- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) John D., Hertug af Northumberland, (1502-1553) - 3) Ambroso D., Jarl af Warwick (1528?-1590) - 4) Guildford D. ( -1554) - 5) Robert D., Jarl af Leicester (1532?-1588) - 6) Robert D. (1573-1649), Opdager, Ingeniør og Forfatter - Dudley, William Humble, Jarl af, eng., Statsmand, (1866- ) - Dudleyit, et bronzegult, glimmeragtigt Mineral - Dudweiler, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., 6 km NNØ. f. Saarbrücken, ved Sulzbach - Due ef Navnet paa fl. forsk. gl. danske Adelsslægter - Due, - 1) Fredrik Gottschalck Haxthausen, norsk Statsminister, (1796-1873)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa Tronen, og D. drog i Felten mod
Prinsesse Maria’s Tilhængere, men led et
fuldstændigt Nederlag; han selv fangedes, sattes i Tower,
anklagedes for Højforræderi og henrettedes 22.
Aug. 1553. (Litt.: A. F. Polland, England
under Somerset
[1900]; The Political Hist. of
England
VI [1910]).

3) Ambroso D., Jarl af Warwick (1528?-
1590), foregaaende Hertug af Northumberland’s
Søn. Deltog i Forsøget paa at sætte sin
Svigerinde Jane Grey paa Tronen og dømtes derfor
til Døden, men benaadedes og kom senere i
Gunst hos Dronning Elisabeth, der 1561
udnævnte ham til Jarl af Warwick og sendte ham
til Le Havre, hvor de franske Protestanter
belejredes af Guiserne. Da imidlertid
Protestanter og Katolikker sluttede Forlig, og D. paa
Elisabeth’s Ordre ikke vilde rømme Byen, blev
han belejret af de to Partier i Fællesskab og
maatte overgive sig (1563). Efter hans
Tilbagekomst var der en Tid Tale om Ægteskab
mellem ham og Maria Stuart; han tog ogsaa Del i
Undersøgelserne mod den skotske Dronning
(Oktbr 1586), der inden Dommen særlig
appellerede til hans Retfærdssans.

4) Guildford D. (d. 1554), foreg.’s Broder,
Jane Grey’s Husbond, halshugget sammen med
hende.

5) Robert D., Jarl af Leicester
(1532?-1588), Dronning Elisabeth’s Yndling, foreg.’s
Broder (se Leicester).

6) Robert D. (1573-1649), foreg. Jarl af
Leicester’s Søn, Opdager, Ingeniør og Forfatter.
Hans Moder var Lady Douglas Sheffield, men
Leicester, som forskød hende for at gifte sig
med Lady Essex, nægtede, at de havde været
lovformeligt gifte. Ved Faderens Død arvede han
dennes Gods Kennilworth. 1594 foretog han en
Ekspedition til Guiana og deltog 1596 i Toget
til Cadix. 1592 havde han ægtet en Søster til
Jordomsejleren Thomas Cavendish og ved
hendes Død ægtet Alica Leigh. Efter Elisabeth’s
Død forsøgte han at opnaa Anerkendelse af sin
Legitimitet, men da han mødte stærk Modstand,
rejste han bort fra England ledsaget af sin
Elskerinde Elisabeth Southwell. Da han ikke
adlød sin Regerings Ordre til at vende hjem
og sørge for sin Familie, blev hans Godser
inddragne. Han ægtede derpaa Elisabeth
Southwell, gik over til Katolicismen og traadte i
Tjeneste hos Storhertug Cosimo II af Toscana.
Denne anvendte ham til betydelige
Ingeniørarbejder, bl. a. til at dræne Marsklandet mellem
Pisa og Havet. Bl. hans Skr bør fremhæves det,
som han stilede til Jakob I, og hvori han
anbefaler militær Despotisme (A Proposition for His
Maj.’s Service to bridle the Impertinence of
Parliament
, tr. 1659). Berømt er hans store og
pragtfulde Værk Dell’Arcano del mare (1645-
1646; 3 Bd i Folio), som handler om
Skibsbygning, Navigation o. l.; det ledsages af Kort,
Planer over Havneanlæg o. s. v. Af Kejser
Ferdinand II var han 1620 blevet udnævnt til Hertug
af Northumberland i det rom. Rige.
L. K.

Dudley [’dad£i], William Humble, Jarl
af, eng. Statsmand, f. 1866. Han arvede 1885
Peersværdigheden og var Juni 1895-Aug. 1902
Understatssekretær i Handelsministeriet. Dog
gjorde han 1900 en Tid lang Tjeneste i
Sydafrika i Krigen mod Boererne. Aug. 1902-Novbr
1905 var han Vicekonge i Irland og overtog i
Foraaret 1908, skønt selv konservativ, efter det
liberale Ministeriums Tilbud, Stillingen som
Generalguvernør i Australien indtil 1911.
E. E.

Dudleyit [dödi’it], et bronzegult,
glimmeragtigt Mineral, der forekommer ved Dudleyville
i Alabama o. a. St. som et Omdannelsesprodukt
af Mineralet Margarit.
(N. V. U.). O. B. B.

Dudweiler [’du.tva^ilər], By i Kongeriget
Preussen, Rhinprov., 6 km NNØ. f. Saarbrücken,
ved Sulzbach. (1910) 21932 Indb. D. ligger i det
store Kul- og Jerndistrikt om Saarbrücken, er
en vigtig Bjergværksby og har Jernværker og
Produktion af ildfaste Sten og Lervarer. I
Nærheden ligger det saakaldte »brændende Bjerg«,
et Stenkulslag, der i henved 200 Aar har været
i Brand.
G. Ht.

Due er Navnet paa fl. forsk. gl. danske
Adelsslægter, der førte hver sit Vaaben.

En D.-Slægt, som var bosat i Skaane og
Sjælland, førte en Ørn til Skjoldmærke. Til denne
Slægt, som kun kendes til Midten af 15. Aarh.,
hørte Hr. Jens D. til Torp i Hillerslev Herred;
han var Hofmester 1400-09 og 1418 Sendebud
ved Underhandlingerne med Holstenerne. Det
samme Vaaben førtes af en Slægt Glob.

En anden D.-Slægt førte i sit Vaaben tre
Pilespidser, paa Hjelmen en med Nagler besat Mur.
Af denne Slægt var Hr. Morten D. 1327
Landsdommer i Jylland.

En tredie D.-Slægt, hvis Vaaben var en sort
Stub med to grønne Blade i Guldfelt, paa
Hjelmen en lgn., flakt Stub, derimellem en
Paafuglehale, hed opr. Taube og stammede fra
Tyskland. Den uddøde 1710 med Oberst
Manderup D. til Krastrup, som blev haardt saaret i
Slaget ved Helsingborg 10. Marts 1710.

Af den fjerde Slægt af dette Navn blev Oberst
Caspar Pedersen D., senere Kommandant
i Landskrona, adlet 1641. Slægten uddøde med
hans Sønnesøn.
H.-L.

Due, 1) Fredrik Gottschalck
Haxthausen
, norsk Statsminister, f. i Trondhjem
14. Apr. 1796, d. i Kria 16. Oktbr 1873.
Efter som ung Artilleriløjtnant at have
deltaget i Felttoget 1814 blev han efter Norges og
Sveriges Forening 1815 Adjutant hos
daværende Arveprins Oskar og vandt i kort
Tid saavel hans som hans Fader Karl
Johan’s Venskab og særlige Yndest ved sit
belevne Væsen og sin Færdighed i at tale
Fransk. Han gjorde nu en saa hurtig Karriere,

illustration placeholder

F. G. H. Due.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free