Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 645 Dødsdomme. Efter dansk Ret - Dødsengel, se Engel. - Dødsformodningsdom Dødsboskifte. Opløsningen af det ved Arvefaldet stiftede »tilfældige« Sameje mellem flere Medarvinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis de ikke rettidig anmelder det. I øvrigt
ligger Initiativet og Ledelsen i det hele taget i
Skifterettens Haand, der dels selv, dels ved en
antaget Medhjælper forestaar Afviklingen og
Udlodningerne. Kreditorernes - og senere
Arvingernes - Stemmeret udøves paa
Skiftesamlingen, men Afstemningen her er kun afgørende
- og det endda ikke ubetinget -, naar
henholdsvis alle Kreditorerne ell. Arvingerne er
enige, ellers tager Skifteretten Beslutning. I
større Boer kan vælges en Kurator; han vælges
paa en Skiftesamling, men ogsaa her har
Skifteretten det afgørende Ord. Hvor Boet ikke kan
sluttes ved simpelthen at udlægges for
Begravelsesomkostningerne ell. til Dækning af en
privilegeret Kreditors (f. Eks. Husværtens) Krav,
sker Boets Slutn. ved, at det beholdne Overskud,
efter at Gælden er betalt, udloddes til
Arvingerne. Disse kan kræve deres Arvelod udbetalt
i rede Penge, men er ogsaa berettigede til at
fordre Udlæg efter Vurdering i Boets Ejendele,
dog ikke i dets faste Ejendomme, hvorimod de
alm. Arvinger ikke kan kræve udlagt Genstande
ud over Arveloddens Beløb mod at betale
Medarvingerne det overskydende.
b) Gældsvedgaaelsesboer. I disse,
hvor den Afdødes Gæld er overtaget af
Arvingerne og derved saa at sige løsgjort fra Boet,
er Behandlingen efter Skiftelovens Kap. 4 et
rent Arveskifte og Skifterettens Mellemkomst
alene i Arvingernes og da særlig de Umyndiges
og Fraværendes Interesse. Her er derfor
Arvingerne alene stemmeberettigede, og Kreditorerne
behøver ikke engang at indkaldes. Paa den
anden Side behøver de sidstnævnte heller ikke at
melde sig i Boet - om de end kan det og
normalt vil søge Fyldestgørelse ad den Vej -
men de kan ogsaa sagsøge de enkelte Arvinger
uden Hensyn til, at Skiftet er offentligt, og gøre
Eksekution i Boet, uagtet det er i Skifterettens
Værge. I øvrigt indtager Skifteretten her en
lgn. Stilling som i Fragaaelsesboer.
D., hvor en efterladt Ægtefælle
hæfter for Gælden (Skiftelovens Kap. 5).
Betydelige Modifikationer fremkommer, hvor der
skiftes mellem en efterlevende Ægtefælle, der
hæfter for Boets Gæld (Enkemanden ell. en
Enke, der har hensiddet i uskiftet Bo), og de
øvrige Arvinger. I saa Fald tager Skifteretten,
selv hvor offentligt Skifte foregaar, aldrig Boet
i sit Værge, men det bliver hos den Efterlevende,
saafremt da ikke særlige Omstændigheder gør
det nødvendigt at overgive det til en Værge.
Behandlingen maa ikke volde mere Standsning
i den Længstlevendes Benyttelse af Boet end
højst nødvendigt, og Ægtefællens egen Opgivelse
af Boets Indgæld og Udgæld bliver lagt til
Grund. Opgørelsen foregaar da saaledes, at der
forlods udlægges Ægtefællen saa meget af Boets
Midler, som svarer til Gælden, for hvilken den
hæfter, og hvad der derefter er tilovers, deles
paa alm. Maade mellem Ægtefællen og de andre
Arvinger. Den efterlevende Ægtefælle - der
jo for øvrigt udtager den halve Del af Boet som
sin Boslod, der ikke henhører under Arven -
er berettiget til at holde hele Boet samlet ell.
udtage faste Ejendele ell. hvilke som helst
Genstande af Boet mod i fornødent Fald at
udbetale Arvingerne deres Arveparter ell. det dens
egen Arvepart overskydende Beløb kontant. Ja,
hvor den skifter med Børn, Børnebørn ell.
Stifbørn ell. Stifbørns Børn, kan den yderligere,
naar særlige Omstændigheder taler derfor,
beholde Boet samlet og dog opnaa Henstand med
Udbetalingen af Børnenes og Børnebørnenes
Arvelodder mod at give disse Panteret i hele
Boet ved tinglæst Skifteekstrakt. Ang.
Behandling ved executores testamenti se
Testamenteksekutorer. (Litt.: J. H.
Deuntzer, »Den danske Skifteret« [Kbhvn 1885];
Munch-Petersen, »Den danske Skifteret«
[Kbhvn 1915]).
K. B.
I Norge gælder for D. hovedsagelig de
Regler, som findes i N. L., samt en Del
Speciallove. Privat D. kan ifølge L. 27. Marts 1869
finde Sted ogsaa i Smaaboer, hvis Nettoformue
ikke overstiger 400 Kr. Offentlig D. indledes
med en Registreringsforretning; derefter
sammenkaldes de Arveberettigede til Skiftesamling,
og Boet søges hurtigst muligt opgjort og delt.
L. 30. Juli 1851 § 11 tillader en enklere Maade
at skifte paa for længstlevende Ægtefælle, som
sidder i uskiftet Bo med sine Børn, summarisk
D. (Litt.: Hagerup, »Skifte og
Arvebehandling«, 2. Udg. [Kria 1907]).
K. Ø.
Dødsdomme. Efter dansk Ret skal
Underdommerne uden for Kbhvn, naar en D. skal
afsiges, tilkalde 4 bl. Jurisdiktionens Beboere
valgte gode Mænd - saakaldte Meddomsmænd
- sammen med hvem de skal afsige Dommen;
i de Købstæder, i hvilke Byfogedembedet ved
Lov er adskilt fra Borgemesterembedet
(Helsingør, Odense, Randers, Aalborg, Esbjerg og
Aarhus), skal dog kun Borgemesteren tilkaldes
som Meddomsmand. Efter dansk Ret skal
derhos alle D. ubetinget appelleres gennem de
sædvanlige Melleminstanser lige til Højesteret,
og naar en D. er blevet afsagt af sidstn. Ret,
skal den af Justitsministeriet forelægges Kongen
tillige med en Indstilling fra Højesteret, i
hvilken det oplyses, hvem af de i Sagen voterende
Højesteretsassessorer, der har stemt for, at den
Dødsdømte skal benaades. Først naar Kongen
har resolveret, at D. ikke vil være at formilde,
bliver den eksekveret. - Ogsaa i Sverige
gælder den Regel, at ingen D. maa eksekveres
uden i Henhold til kgl. Resol. Jfr
Halshugning og Dødsstraf.
A. Gl.
Dødsengel, se Engel.
Dødsformodningsdom. I mange fremmede
Lovgivninger hjemles der Adgang til, naar en
Person i længere Tid har været forsvundet, at
faa ham erklæret død ved en alm. virkende D.
Efter den tyske borgerlige Lovbog kan f. Eks.
den erklæres for død, der i 10 Aar har været
forsvundet, en Soldat, der ikke vender hjem
3 Aar efter Krigens Afslutning, den, der har
været ombord i et undergaaet Skib og ikke
kommer tilbage inden et Aar efter o. s. v. Slige
alm. Regler haves ikke i dansk ell. norsk Ret.
Derimod aabner de i visse Tilfælde Adgang for
hans Arvinger til ved en D. at faa sig hans
Formue tilkendt til Rentenydelse ell. Ejendom,
og for hans Hustru til at opnaa Skilsmisse.
Den danske Rets Regler herom findes i Frd.
11. Septbr 1839, jfr L. 11. Apr. 1890 § 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
