- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drude, Karl Ludwig Paul, tysk Fysiker, (1863-1906) - Drude, Oscar, tysk Botaniker, (1852- ) - Drudefod (Drudekors, Pythagoræiske Tegn, Pentagram, Pentakel) kaldes et mystisk Tegn - Druder er efter den gammeltyske Folketro kvindelige Skikkelser af Alfeslægt - Drudj, i Avesta Løgnens og Bedragets Personifikation - Drue, se Vinranke. - Drue (Kanon), se Skyts. - Druehals, se Skyts. - Druehyacint, se Muscari. - Druehyld, se Sambucus. - Druekerneolie, en fed Olie, der vindes ved Presning af Vindruekerner - Druekur, en Kur, der bestaar i meget rigelig Nydelse af Vindruer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Braunschweig, d. 5. Juli 1906 i Berlin. D.
studerede i Göttingen og tog Doktorgraden 1887,
var Assistent hos W. Voigt smst. 1887-92, blev
1894 ekstraordinær Prof. i Leipzig, 1900 ordinær
Professor i Giessen, hvorfra han 1905 kaldtes til
ordinær Prof. og Direktør for det fysiske
Institut ved Berlins Univ. D. har udført en Række
betydningsfulde Arbejder, saavel eksperimentale
som teoretiske, særlig paa den fysiske Optiks
og Elektricitetslærens Omraade. Bl. disse skal
iremhæves: Bestemmelse af Metallernes optiske
Konstanter; Forklaring af den elliptiske
Polarisation ved Lysets Tilbagekastning fra
gennemsigtige Legemer, som hidrørende fra
Overfladelag paa disse; teoretisk Paavisning af
Sammenhængen mellem Metallernes elektriske
Ledningsevne og deres Refleksionsevne; Elektronteoriens
Anvendelse i Optikken, fremsat samlet i hans
»Lehrbuch der Optik« (1900), der er et
Standardværk i den moderne fys. Optiks Teori;
Elektronteoriens Anvendelse til Forklaring af
Metallernes elektriske Egenskaber, særlig den
teoretiske Udledelse af Forholdet mellem Metallernes
Varmeledningsevne og elektriske Ledningsevne;
talrige Undersøgelser over elektriske
Svingninger, deriblandt Maaling af en Mængde Stoffers
Dielektricitetskonstant og Absorption for
elektriske Bølger, Undersøgelser over
Teslatransformatorers rationelle Konstruktion. I »Physik des
Äthers« 1894 har D. givet en Lærebog i
Elektricitetens og særlig de elektriske Svingningers
Teori. Anerkendelsen af D. som en fremragende
Fysiker gav sig bl. a. Udtryk ved, at han fra
1900 blev Redaktør af »Annalen der Physik«,
ligeledes blev han Medlem af fl. videnskabelige
Akademier. Det kom selv for hans Nærmeste
fuldstændig uventet, da D., tilsyneladende midt
i et lykkeligt Liv, knap 43 Aar gl, begik
Selvmord. (Litt.: M. Planck, »P. D.
Verhandlungen d. Deutschen Physikalischen
Gesellschaft« 8. S. 599 [1906]).
E. S. J.

Drude [’dru.də], Oscar, tysk Botaniker, f.
1852 i Braunschweig, studerede 1870-74 i
Göttingen og blev 1876 Privatdocent i Botanik ved Univ.
smst. og 1879 Prof. ved den tekn. Højskole i
Dresden og Direktør for den bot. Have der.
Han har bl. a. forfattet en stor Monografi over
Palmerne i Martius’ Flora Brasiliensis
(1881-82), været Medarbejder ved Berghaus’
fysikalske Atlas og leveret en Del morfologiske og
systematiske samt plantegeografiske Arbejder, bl.
a. et helt System af Blomsterplanterne (i
Schenk’s »Handbuch der Botanik«, Bd III,
1887) samt en »Ökologie der Pflanzen« (1913).
V. A. P.

Drudefod (Drudekors,
Pythagoræiske Tegn, Pentagram, Pentakel)
kaldes et mystisk Tegn, som dannes af 5 i
hverandre slyngede rette Linier ell. 5 retlinede
Baand, hvorved der dannes en regulær
Femkant med 5 ligebenede Trekanter paa Siderne
(se Fig.). Fig. siges at være et Billede af
Drudernes Svanefod (se Druder), men den
forekommer ogsaa paa gammelgræske Mønter og
var i Oldtiden, hos Pythagoræerne, Druiderne,
Gnostikerne og Nyplatonikerne, et Symbol paa
Hemmeligheden, Fuldkommenheden og
Verdensaltet. Senere blev den optaget som Mærke
for forsk. hemmelige Selskaber, og i
Middelalderens Magi anvendes den under Navnet
Pentakel som Trylletegn til at holde onde Aander
borte.
Alfr. L.

illustration placeholder


Druder er efter den gammeltyske Folketro
kvindelige Skikkelser af Alfeslægt. I de senere
Tiders Overtro sank disse ned til at blive
spøgelseagtige Væsener, hekseagtige Aander, som
driver al Slags ondskabsfuld Trolddom og især
plager Menneskene om Natten som Mare (Alp,
Nachtmar, se Mare). I de sydtyske
Hekseprocessers Aktstykker bruges Ordet D. ell. Trude
alm. som ensbetydende med Heks; Drudenatten
er saaledes Walpurgis- (Valborg-) Natten, 1. Maj,
hvor Heksene plejer at samle sig. De gl. D.
antoges at have en Svane- ell. Gaasefod,
Drudefod (s. d.), hvorfor disse Væsener muligvis
afstammer fra den hedenske Oldtids Valkyrier,
Svanejomfruerne, som for gennem Luften iførte
Svanehammen. Grimm afleder Ordet D. af
Valkyrie-Navnet Thrudr. (Litt.: Grimm,
»Deutsche Mythologie« [Göttingen 1835]; Soldan,
»Geschichte der Hexenprocesse« [2. Opl.,
Stuttgart 1880]).
Alfr. L.

Drudj, i Avesta Løgnens og Bedragets
Personifikation, undertiden identificeret med
Ahriman. Ordet bruges tillige som Fællesbetegnelse
for en Klasse dæmoniske Væsener, i Reglen
opfattede som kvindelige, medens Daêva’erne
(senere Dêv, Dîv) er mandlige. Dog betegnes
ogsaa forsk. dæmoniske Skikkelser og Uhyrer
undertiden med Navnet D.
A. C.

Drue, se Vinranke.

Drue (Kanon), se Skyts.

Druehals, se Skyts.

Druehyacint, se Muscari.

Druehyld, se Sambucus.

Druekerneolie, en fed Olie, der vindes ved
Presning af Vindruekerner, som indeholder
10-20 % deraf. D. er i frisk Tilstand grønlig,
uden Lugt og med en fin olivenolieagtig Smag,
men bliver hurtig harsk. Den bruges især som
Erstatning for Ricinusolie ved Fremstillingen af
Tyrkiskrødolie.
K. M.

Druekur, en Kur, der bestaar i meget rigelig
Nydelse af Vindruer, hvorved særlig de i disse
indeholdte Salte (især de ravsure og fosforsure)
og Sukkeret er virksomme. Den anvendes
navnlig ved svækket Mavefordøjelse (Dyspepsi) og
kronisk Tarmkatarr med Forstoppelse, saaledes
ogsaa ret hyppig som Efterkur efter Karlsbad,
Marienbad o. l. Badesteder. Den urindrivende
Virkning benyttes undertiden ved Katarr af
Urinvejene. Tidligere tilraadedes D. ofte ved
Brystsyge, men dette er ikke mere Tilfældet,
den maa bestemt fraraades, hvor der er
Tilbøjelighed til Blodspytning, ligesom ogsaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free