- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyr (animalia) som Medikament - Dyrafjördr, en 30 km lang meget smal Fjord i det nordvestlige Island - Dyre, nordisk Tilnavn (egl. den udmærkede ell. kære) - Dyre, en gl dansk Adelsslægt - Dyrebad. Man har ladet Patienter bade syge Legemsdele i nyslagtede Dyrs Blod - Dyrebeskyttelse, Bestemmelser og Bestræbelser, der gaar ud paa at spare Dyrene for unødvendig Krænkelse og Ødelæggelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dele af de D., der ofredes for at besværge de
lidet velvillige Dæmoner, som man antog
foraarsagede Sygdom, Misvækst o. a. Ulykke. Dette ses
af, at Anordningerne om, hvorledes den Slags
Medikamenter skal skaffes til Veje, tilberedes
og anvendes, indeholder en Mængde mystiske
Bestemmelser, i hvilke man genfinder de
primitive Offerskikke. Den, der anvender Midlet,
skal saaledes være fastende, nøgtern
(nocturnus = natlig), og dette skal benyttes paa bestemt
angivet Tid, ved Morgengry, ved Solopgang ell.
lign., ogsaa ofte paa bestemt Dag i Aaret, en
Fredag, Skt Hans Dag, Fruerdagene o. s. v.
Organerne ell. Delene, der anvendes, skal
stamme fra førstefødte, ensfarvede (sorte,
sjældent røde) D., der ikke maa være kastrerede
og ikke have forplantet sig. Altsammen
Bestemmelser, der gælder for Offerdyrene. I disse
Anvisninger gives det dyriske Medikament ofte
sammen med en Række vegetabilske Droger.
De Planter, disse stammer fra, er de samme,
som anvendtes til Offerdyrenes Bekransning
(Salvie, Timian, Merian, Krusemynte o. fl. a.).
(Litt.: Magnus: »Die Organ- und
Blut-Therapie« [Breslau 1906]; Höfler, »Die
volksmedizinische Organotherapie und ihr Verhältnis
zum Kultopfer« [Berlin 1908]).
J. S. J.

Dýrafjörðr [’di.rafjörðør], en 30 km lang
meget smal Fjord i det nordvestlige Island; her
ligger Handelspladsen Thingeyri. D. hører til
Vestlandets smukkeste Fjorde, idet
Basaltfjeldene, der adskilles af mange venlige Smaadale,
har meget ejendommelige og afvekslende
Former.
Th. Th.

Dyre, nordisk Tilnavn (egl. den udmærkede
ell. kære); optræder ogsaa, dog næppe i
Danmark, som selvstændigt Mandsnavn; baade i
Danmark og Norge gaar dets Brug tilbage til
Oldtiden. I 13.-14. Aarh. optræder det ofte i
een ell. fl. sjællandske Slægter, især som
arveligt Tillæg til Fornavnene Offe og Bo, men
bliver først i 16. Aarh. fast Slægtsnavn.
A. O.

Dyre, en gl dansk Adelsslægt. Som dens
første Mand, der kendes, maa vistnok Offe D.
betragtes, som 1208 var med i Slaget ved Lena.
En anden Offe D., der havde været Kongens
Kammermester, var en af Deltagerne i Mordet
paa Erik Klipping. Slægten, hvis Vaaben var
to hvide Vesselhorn i Blaat og samme Mærke
paa Hjelmen, blomstrede baade paa Sjælland og
i Jylland. Den jyske Linie, som alene førte
D.-Navnet, kan føres tilbage til Jens Lagesen til
Tirsbæk, der nævnes 1406-32. Fra hans
Sønnesøn Iver Clausen til Sø paa Mors, som 1515 var
bispelig Lensmand paa Aalegaard, stammer den
egl. D.-Æt, som uddøde 1718 med Justitsraad
Palle D. til Sindinggaard, der var gift med
Ulrik Frederik Gyldenløve’s fraskilte Hustru
Marie Grubbe, men selv blev skilt fra hende
efter 10 Aars Ægteskab. Fra en anden
Sønnesøn af Jens Lagesen, Hr. Vincents Iversen til
Tirsbæk,, nedstammede de rige Lunger, der
uddøde 1637 med Ove Lunge. Jens Lagesen’s Datter
Mette var først gift med den norske Rigsraad,
Hr. Anders von Bergen til Kjølberg, derefter
med den norske Rigsraad Knud Alfsen til Giske,
efter hvis Mord (1502) hun 1504 ægtede Sveriges
Rigsforstander, Hr. Svante Nielsen Sture til
Eksjö. Da han døde 1512, vendte hun tilbage
til Danmark og blev 1516 Priorinde i Skt Agnete
Kloster i Roskilde.
H.-L.

Dyrebad. Man har ladet Patienter bade
syge Legemsdele i nyslagtede Dyrs Blod ell.
endog stikke den syge Del ind mellem et
friskslagtet Dyrs Indvolde. D. anvendtes særlig ved
Lamheder ell. ved Svækkelsestilstande og
Stivhed efter Benbrud og Ledlidelser. Man har
vel tænkt sig, at den dyriske Varme skulde
give de syge Dele særlig Kraft og Styrke. D.
anvendes ikke mere i Lægekunsten.
Lp. M.

Dyrebeskyttelse er Indbegrebet af alle de
Bestemmelser og Bestræbelser, der gaar ud paa
at spare Dyrene for unødvendig Krænkelse og
Ødelæggelse. D. har sit Udspring i den sædelige
Retsfølelse hos Mennesket, der fordrer, at andre
Skabninger lige saa fuldt som det selv skal have
Lov til at leve Livet i Fred; men den har ved
Siden af sin humane og moralske ogsaa en
økonomisk Side, hvis Opgave ligger i saa vidt
muligt at hindre Forstyrrelse af Ligevægten i
Naturens Husholdning ved unyttig Lemlæstelse
ell. Tilintetgørelse af nyttige Skabninger. Det
virksomste Middel i D.’s Tjeneste er
Civilisationen; jo højere et Folks Kultur stiger, desto
mere tilbøjelige vil dets enkelte Medlemmer
være til at betragte enhver unødvendig
Krænkelse af Dyrenes Fred som umenneskelig
Raahed. Men Side om Side ell. i Vekselvirkning
med Kulturens Fremskridt arbejder to andre,
mere haandgribelige Faktorer: de enkelte
Samfunds faste Bestemmelser (Love og
Politiforordninger) lige over for Dyrplageri og de af den
vaagnede Humanitetsfølelse udsprungne
Dyrebeskyttelsesforeninger. Allerede i Oldtiden
finder vi de første Former for D., f. Eks. hos
Grækerne og Jøderne (det gl. Testamentes
mange Paabud), og videre ned gennem Tiderne
vil der kunne paavises spredte Spor til en
mere human Opfattelse af Dyrenes Stilling end
den gængse; men det er dog først i 19. Aarh., at
D. er blevet til en Sag, der for sin egen Skyld
er taget op til Drøftelse og Udførelse i Praksis.
Det er de saakaldte
Dyrebeskyttelsesforeninger (den første stiftet 1824 i London
af Richard Martin), der, opfyldte af en levende
Humanitetsfølelse over for vore umælende
Medskabninger og gaaende ud fra den Betragtning,
at al Raahed, ogsaa over for Dyr, virker
demoraliserende paa Karakteren, har sat sig den
Opgave at belære Menneskene om en mere
menneskelig Behandling af Dyrene. Det er
selvfølgelig paa en Mængde Omraader, at disse
Foreninger kommer til at gribe ind; Arbejdet
imod Vivisektionen, for bedre Slagtemaader,
bedre Transport af og Indretning af Boliger
(Stalde) for Husdyr, i videre Forstand tillige
Arbejdet for Fredning af enkelte Dyrearter og
navnlig Fugle kan nævnes som Eksempler paa
Dyrebeskyttelsesforeningernes Opgaver; og mod
alle disse Maal arbejdes dels ved streng Vaagen
over, at Mishandling af Dyrene straffes, dels
ved Uddeling af Belønninger for god Behandling.

Her i Norden stiftedes den første Forening
til Dyrenes Beskyttelse 1859 i Kria af Købmand
David Graah, hvem denne Forening i det
hele taget kan takke for sin blomstrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free