Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dutrochet, Henry Joaquim, fr. Plantefysiolog, (1776-1847) - Duttenhofer, Max von, tysk Industrimand (1843-1903) - duumviri (rigtigere duoviri, derimod i Ental duumvir), »Tomænd«, hyppig Benævnelse paa romerske Embedskollegier - Duun, Olav, norsk Landsmaalsforf. og Lærer, (1876- ) - Duurloo, Hans Peter, dansk Aandssvagelærer, (1816-1892) - Duval, fr. Slagterfirma, som fra c. 1860 i Paris har drevet en Del Etablissements de bouillon -- kaldet bouillons D. - Duval, Alexandre, fr. dram. Forf. (1767-1842)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dutrochet [dytrå’∫æ], Henry Joaquim,
fr. Plantefysiolog, f. 1776, d. 4. Febr 1847,
nedstammede fra en adelig Familie i Dept Indre,
studerede Medicin i Paris, hvor han
promoverede 1806. 1808-09 gjorde han som Militærlæge
Felttoget med mod Spanien, men opgav senere
ganske sin Virksomhed som Læge for i en lang
Række af Aar dels i Tourraine, dels i Paris at
leve for sin Videnskab. Hans Bet. for
Plantefysiologien er ingenlunde ringe; thi om man end
vil betragte Tyskeren Fischer i Breslau som den
egl. Opdager af den for Ernæringsprocessen saa
vigtige Endosmose, har D. dog først nøjere
studeret denne Kraft og erkendt dens eminente
fysiologiske Bet. I sine Studier 1826-37
beskæftiger han sig væsentlig hermed og forklarer
Plantens forsk. Turgescens
(= Saftspændings)-tilstande herudfra. Vi opfatter vel nutildags
de herhenhørende Fænomener adskilligt
anderledes; den moderne Molekulærfysik opstiller
Diffusionshypotesen, men det er D.’s blivende
Fortjeneste at have givet Stødet til denne. Han har
rigtig erkendt Bladets Bet. for Saftstigningen,
han har tydet Veddets Kars Funktioner rigtig,
leveret ypperlige og grundlæggende Studier over
Plantens Aanding, erkendt den rigtige
Sammenhæng mellem Spalteaabninger og
Cellemellemrum og opfattet Kulsyrebearbejdelsens og
Aandingens gensidige Forhold rigtigt. Han har
fremdeles Leveret meget vigtige Studier over
de saakaldte Pirringsfænomener og overalt
leveret gode eksperimental-fysiologiske Arbejder,
især Mémoire pour servir à l’histoire anatomique
et physiologique des végétaux et des animaux
(1837). Ogsaa i Dyrefysiologien leverede han
værdifulde Arbejder og var en ivrig Forkæmper
for den i 1820’erne og 1830’erne opstaaende,
nyere Retning i Videnskaben, der sejrrig skulde
fortrænge den gl. vitalistiske Lære.
V. A. P.
Duttenhofer, Max von, tysk
Industrimand (1843-1903) studerede Sprængstoffernes
Kemi og overtog Ledelsen af Krudtværkerne i
Rottweil (Hamburg), oprettede 1877 en ny
Krudtfabrik ved Düneberg ved Hamburg,
grundlagde 1884 efter Indkøb af fl. sydtyske
Krudtværker det mægtige Selskab
»Rheinisch-westfälische Pulverfabriken« i Köln med Filial i
Petrograd. Imidlertid havde han 1882, efter
Tilskyndelse af Alfr. Krupp, begyndt Fremstilling
i stor Maalestok af prismatisk Krudt, og 1887
fik han Patenter paa et nyt røgsvagt Krudt,
fremstillet af Nitrocellulose. 1889 fik D. i Stand
en Kartel mellem samtlige betydeligere
Sprængstoffabrikker i Tyskland med Tiltrædelse ogsaa
af de mægtige Krudt- og Sprængstofværker i
Glasgow. D. bidrog i høj Grad til at udvikle
denne Industri, baade som Fabrikant og
industriel Organisator og ved 1898 gennem en
Milliondonation at grundlægge Centrallaboratoriet
for videnskabelige og tekn.
Sprængstofundersøgelser i Neubabelsberg. D. var tillige meget
virksom for Udviklingen af den tyske Motor-
og Automobilindustri.
K. V. H.
duumviri (rigtigere duoviri, derimod i
Ental duúmvir), »Tomænd«, hyppig Benævnelse paa
romerske Embedskollegier, især ekstraordinære.
De vigtigste er: d. perduellionis, der valgtes
af Folket til at dømme i Sager om Højforræderi;
de hører hjemme i den ældste Kriminalproces
og findes efter 4. Aarh. f. Kr. kun een Gang
(63 f. Kr.), d. navales valgtes ekstraordinært af
Folket til at udruste og kommandere Flaaden.
Særlig ofte d. til sakrale Forretninger: d. ædi
faciundæ (til at bygge et Tempel), d. ædi
dedicandæ (til at indvie et Tempel) o. s. v. Om d.
sacris faciundis se Decemviri. - I de
italiske Stæder o. a. Borgerkommuner uden for
Rom var d. iuri dicundo en hyppig Benævnelse
paa Kommunens højeste Embedsmænd; de
valgtes af Folkeforsamlingen, i Kejsertiden af
Byraadet, og ledede Kommunens Forvaltning og
Retspleje; hvert 5. Aar holdt de Folketælling
og Skatteligning og kaldtes da d. quinquennales.
A. B. D.
Duun, Olav, norsk Landsmaalsforf. og
Lærer, f. 21. Novbr 1876. Hans Fortællinger hører
til det bedste inden for den samtidige
Landsmaalslitteratur; de forener en sjælden Friskhed
og Ægthed i Naturskildringen med psyk.
Skarphed og Følsomhed og skildrer Bønder og Fiskere
med ypperlig Sans for Milieuet og dets Bet. Af
D.’s Romaner nævnes særlig »Paa tvert«, »Tre
Venner« og »Harald«.
E. S-n.
Duurloo [’du.rlo], Hans Peter, dansk
Aandssvagelærer, f. 8. Decbr 1816 paa Gaarden
»Lille Egede« i Sorø Amt, d. 28. Septbr 1892 i
Valby ved Kbhvn. Dimitteret fra Frederiksborg
lærde Skole 1835 og teol. Kandidat 1845 slog D.
tidlig ind paa Skolevejen, var dels Huslærer,
dels Lærer i Privatskoler for normale Børn og
Kommunelærer, indtil han 1850 kom ind paa
den Bane, der skulde blive bestemmende for
hans senere Livsgerning. I dette Aar oprettede
H. V. Dahlerup »Døvstummeskolen, grundet paa
Talemetoden«, og D. blev først Lærer ved,
derpaa nogle Maaneder senere Bestyrer af denne
Skole. Det lykkedes ham med adskillige
døvstumme Børn at gennemføre Dahlerup’s Idé: at
lære Døvstumme det mundtlige Talesprog, og
han har saaledes bidraget sit til at skaffe
Talemetoden Indgang i den danske Døvstummeskole.
Under hans Virksomhed som Døvstummelærer
hændte det ikke sjældent, at der bragtes ham
Børn, som ikke var døvstumme, men
aandssvage. Disse beholdt han i sin Skole og kom
derved ind paa Aandssvageundervisningen, og
da Posten som Forstander for den nyoprettede
Idiotanstalt paa Gl. Bakkehus ved J. R. Hübertz’
Død blev ledig i Slutningen af 1855, og han
opfordredes til at søge denne, søgte han den
og blev ansat. Under D.’s mangeaarige Styrelse
(til 1887) voksede Idiotanstalten fra en ringe
Begyndelse til en stor og rig Institution, og
samtidig ændredes den opr., mere ideelle end
realisable Plan, at helbrede Eleverne for Idiotisme,
i mere rationel Retning.
F. B.
Duval [dy’val], fr. Slagterfirma, som fra c.
1860 i Paris har drevet en Del Établissements de
bouillon - kaldet bouillons D., -
Restaurationer i propre, rummelige Lokaler, hvor der
serveres varm Mad til meget billige Priser.
Duval [dy’val], Alexandre, fr. dram.
Forf. (1767-1842). Efter som Frivillig at have
deltaget i den nordamerikanske Frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
