Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dubarry, Jeanne Bécu, Grevinde, Datter af et ugift Fruentimmer, (1743-1793) - du Bartas, Guillaume de Saluste, fr. Digter (1544-90) - Dubbels, Hendrik Jacobsz, holl. Sømaler, (1620/1-1676) - Dubbeltje, holl. Mønt af Sølv, = 1/10 fl. - Dubblé. Ved en D. forstaas i Jagtsproget to Skud hurtig til to forsk. Stykker Vildt. - Dubbo, By i Australien, Staten New South Wales, NV. f. Sydney, ved Macquarie - du Bellay, Joachim, fr. Digter {1525-60) - Duben-Sø (Daubensee), Bjergsø i Schweiz, Kanton Wallis, paa Nordsiden af Gemmi - Dubhe (arab.), Stjernen *alfa* i den store Bjørn. - Dubienka (Dubenka), By i russ. Polen, Guv. Lublin, ved venstre Bred af Bug - Dubiosa, i Handelssproget Betegnelse for usikre Fordringer - Dubisch, en bôhmisk Karpeavler, der i Firserne i forrige Aarh. indførte væsentlige Forbedringer - Dubissa, Biflod til Njemens højre Bred i det russ. Guv. Kovno, udspringer SV. f. Schavli - dubiøs (lat.), tvivlsom. - dublere (fr.), - 1) fordoble (f. Eks. en Rolle *c: overtage den under en anden Skuespillers Forfald ell. skiftevis med denne) - 2) (Søv.) at bringe et Skib under dobbelt Ild - 3) (Søv.) at fordoble Bredsideilden i Sejlkrigsskibene - dublere (milit.), at 2 ved Siden af hinanden staaende Roder ell. Mænd satte sig bag ved hinanden - Dublet (fr. doublet af lat. duplus, dobbelt) hvad der haves i to ens Eksemplarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
du B. [Paris 1878]; Vatel, Histoire de Mme
du B. I-III [Versailles 1880]).
P. L. M.
du Bartas [dy-bar’ta’s)], Guillaume de
Saluste, fr. Digter (1544-90). For den
danske Litt.’s Historie har D. en vis Interesse, idet
hans Epos La Sepmaine, ɔ: de syv
Skabelsesdage (1578), er Forbilledet for »Hexaëmeron«
af Anders Arrebo, »den danske Poesis Fader«.
D. nød allerede i levende Live, i og uden for
Frankrig, Ry som stor Digter, især for det
anførte Værk, men ogsaa for sine talrige andre
Poesier; selv Goethe omtaler ham med ikke
ringe Agtelse. Han er en talentfuld Digter, men
ikke fri for Svulst og Smagløshed. Hvad hans
Livsomstændigheder angaar, var han en tapper
Krigsmand, som fik sit Banesaar i Slaget ved
Ivry; tillige var han blevet anvendt som
Diplomat, bl. a. ogsaa i en Sendelse til Danmark.
(E. G.). Kr. N.
Dubbels [’døbə£s], Hendrik Jacobsz
holl. Sømaler, f. 1620 ell. 1621 i Amsterdam, d.
smst. 1676. Han virkede i Amsterdam; stort mere
vides der ikke om ham. De faa bevarede
Arbejder af ham hører imidlertid til det holl.
Marinemaleris ypperste Frembringelser; han
synes at være uddannet under Paavirkning fra S.
de Vlieger. I Kbhvn er han særlig godt
repræsenteret ved det store Søstykke i Kunstmus.
og ved »Udsigt over en holl. Red« i Grev
Moltke’s Malerisamling. Rijks-Mus. i Amsterdam
ejer fl. Billeder af ham, andre i Sthlm’s Mus.
m. fl. St.
A. Hk.
Dubbeltje [’døbə£tjə], holl. Mønt af Sølv, =
1/10 fl. = 15 Ø.
Dubblé [du’ble]. Ved en D. forstaas i
Jagtsproget to Skud hurtig efter hinanden og uden
at Bøssen tages ned til to forsk. Stykker Vildt.
Der forudsættes almindeligvis, at begge Stykker
nedlægges.
S. F.
Dubbo [’dabə], By i Australien, Staten New
South Wales, NV. f. Sydney, ved Macquarie,
med Hospital, tekn. Skole og (1911) 5368 Indb.
du Bellay [dy-bæ’læ], Joachim, fr. Digter
(1525-60). d. B. er et af de betydeligste Navne
i den saakaldte Pléiade, en Kreds af syv Digtere,
hvis Midtpunkt var François Ronsard, og som
havde sat sig for at indføre Renaissancens
antikiserende og ital.-paavirkede Smag i den fr.
Digtekunst; dens Manifest er et Skrift af d. B.
med Titel: Défense et illustration de la langue
françoise (1549), hvori han tager Afstand fra de
middelalderlige Digtformer og opfordrer til at
skabe ny efter de klassiske Forbilleder samtidig
med, at han varmt forsvarer det fr. Sprog. Af
hans Digtsamlinger er at fremhæve Jeux
rustiques og Regrets. En god Udg. af hans samlede
Skr, ved Ch. Marty-Laveaux, udkom i Paris
1866-67 (2 Bd) som Del af La Pléiade
Françoise; ligeledes et Udvalg ved Becq de
Fouquières; Défense et illustration er udgivet med
Noter af H Chamard (Paris 1904).
(E. G.). Kr. N.
Duben-Sø (Daubensee), Bjergsø i Schweiz,
Kanton Wallis, paa Nordsiden af Gemmi, 2214
m o. H., 4 km i Omkreds, er uden synligt Afløb,
og som Regel tilfrosset henved 10 Maaneder, af
Aaret.
G. Ht.
Dubhe (arab.), Stjernen α i den store Bjørn.
Dubienka [du’biænka] (Dubenka), By i
russ. Polen, Guv. Lublin, ved venstre Bred af
Bug, med c. 4000 Indb., mest Jøder. D. er kendt
ved den sejrrige Kamp, Kosciuszko 17. Juli 1792
her med 4000 Polakker leverede 18000 Russere.
Dubiosa, i Handelssproget Betegnelse for
usikre Fordringer, udestaaende Tilgodehavender,
som formedelst Skyldnerens Betalingsstandsning
ell. blot sandsynlige Insolvens
(Betalingsudygtighed) ikke kan ansættes til deres fulde Værdi.
Dubiøse Debitorer, Skyldnere, som er
under Fallit ell. Akkord, ell. som antages ikke
at kunne betale, hvad de skylder. De usikre
Fordringer bliver i Hovedbogen overførte til en
særlig Konto, Konto for dubiøse
Debitorer, paa hvilken de kun opføres med det
Beløb, som de antages med Sikkerhed at ville
indbringe, medens Resten afskrives som tabt.
Ofte afskriver man dem ved Aarsopgørelsen
ganske ell. ansætter dem, for ikke helt at lade dem
udgaa af Bøgerne, til 1 Øre. Det
regnskabsmæssige Tab bliver derved i Øjeblikket større,
medens til Gengæld de Beløb, som senere
indgaar paa disse Fordringer, kommer det flg. Aar
til gode som en Indtægt.
(C. V. S.). Th. O.
Dubisch [’dubi∫], en böhmisk Karpeavler,
der i Firserne i forrige Aarh. indførte væsentlige
Forbedringer i Karpeavlen, som nu alm. drives
efter D.-Systemet.
C. V. O.
Dubissa, Biflod til Njemens højre Bred i det
russ. Guv. Kovno, udspringer SV. f. Schavli,
løber mod S. og udmunder i Njemen ved
Sredniki. 20. Juli 1915 gik Tyskerne over D.
Ø f. Rossiény, idet de gennembrød de russiske
Linier.
G. Ht.
dubiøs (lat.), tvivlsom.
dublere (fr.), 1) fordoble (f. Eks. en Rolle
ɔ: overtage den under en anden Skuespillers
Forfald ell. skiftevis med denne); støde en
Billardkugle mod Banden og derved give den en
saadan Retning, at den rammer den Kugle, der
spilles paa.
2) (Søv.) at bringe et Skib under dobbelt Ild.
3) (Søv.) at fordoble Bredsideilden i
Sejlkrigsskibene, hvor der i Reglen kun fandtes
Besætning til hver anden Kanon. Almindeligvis
betjentes derfor kun det halve Antal Kanoner paa
begge Sider. Ønskedes det imidlertid at bruge
samtlige Kanoner i den ene Bredside paa een
Gang, da udførtes dette ved en særegen Fordeling
af Kanonbesætningerne, og dette kaldtes at d.
H. E.
dublere (milit.), fordoble, hvilket Udtryk
nu ikke anvendes mere, bestod i, at 2 ved Siden
af hinanden staaende Roder ell. Mænd satte sig
bag ved hinanden ell. fra denne Opstilling satte
sig ved Siden af hinanden. I 17. Aarh. anvendtes
Udtrykket, naar Musketererne fra en Opstilling
paa 6 Geledder formerede 3 Geledder for at
kunne bruge deres Skydevaaben. - At
inddublere er at indskyde Afdelinger, enkelte
Roder ell. Skytter i Mellemrummene af en Front-
ell. Fægtningslinie.
B. P. B.
Dublet (fr. doublet af lat. dúplus, dobbelt)
bruges i en Række Tilfælde som Betegnelse for,
hvad der haves i to ens Eksemplarer, ell. om
det, der fremtræder som en Gentagelse af noget
andet, ell. undertiden om hvad der bestaar af to
sammenhørende Genstande. Saaledes om Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
