Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybvaag, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt, og under Baroniet Gaunø - Dybvad, stærkt voksende Stationsby i det østlige Vendsyssel, Skjæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt - Dybvad, Christoffer, dansk Videnskabsmand, (1577/8-1622) - Dybvad, Jørgen, dansk Matematiker og Teolog, ( -1612) - Dybvig, en stor Bugt paa Sydsiden af Fejø (Smaalands-Farvandet) - Dybwad, Johanne, f. Juell, norsk Skuespillerinde, (1867- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undergang. Antagen Indtægt 1910: 637950 Kr.
Formue 2727000 Kr. Herredets Areal er 47,7 km2.
M. H.
Dybvad, stærkt voksende Stationsby i
det østlige Vendsyssel, Skjæve Sogn,
Dronninglund Herred, Hjørring Amt, c. 14 km SV. f.
Sæby og 25 km NØ. f. Aalborg, med 1. Febr
1916: 69 Gaarde og Huse og 505 Indb. (1906:
348). Den har Friskole, Forsamlingshus,
Markedsplads, Fællesmejeri (»Dybbro«), Filial af
Sæby Bank, Teglværk, Mineralvandsfabrik,
Købmandsforretning, Gæstgiveri m. m. samt Station
paa Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-Banen.
H. W.
Dybvad, Christoffer, dansk
Videnskabsmand, nedenn.’s Søn, f. 1577 ell. 1578, d.
1622. Han blev i en meget ung Alder Student og
udmærkede sig tidlig ved stor Begavelse,
allerede 1596 udgav han en Samling lat. Digte.
1598-1606 rejste han i Udlandet, erhvervede
sig grundige Kundskaber, særlig i Medicin og
Matematik, tog den med. Doktorgrad i Caen,
men opholdt sig ellers mest i Holland, hvor
han 1602 udgav sit første mat. Værk
»Decarithmia«, der er særlig mærkeligt ved hans Forsøg
paa at afløse de hidtil brugte gr. mat. Udtryk
med danske. Allerede under sit Ophold i
Udlandet havde D. to Gange forgæves søgt et
Professorat ved Univ., og han havde ikke bedre
Held, da han 1606 vendte hjem for personlig at
virke for sin Ansættelse. 1607 rejste han derfor
atter udenlands, denne Gang til Frankrig og
Italien, hvor han blev til 1612. Han vandt stor
Anseelse i Udlandet som Videnskabsmand og
kunde ved sin Hjemkomst gøre sig berettigede
Forhaabninger om en Ansættelse ved Univ., men
blev atter skuffet. Dette i Forbindelse med
Faderens Skæbne har sikkert fremkaldt stor
Bitterhed hos D. Under sit Ophold i Udlandet
havde han ogsaa tilegnet sig Anskuelser om
politiske og religiøse Forhold, der stod i skarp
Modsætning til dem, som var herskende i hans
Fædreland. I Holland havde han gjort
Bekendtskab med mere demokratiske Tilstande
og med den rationalistiske Arminianisme og i
Frankrig med de ny Teorier om den enevældige
Kongemagt, der her fremsattes navnlig af
Bodin. Hans Bitterhed gav sig Udslag i nogle
»politiske Observationer« (c. 1615), hvori han
stærkt angreb Adelen og anbefalede Indførelsen
af en arvelig og enevældig Kongemagt. Det er
dog usikkert, om dette Skrift, der var stilet til
Kongen, nogen Sinde er kommet denne i Hænde.
1618 udnævntes han til kgl. Mathematicus og
fik et Kanonikat i Lund. Denne Stilling, hvor
hans væsentligste Beskæftigelse var at stille
Nativiteter, tiltalte ham dog ikke. 1619 var han
i Bergen, og her vakte han snart Opsigt ved
sine skarpe Udtalelser om den afdøde Kansler
Christian Friis, Biskop Hans Resen og den
aristokratiske Styrelse af det danske Monarki,
som han dog paastod vilde blive forandret
inden 3 Aar; Adelen skulde saa miste sine
Forleninger og sin Hals- og Haandsret, Rigsraadet
skulde afskaffes og Regeringsformen ordnes
efter Bodin’s Teorier. Alle disse Forandringer
kunde let gennemføres, de vilde kun koste et
Par Læster Adelsblod, og han roste sig af, at
han allerede havde vist Kongen, hvorledes det
kunde gøres. Disse Udtalelser rapporteredes
hurtig til Kbhvn, og 1620 fik Lensmanden i
Bergen Ordre til at undersøge Sagen. D. var
forinden vendt tilbage til Danmark, men blev
her, da Vidnesbyrdene fra Bergen slog hans
Udtalelser fast, arresteret, og hans Papirer
beslaglagdes. Iblandt disse fandtes forsk.
graverende Ting, særlig nogle Optegnelser, Joci
aulici, af religionsbespottende og i høj Grad
obskøn Natur. Ved Univ.’s Dom 1620 berøvedes
han alle akademiske Værdigheder og overgaves
til Kongens Naade og Unaade. Han dømtes
derefter til livsvarigt Fængsel og indsattes 1621
i Folen paa Kalundborg Slot, hvor han en
Morgen n. A. fandtes død i sit Kammer, vistnok
kvalt ved en Kulilteforgiftning. D. var sikkert et
lyst Hoved og havde i mange Punkter Ret, men
han var en hensynsløs og lidet agtværdig
Karakter. (Litt.: »Danske Magasin«, 4. Rk. II
og V).
L. L.
Dybvad, Jørgen, dansk Matematiker og
Teolog, d. 1612. D. kom 1568 til Wittenberg,
hvor han særlig studerede Matematik, senere
til Leipzig, hvorfra han 1575 vendte tilbage
med en Anbefalingsskrivelse fra Kurfyrst
August af Sachsen til Kong Frederik II og med
et Brev, hvori Kurfyrsten advarede Kongen
mod de kalvinske Lærdomme i Niels
Hemmingsen’s Skr. Han blev da s. A. ansat som
ekstraordinær Prof. ved Univ. og docerede som
saadan mest Teologi, som han i de senere Aar
havde lagt sig efter. Kort efter blev han
paatvunget Univ., idet den tidligere Prof. i
Matematik mod Univ.’s Villie blev afskediget for
hans Skyld. Teologisk Prof. blev han først 1590.
Men denne Stilling mistede han atter ved sin
egen Skyld. Han indlod sig paa Kritik af
Regeringshandlinger og fremsatte 1607 en saadan
Kritik i nogle Theser (om Sabbatens
Helligholdelse), der skulde være Genstand for
akademisk Disputation. Det førte til en Retssag;
Kongen lod ham tiltale, og Professorerne, der
var Dommere, dømte ham til Afsættelse,
medmindre Kongen vilde tilgive ham. Dette skete
dog ikke, og D. henlevede derefter sine sidste
Aar under trange og sørgelige Kaar.
(J. P. B.). A. Th. J.
Dybvig, en stor Bugt paa Sydsiden af
Fejø (Smaalands-Farvandet), mellem
Fejø-Sletter og Avernakke-Pynt. God Ankerplads med
4 m Vand. I det Indre af Bugten ligger
Dybvig-Havn ell. Dybets-Havn, hvori der er 3,1 m
Vand.
G. F. H.
Dybwad, Johanne, f. Juell, norsk
Skuespillerinde, f. i Kria 2. Aug. 1867, Datter
af Skuespiller Mathias Juell og den begavede
Skuespillerinde Johanne Juell-Reimers. Gift 1891
med Højesteretsadvokat Vilhelm D. Hun
Debuterede 7. Novbr 1887 paa Bergens Teater og
kom 1888 til Kria Teater, hvor hendes første
Rolle var Fanchon i Birch-Pfeiffer’s »En liden
Hex«. D. vakte straks Opmærksomhed; over
Fanchon’s Dans med sin egen Skygge i
Maaneskinnet var der en fantastisk Vildskab, som
lod ane mærkelige Evner. Gennem en rig
kunstnerisk Udvikling er D. siden naaet frem til
fuld Anerkendelse som den største sceniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
