- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
327

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doran, John, eng. Journalist og Forf. (1807-78) - Dora Riparia, se D o r a. - Dorat, Claude Joseph, fr. Digter, (1734-80) - Dorat ell. Daurat, Jean, fr. Digter og Lærd, ( -1588) - Dorchain, Auguste, fr. Digter, (1857- ) - Dorchester, By i Sydengland, Hovedstad i Dorsetshire, ligger ved den lille Flod Frome - Dordogne, en 472 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig, Biflod til Garonne - Dordogne. Departementet, der er opkaldt efter Floden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Doran [’dårən], John, eng. Journalist og
Forf. (1807-78), var en Tid Medarbejder ved
Athenæum, hvis Redaktør han senere blev, men
kun for en kort Tid, da han overtog
Redaktionen af Notes and Queries. Han var en meget
produktiv Arbejder, og har behandlet mange
forsk. Emner. 1853 udgav han sin Biografi af
Edward Young, og 1855 sin ikke særlig
paalidelige The Queens of England of the House
of Hanover
. Et Par andre Titler røber Arten:
Monarchs retired from Business og The
History of Court Fools
.
I. O.

Dora Riparia, se Dora.

Dorat [då’ra], Claude Joseph, fr. Digter,
(1734-80), studerede Jura, gik saa i
Militærtjeneste og slog sig siden løs som Levemand og
Skønaand. Hans Sørgespil vandt ringe Bifald,
ligesaa hans Heroider; bedre lykkedes hans
Fortællinger og Fabler, ligesom Datiden
beundrede hans Sange og poetiske Epistler, der
spiller i lyst og muntert Vid og prægtige
Farver, som meget ofte gaar over til en Slags
spraglet Legeværk uden Dybde ell. Fantasi.
Paavirket af Englændernes descriptive Poesi
udgav han 1771 et didaktisk Digt, La
déclamation théâtrale
, der docerer Skuespilkunstens
Teori. Højest bl. hans Lystspil vurderedes La
feinte par amour
(1773) og Le célibataire (1776),
bl. hans Sørgespil Régulus. Mest yndede var
hans smaa kælne og kokette Poesier, Les
baisers
, Les cérises, Conte d’Alphonse o. s. v. Nu
er de ganske glemte. En Del Aar igennem var
D. ogsaa Udgiver af Journal des dames. Han
ofrede sin Formue paa at bestride
Omkostningerne ved sine egne Bøgers Udgivelse og døde
i Nød og Armod. I L’idée de la poésie allemande
henledede han sine Landsmænds
Opmærksomhed paa den tyske Skønlitteratur. Hans Æuvres
complètes
udkom 1764-80 (20 Bd), et Udvalg
besørgede Desprez 1827. (Litt.:
Desnoiresterres, Le chevalier Cl. D. et les poètes
légers au 18. siècle
[1887]).
S. Ms.

Dorat [då’ra] ell. Daurat, Jean, fr. Digter
og Lærd, d. i en høj Alder i Paris 1588. Han
var fra Limoges, blev Lærer for Frants I’s
Pager, siden Rektor i en Latinskole, hvor bl. a.
Ronsard var hans Discipel. 1560 blev han Prof.
i Græsk ved Collège Royal og fik siden Titlen
poeta regius. D. regnes af nogle som den »7.
Stjerne« i den Digterskole, som kaldes
»Pleiaden«, og var meget berømt i sin Samtid for
sine talrige kunstlede Vers, saavel fr. som lat.
og gr. Hans Digterværker udkom med Titlen
Poemata 1586 i Paris. Hans fr. Vers er udgivne
med biografisk Indledning, af Ch. Marty
Laveaux (1875, som en Del af La Pléiade
françoise
).
Kr. N.

Dorchain [dår’∫æ], Auguste, fr. Digter, f.
19. Marts 1857 i Cambrai, bosatte sig 1881 i
Paris og udgav s. A. sine første Digte La
jeunesse pensive
, der tilegnedes Coppée og
anbefaledes af Prud’homme. 1885 lod han paa
Odéon opføre som selvstændigt versificeret
Lystspil i 4 Akter Conte d’avril, en fri Bearbejdelse
af Shakespeare’s As you like it; Stykket (med
Musik af Widor) holdt sig paa Repertoiret og
er hans bedste Værk, hvorimod et senere
Versdrama i sp. Smag Pour l’amour (1901) gjorde
mindre Lykke. 1905 udgav han L’art des vers.
1908 udkom hans Æuvres, indeholdende Digtene
La jeunesse pensive, Vers la lumière, Poésies
diverses
. D.’s Digtning er gentagne Gange
prisbelønnet af Akademiet.
S. Ms.

Dorchester [’då.ət∫istə], By i Sydengland,
Hovedstad i Dorsetshire, ligger ved den lille
Flod Frome, er Knudepunkt for London & South
Western Jernbanen og har (1911) 9842 Indb.
Den har en Missionskole, en Latinskole
(grundet 1569) og et Mus. for lokale Antikviteter.
Den betydelige Handel er væsentlig baseret paa
Landbrugsprodukter, Faar, Kvæg og Smør samt
Øl fra dens berømte Bryggerier. Der findes
mange Levninger fra Romertiden, saaledes
Rester af et Amfiteater ved Maumbury Rings.
G. Ht.

Dordogne [dår’dånj], en 472 km lang Flod i
det sydvestlige Frankrig, Biflod til Garonne,
opstaar i Dept Puy-de-Dôme af de to
Kildefloder Dore og Dogne, der forener sig i en
Højde af 1358 m o. H. paa Puy-de-Sancy,
danner fl. Vandfald, løber mod V. forbi Badestedet
Mont-Dore, vender sig siden mod S. og SV.,
dybt nedskaaret mellem stejle Klippevægge,
indtil den ved Beaulieu i Dept Corrèze
strømmer ud i et aabent og frugtbart Landskab;
herfra vender den sig mod V., gennemstrømmer
Dept Lot, D. og Gironde og er ved sin
Forening med Garonne lidt ndf. Bourg c. 1300 m
bred; ved Foreningen antager Garonne Navnet
Gironde. D. optager i venstre Bred Cère, i højre
Bred Vézère med Corrèze og Isle med Dronne.
For større Skibe er D. sejlbar til Libourne
(41 km) og for mindre Fartøjer lige til
Souillac (c. 250 km).

Departementet, der er opkaldt efter
Floden, bestaar af Landskabet Périgord, der
tidligere var en Del af Prov. Guienne, og Dele
af Agenais, Limousin og Angoumois, begrænses
fra Ø. over S. og V. til N. af Dept Corrèze,
Lot, Lot-et-Garonne, Gironde,
Charente-Inférieure, Charente og Haute-Vienne, er c. 9224 km2
med (1911) 437432 Indb. ell. 47 pr km2 og er
altsaa et af de daarligst befolkede Dept.
Befolkningen er aftagende (1891: 478471 Indb.).
Det deles i 5 Arrond.: Périgueux, Nontron,
Bergerac, Ribérac og Sarlat, og har til Hovedstad
Périgueux. I gejstlig Henseende danner det eet
Bispedømme, Périgueux, under Ærkebispesædet
i Bordeaux; i milit. Henseende hører det til
12. Armékorps. Den nordlige og centrale Del af
D. er et lavt Højland, gennemstrøget af
vestlige Udløbere fra det fr. Centralplateau. Den
største Højde naas mod NØ. i Forêt de
Vieillecours Granitbjerge (479 m).
Kalkstensaflejringer fra Kridt- og Juratiden danner for øvrigt
næsten overalt Undergrunden. Mod SV. bliver
Landet lavere; hvor Floden D. strømmer ud af
Dept, er den kun 4 m o. H. En stor Del af D.
udgøres af Højsletter, der delvis er bevoksede
med Fyrre- og Egeskove, delvis kun dækkede af
Krat og Heder. Særlig skovrigt er Landskabet
Double mod V. mellem Floderne Isle og Dronne.
Egl. frugtbare er kun Floddalene. De vigtigste
Floder er D. med dens Bifloder Vézère og Isle.
Klimaet er i Alm. mildt og sundt, men
temmelig fugtigt, især mod NØ. Af Arealet er 35 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free