Print (PDF) - On this page / på denna sida - Døbefont (hertil l Tavle), af lat. fons, Kilde - Døbeln, By i Kongeriget Sachsen, paa en Ø i Freiberg-Mulde 53 km SØ. f. Leipzig - Døbeln, Georg Karl, Friherre, svensk General, (1758-1820) - Døbenavn, se Navn. - Döbereiner, Johann Wolfgang, tysk Kemiker, (1780-1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malmfonte, støbte af Klokkestøbere (f. Eks. i Ribe Domkirke, Varde og Næstved [Fig. 7]); den ældste og berømteste af disse staar i Hildesheim. Baade under Gotikken og Renaissancen brugtes dog ogsaa D. af Sten (Fig. 9), en sjælden Gang af Træ ell. Smedejern. Mest karakteristisk for Renaissancetidens Udstyr af D. er imidlertid de jævnligt forekommende »Fontehatte« ell. Himle af Træ (Fig. 8), og en vigtig Nyhed var det, at man lagde Daabsfade over Kummerne, i Sammenhæng med, at man nu ganske opgav Barnets Neddypning og nøjedes med den ogsaa tidligere kendte Bestænkning af Barnets Hoved, en Skik, der paa Reformationstiden omtales som en daarlig Nyhed i Storbyerne. Omkr. 1600 fik næsten hver dansk Kirke et Daabsfad. Hertil anvendte man de i Hjemmene brugte Pyntefade af Messing, først især de i Form hamrede Nürnbergerfade med Fremstillinger af Marie Bebudelse, det habsburgske Vaaben ell. andre Relieffer, omgivne af Bogstavrækker, der oftest er meningsløse, samt af springende Dyr. C. 1650 blev haanddrevne Messingfade af nederlandsk eller dansk Tilvirkning almindelige. Paa Baroktiden fik Fontene stundom Form af en svævende Figur, der bar Fadet, og som en værdigt knælende Engel har Thorvaldsen formet Fonten i Frue Kirke. (Litt.: Tynell, »Skånes medeltida Dopfunter« [Lund 1914]; Billeder af danske Fonte findes spredte i Kultusministeriets Kirkeopmaalingsværker). C. A. J.</chapter> <chapter name=”Døbeln”> Døbeln, By i Kongeriget Sachsen, ligger i en særdeles smuk og frugtbar Egn paa en Ø i Freiberg-Mulde, er et vigtigt Jernbaneknudepunkt 53 km SØ. f. Leipzig. (1910) 19626 Indb. med Garnison. Den er Sædet for en Amtsdomstol og de øvrige Autoriteter for Amtshauptmannschaft D. D. har to lutherske Kirker, deriblandt den gl. Nicolaikirke, et gl. Raadhus og et forhenværende Benediktiner-Nonnekloster. Industrien omfatter især Jernstøberi, Fabrikation af Landbrugsmaskiner, Cigarer, Møbler og Kemikalier samt Teglbrænderi. Der findes en Landbrugs- og en Handelsskole. G. Ht.</chapter> <chapter name=”Døbeln, Georg Karl”> Døbeln, Georg Karl, Friherre, svensk General, f. 29. Apr. 1758 paa Stora Torpa, d. i Sthlm 16. Febr 1820. Han var opr. bestemt til at være Præst, men det lykkedes ham 1773 at komme ind paa Admiralitetskadetskolen i Karlskrona, og han bestod 1775 Officerseksamen, studerede derefter i nogen Tid Jura og indtraadte 1778 som Sekondløjtnant i et Regiment. 2 Aar senere begav han sig til Paris med den Hensigt at blive Deltager i den amerikanske Frihedskrig. 1782 kom han med et tysk Infanteriregiment til Ostindien, hvor han det flg. Aar saaredes og forfremmedes til Kaptajn. 1788 vendte han tilbage til Sverige for at deltage i Kampen mod Russerne. Han var med i Felttoget i Finland og saaredes ved Porrosalmi. Ved Russernes Indtagelse af Skt Michel blev D. Krigsfange, men fik p. Gr. a. sit Saar Tilladelse til at rejse til Sthlm. 1791 forfremmedes han til Major, 1805 til Oberst; deltog derefter med Udmærkelse i Krigen i Finland, blev 1808 Chef for den Bjørneborgske Brigade, udmærkede sig særlig ved Lappo og vandt Sejren ved Konhajoki. Under Russernes Forsøg paa at afskære Hovedhæren vandt D., skønt syg, Sejren ved Jutas, hvorved Russernes Plan hindredes. Oktbr 1808 forfremmedes han til Generalmajor og ansattes som Kommandant paa Åland, hvilken Post han paa Gr. a. Sygdom dog først overtog Febr 1809. Med en Styrke paa 4000 Mand skulde han forsvare Åland mod den firedobbelte Overmagt, da dette ikke var muligt, trak han sig tilbage over Isen til Grislehamn. Apr. s. A. fik han Kommandoen over Nordhærens sydlige Del, men ombyttede denne Post ved Russernes Fremrykning med Posten som Højestbefalende for Nordhærens nordlige Del (Finnerne). En norsk Hær, der gjorde Indfald i Jämteland, tvang han til at forlade Landet og fik i Septbr Befalingen over hele Nordhæren. Efter Hærens Opløsning blev han Højestbefalende i Vesterbotten og Ångermanland, udnævntes 1813 til Generalløjtnant og kommanderedes kort efter til Pommern. Han var dog først i Mecklenburg, hvor han fik Befaling til ved en Demonstration at hindre Franskmændene i at gaa over Elben. Han handlede imidlertid mod given Befaling, afsattes fra Kommandoen, stilledes for en Krigsret og dømtes til Døden. Kronprins Karl Johan forandrede imidlertid Straffen til et Aars Fængsel med Bibeholdelse af Rang i Hæren. Han sad dog kun fængslet i 1/2 Aar, indtraadte igen i Hæren, men kom ikke mere i Virksomhed. 1861 rejstes paa hans Grav et gennem Indsamling af Penge i Sverige og Finland tilvejebragt Monument, der afsløredes paa Aarsdagen for Kampen ved Jutas. D. anses for en af de dygtigste Førere i Krigen 1808-09. Han udgav »Pommerska generalkrigsrättens protokoller och dom« samt »Anmärkningar vid de af f. d. Viceadmiralen O. Cronstedt till trycket utgifna Sanna upplysningar om orsakerna til Sveaborgs öfvergång« (1811). (Litt.: E. G. von D., »Anteckninger om och af general D.« [1856-78]; »Minne af generallöjtnanten friherre G. K. D.« [i »Svenska akademiens handlinger«, 16. Del, 1884]). B. P. B.</chapter>
G. K. Døbeln.</img> <chapter name=”Døbenavn”> Døbenavn, se Navn.</chapter> <chapter name="Döbereiner"> Döbereiner ['dø.bəra^inər], Johann Wolfgang, tysk Kemiker, f. 15. Decbr 1780, d. 24. Marts 1849, var først Farmaceut, derpaa Ejer af en kem. Fabrik og til sidst Prof. i Kemi, Farmaci og Teknologi i Jena. Han opdagede den Egenskab hos Platinet, at det især i finfordelt Tilstand formaar at fortætte Brint og Ilt paa sin Overflade, hvorved det bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
