- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eeden, Frederik van, holl. Digter og Videnskabsmand, (1860- ) - Eekhoud , Georges, belg. Forf., (1854- ) - Eem, Flod i den holl. Prov. Utrecht, opstaar af fl. Bække ved Amersfoort - Eendragt, Arm af Øster-Schelde, mellem Øen Tolen og Fastlandet - Eetvelde, Edmond, belg. Embedsmand,(1852- ) - Efa, hos Hebræerne Rummaal for tørre Sager , 1/10 af en Chomer, knap 40 l. - Efarmoni (bot.), den Evne, Planten har til at tilpasse sig efter de ydre Livsforhold - Efeber (gr.: Ynglinge) kaldtes i Oldtidens Athen de to yngste Aargange (18-19 Aar gl.) af de værnepligtige Borgere - efemer (gr.), kun varende en Dag, kortvarig, forgængelig. - efemer Feber (lat.), Febris ephemera, er en forbigaaende let Feber, gsaa kaldet Forkølelsesfeber - Efemeride (gr.: Dagbøger, Dagblade) Tabeller, der angiver til hver Dag, hvor paa Himlen man har at søge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Fællestitlen »Studier«. Prøver af hans
Poesi findes i Alfr. Ipsen’s »Holland« (1900).
A. I.

Eekhoud [’e.khå^ut], Georges, belg. Forf.,
f. i Antwerpen 27. Maj 1854. Han blev sat i
Militærskolen i Bryssel, men blev saa ked af den,
at han løb sin Vej og blev Medudgiver af
Antwerpen-Bladet Précurseur. Samtidig tog han
Ophold paa et Landgods i Capellen, hvor han
fik Lejlighed til at studere den flamske
Landbefolkning, der siden skulde give ham Stof til
hans Digtning. 1881 blev han Medredaktør af
Étoile belge i Bryssel og gjorde her
Bekendtskab med Conscience, det flamske Sprogs
utrættelige Forkæmper, der fik stor Indflydelse paa
ham. Han begyndte sin Forfatterbane som
Lyriker med Udgivelsen af tre Digtsamlinger:
Myrtes et cyprès (1876), Zigzags poétiques (1877)
og Les pittoresques (1879). Derpaa fulgte
Romanen Kees Doorik (1883) og Novellesamlingen
Kermesses (1884) og Nouvelles kermesses (1887).
S. A. offentliggjorde han en Roman, Les milices
de St François
, i hvilken han ypperlig har
grebet visse Sider af den flamske Bondebefolknings
Væsen og den religiøse Mystik, som behersker
den. Hans Hovedværk er Antwerpen-Romanen
La nouvelle Cartage (1888), en Skildring af
moderne Storstadsliv i den gl. rige
Handelsstad. Andre Romaner fulgte efter: Les fusillés
de Malines
(1890) skildrer Bondeopstanden mod
de Franskes Herredømme 1798. I Le cycle
patibulaire
(1891) skildrer han Vagabondliv.
Han er som Forf. et Eksempel paa den
Modsigelse, hvorpaa moderne belg. Aandsliv er saa
rigt. Han skriver Fransk, men stiller sig i
Sprogkampen paa flamsk Side. 1900 udgav E.
Fortællingen La faneuse d’amour. Fra 1881
udgav han sammen med Maurice Warlemont
Tidsskriftet La jeune Belgique.
A. I.

Eem [e.m], Flod i den holl. Prov. Utrecht,
opstaar af fl. Bække ved Amersfoort og
udmunder ved Landsbyen Eemnes i
Zuidersøen.
G. Ht.

Eendragt [’e.ndraKt], Arm af Øster-Schelde,
mellem Øen Tolen og Fastlandet, danner Grænse
mellem de holl. Prov. Zeeland og Nordbrabant.

Eetvelde [’e.tfæ£də], Edmond, belg.
Embedsmand, f. 1852, fik sin Uddannelse i
Antwerpens Handelsskole og var derefter fl. Aar
i det kin. Toldvæsens Tjeneste. 1878 blev han
belg. Generalkonsul i Kalkutta og forflyttedes
1884 til Bombay; men efter Kongostatens
Oprettelse 1885 blev han Minister her, først
Udenrigs- og Justits-, 1891 Indenrigs- og 1892 tillige
Finansminister og var i den flg. Tid
Førstemand i Statens Regering indtil 1903, da han
afgik med Titlen Statsminister. Siden var han
Kong Leopold II’s private Raadgiver i alle
Kongo-Spørgsmaal. 1897 var han blevet ophøjet
til Baron.
E. E.

Efa, hos Hebræerne Rummaal for tørre
Sager (svarende til Bat for flydende Sager), 1/10
af en Chomer, knap 40 l.
J. P.

Efarmoni (bot.), en af J. Vesque (1882)
indført Betegnelse, der udtrykker den Evne,
Planten har til at tilpasse sig efter de ydre
Livsforhold. De efarmoniske Karakterer, der
menes erhvervede under Indflydelse af skiftende
Livsvilkaar, bliver i Modsætning til de konstant
nedarvede Karakterer meget mindre stabile,
mere »flydende«.
A. M.

Efeber (gr. έφηβοι ɔ: Ynglinge) kaldtes i
Oldtidens Athen de to yngste Aargange (18-19
Aar gl.) af de værnepligtige Borgere. Efter
Indskrivningen i Demos-Listerne aflagde E. i
Aglauros’ Helligdom Soldatereden. De
indøvedes i Vaabenbrug, drev gymnastiske Øvelser og
forrettede Vagttjeneste i Forterne paa Landets
Grænser. 10 Sofronister førte Tilsyn med dem;
i øvrigt sorterede de som en Afdeling af Hæren
under Strategerne. E. havde ikke ganske
samme Rettigheder og Pligter som det øvrige
Borgerskab. De var personlig myndige, men kunde
dog kun med visse Indskrænkninger udføre
retslige Handlinger, var fri for Skatter og
kaldtes kun i Nødsfald til Krigstjeneste uden for
Attike. Denne ældste Form af Efeb-Væsenet
kendes saa at sige kun af enkelte Notitser i den
antikke Litt. Fra Slutn. af 4. Aarh. f. Kr., da
Athen’s Rolle som Militærstat var forbi,
indtraadte der store Forandringer i E.’s Stilling.
De dannede fra nu af kun formelt et milit.
Korps; Indtrædelsen deri blev frivillig. Fra den
Tid var E. i Grunden kun et Selskab af unge
Mænd af velhavende Forældre, der uddannedes
i Fællesskab under et vist Tilsyn fra Statens
Side. Der lægges mere Vægt paa Gymnastik end
paa Vaabenbrug; ved Siden heraf studerer E.
Filosofi, Veltalenhed, Litt. og Musik. Ogsaa
fremmede unge Mænd, der for deres Studiers Skyld
søgte til Athen, kunde blive optagne blandt E.
Tilsynet førtes af Kosmeten, en Embedsmand,
der udvalgtes offentlig for et Aar;
Gymnastikundervisningen lededes af Paidotriben, hvis
Stilling i Kejsertiden var livsvarig. Ogsaa i
den senere Tid dannede E. en sluttet
Organisation, der har efterladt sig et stort Antal
Aktstykker, indhuggede paa Marmortavler, o. a.
Mindesmærker; de var delte i forsk. Klasser
og Grupper, valgte iblandt deres egen Kreds
»Archonter« o. a. Embedsmænd til at lede deres
Affærer og figurerede ved den offentlige
Gudsdyrkelse, ved Processioner og Fester som et
særligt Korps. I fl. a. gr. Stater fandtes i
senere Tid noget tilsvarende til den attiske
Efeb-Institution; dog foreligger der ingensteds saa
fyldige Efterretninger herom som i Athen.
(Litt.: A. Dumont, Essai sur l’éphébie
attique
[Paris 1875-77]).
C. B.

efemer (gr.), kun varende en Dag,
kortvarig, forgængelig.

efemer Feber (lat.), Febris ephemera, er
en forbigaaende let Feber, som kan opstaa ved
den saakaldte Forkølelse, derfor ogsaa kaldet
Forkølelsesfeber. Som Aarsag til Feberen kan i
Reglen paavises en ubetydelig Lokallidelse, f.
Eks. Katarr af Næse, Svælg, Strube.
(A. F.). H. I. B.

Efemeride (gr.: Dagbøger, Dagblade)
kaldes i Astronomien Tabeller, der angiver til hver
Dag, hvor paa Himlen man har at søge Solen,
Maanen, Planeterne, Kometer o. s. v. De ældste
Spor til saadan Forudberegning af
Vandrestjernernes Plads paa Himlen gaar tilbage til
Ptolemaios; men det er først fra 15. Aarh., at man
finder fortløbende E. beregnede, og derfor staar
den af Salomon Jarchus for Aaret 1150

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free