-], se Hyphæne.
Doon [du.n], lille Flod i det skotske
Grevskab Ayr, udmunder 4 km S. f. Ayr i Forth of
Clyde. D. er blevet berømt ved Burn’s Digte.
Doon de Mayence [då’å-d-ma’jã.s],
oldfransk Sagnhelt, Midtpunkt i en Samling
Heltedigte La geste de D., der fortæller om poetisk
udsmykkede Begivenheder i de karolingiske
Kongers, særlig Karl den Store’s Tid. Til denne
geste er efterhaanden en Række Digte blevne
henførte, der omhandler stolte, uafhængige
Lensmænds Opsætsighed mod Kongemagten.
Selve Hoveddigtet, »D. de M.«, der stammer fra
Slutn. af 13. Aarh., beretter om, hvorledes D.,
efter at have hævnet de Forsmædelser, som var
tilføjede hans Forældre, viser sig trodsig mod
Kejser Karl, idet han ikke vil yde ham sin
Hyldest; det kommer til Tvekamp mellem
Kejseren og den vældige Kriger, indtil en Engel fra
Himmelen skiller Trætten og byder Karl at
hjælpe D. med Erobringen af en By. Det er udg.
af A. Pey (1859). D.’s Efterkommeres Skæbne
og Bedrifter skildres i Gaufrey, Parise la
Duchesse, Renaut de Montauban, Maugis
d’Aigremont o. fl. Chansons de geste. En anden D.
optræder som Forræder i Bovon d’Hanstone; han
er blevet sammensmeltet med den rigtige gl.
Sagnhelt, og især i de senere ital.
Efterligninger af fr. Heltedigtning møder man D. som
Type paa en nedrig Forræder, og hans Hus, i
Maganzesi, er en Forræderslægt, fra hvilken alt
muligt ondt kommer over de ædle Helte af
Slægten Chiarmonte (saaledes bl. a. hos
Ariosto).
(E. G.). Kr. N.
Door [do.r], Anton, østerr. Klaverspiller, f.
20. Juni 1833 i Wien, begyndte i 20 Aars Alderen
at gaa paa Koncerttournée og gæstede bl. a.
1856 Kbhvn i Forening med Cellisten
Kellermann. Senere rejste D. i Sverige og Norge,
opnaaede en Tid lang Ansættelse ved det
kejserlige Musikinstitut i Moskva, men modtog 1869
Kaldelse til Wien, hvor han indtil 1901 var Prof.
ved det af »Gesellschaft der Musikfreunde«
nyoprettede Konservatorium.
W. B.
Doornick [’do.rnek], se Tournai.
Doppelmayr [’dåpəlmajr], Johann Gabriel
(1671-1750), var fra 1704 Prof. i Matematik i
Nürnberg, hvor han var født, og hvor han døde.
Af hans mange Skr fremhæves: Atlas novus
coelestis (1742).
J. Fr. S.
Doppia [’dop.ia], tidligere ital. Guldmønt af
forsk. Værdi. Paa Sardinien = 20 frc.
doppio [’dop.io] (ital.), dobbelt, forekommer
i den musikalske Terminologi, f. Eks. doppio
movimento, den dobbelte Bevægelse, dobbelt saa
hurtig, Flauto doppio, Dobbeltfløjte o. s. v.
S. L.
Doppler, Christian, tysk Fysiker, f. 29.
Novbr 1803 i Salzburg, d. 17. Marts 1853 i
Venedig. Efter forsk. anden Lærervirksomhed blev
D. 1850 Prof. i Eksperimentalfysik ved Univ. i
Wien. Bl. hans Arbejder i Matematik, Fysik og
Astronomi er den Metode, der gaar under
Navn af »D. Effekt«, især blevet kendt. Han
fremsatte den 1842, medens han var Lærer i
Prag, i Afh. »Ueber das farbige Licht der
Doppelsterne«.
K. S. K.
Doppler Effekt. Naar et Legeme, der
udsender Lyd- ell. Lysbølger, nærmer sig til
Iagttageren, ell. denne nærmer sig til Legemet,
vil Iagttagerens Øre ell. Øje modtage fl. Bølger
i en vis Tid, end der i samme Tid udgaar fra
Legemet. Den iagttagne Tone bliver herved
højere, og en bestemt Spektrallinie vil forskydes
hen mod Spektrets violette Ende. Det omvendte
sker, naar Bølgefrembringeren og Iagttageren
fjerner sig fra hinanden. Staar man ved
Jernbanen, medens et fløjtende Iltog nærmer sig,
vil Pibens Tone blive dybere i det Øjeblik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
