- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehbisch, Johan Frederik, dansk Billedhugger, (1672-1748) - Ehingen (E.-an-der-Donau), By i Kongeriget Württemberg, ligger 25 km SV. f. Ulm - Ehle, Hermann Nilsson-, sv. Biolog, (1873- ) - Ehlers, Eduard Diderik, dansk Polytekniker, (1812-1893) - Ehlers, Edvard Laurits, dansk Læge, (1863- ) - Ehlit, se Dihydrit. - Ehrenberg, Christian Gottfried, tysk Naturforsker, (1795-1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vallø Slotskirker og de smukke Stukarbejder
i Riddersalen paa Rosenborg.
S. M.

Ehingen [’e.əŋən] (E.-an-der-Donau), By
i Kongeriget Württemberg, ligger 25 km SV. f.
Ulm ved venstre Bred af Donau og ved
Jernbanen Ulm-Immendingen, (1910) 4817 Indb.
Den har Industri i Ure, Cement og
Teglbrænderi samt Ølbryggeri og Humleavl.
G. Ht.

Ehle, Hermann Nilsson-, sv. Biolog, f.
1873 i Skaane, studerede Botanik i Lund og blev
1900 ansat ved Planteforædlings-Institutionen i
Svalöf. Her har han skaffet sig et anset Navn
som Arvelighedsforsker, særlig ved originale,
betydningsfulde Undersøgelser over Bastarder,
ligesom hans Arbejder ogsaa for Praksis har haft
stort Værd. Særlig maa anføres hans 1909 og
1911 i Lunds Univ.’s Aarsskr. offentliggjorte
Studier over Havre- og Hvede-Krydsninger
samt forskellige Arbejder over Mutationen. E.
blev 1909 Dr. phil. i Lund, 1915 Prof. i fysiol.
Botanik smst.
W. J.

Ehlers, Eduard Diderik, dansk
Polytekniker, f. 19. Oktbr 1812 i Roskilde, d. 27.
Marts 1893 i Kbhvn. Efter 1830 at være blevet
Student tog han 1835 polyt. Eksamen i anvendt
Naturvidenskab og blev endnu s. A.
ansat som Fuldmægtig ved Mønten i
Kjøbenhavn. 1837-39 foretog han en
længere Udenlandsrejse og blev efter sin
Hjemkomst Fabrikkontrolør i Altona, hvor han
forblev til 1846, da han udnævntes til Kommitteret i
General-Toldkamret og Kommercekollegiet. 1851
konstitueredes han som Fabrikdirektør under
Indenrigsministeriet, i hvilken Egenskab han
kom til at føre Tilsyn med den
kongelige Porcelænsfabrik. Han var i det hele nøje
knyttet til Danmarks Industri, i lang Tid som
Bestyrer for Frederiksværk, og det er derfor
naturligt at se ham som Formand for
Industriforeningen i Kbhvn (1851-52) og som Formand
for den efter Datidens Forhold store
Industriudstilling paa Christiansborg Slots Ridebane 1852.
Han var ogsaa Formand for den Kommission,
der udarbejdede Forslaget til Toldloven af 1863.
Sin væsentligste Virksomhed fik han imidlertid
som tekn. Borgemester i Kbhvn i ikke mindre
end 27 Aar (1858-85), en Tid, der danner et
vigtigt Vendepunkt i Byens Udvikling. Den
fordoblede i denne Tid sin Befolkning og blev
fra en med Volde og Grave omsluttet mindre
By til en Storstad med Boulevarder, udviklet
Kloaksystem m. m. Over for de betydelige Krav,
der herefter stilledes til den tekn. Borgemester,
gjorde E. med sin store Arbejdsevne og sine
solide Kundskaber god Fyldest, og hans
Virksomhed fik endnu et ejendommeligt Særpræg
derved, at han forstod sejgt at holde igen over
for alle efter hans Skøn overilede Skridt.
Kortfattet og nøgtern stod han upaavirket af
Døgnets Stemninger, men ogsaa ofte af berettigede
Skønhedskrav.
(C. N.) Fr. V. M.

illustration placeholder

E. D. Ehlers.


Ehlers, Edvard Laurits, dansk Læge,
foreg.’s Søn, f. 26. Marts 1863 i Kbhvn. Han
blev Student 1880, cand. med. 1887, Reservelæge
ved Kommunehospitalets Afdeling for Hud- og
Kønssygdomme 1890-93, Dr. med. 1891, titulær
Prof. 1902, Leder af Frederiks Hospitals og
senere af Rigshospitalets dermatologiske Klinik
1906-11 og Overlæge ved Kommunehospitalets
Afd. IV 1911. E. har indlagt sig betydelig
Fortjeneste herhjemme ved sine omfattende Studier
af Prostitutionsspørgsmaalet, den internationale
Berømmelse naaede han ved sine Studier af
Spedalskhedens (Lepraens) Former og geogr.
Udbredelse i vore Dage. Han undersøgte -
ofte efter Opfordring af de paagældende Landes
Regering - Sygdommen i Norge, paa Island,
paa Balkanhalvøen, i Spanien, paa Kreta, i
Bosnien og i Frankrig og fandt ny Arnesteder
for Sygdommen, ligesom han konstaterede, at
der var en Mulighed for dens Udryddelse
gennem Patienternes Isolering i Spedalskhedsasyler.
Støttet af the indep. order of the Odd-fellows’
danske Afdeling fik han saadanne oprettet paa
Island 1898 og paa St Croix 1904. Som et Led
i Kampen mod den internationale Fare, som
Sygdommen er, indstiftede han
Spedalskhedskonferencerne, af hvilke den første afholdtes
i Berlin 1897, og det internationale Tidsskr.
»Lepra«, hvis Hovedredaktør han var fra 1900. Han
ledede den dansk-franske
Spedalskhedsekspedition til Dansk-Vestindien 1909. E. er hædret
med Optagelse i en stor Mængde udenlandske
lærde Selskaber og med høje Dekorationer.
Desuden er ham tildelt Prinsen af Wales’ Pris,
Prix Hugo og Prix Monbinne. I de senere Aar
har Forsorgen for syfilitiske Børn ligget ham
paa Sinde, og han var bl. de Ledende ved
Stiftelsen af Welanderhjemmet i Kbhvn. E. har
desuden udrettet et stort Arbejde for at udbrede
Kendskab til Frankrig i Danmark. E.’s
litterære Virksomhed er væsentligst knyttet til
Prostitutionsspørgsmaalet og til Spedalskheden. Hans
Undersøgelser over de danske Skt Jørgensgaarde
(Spedalskhedshospitaler) i Middelalderen (»Bibl.
f. Læger«, 1898) har blivende Bet.
J. S. J.

Ehlit, se Dihydrit.

Ehrenberg [’e.rənbærk], Christian
Gottfried
, tysk Naturforsker, f. 19. Apr. 1795 i
Delitzsch, d. 27. Juni 1876 i Berlin. Fra 1815
studerede han Teologi i Leipzig, derefter
Medicin og Naturvidenskab i Berlin. Efter at han
1820-26 havde berejst Ægypten i Forening med
F. W. Hemprich, blev han 1827 Prof. i Medicin
i Berlin. 1829 ledsagede han, sammen med
Gust. Rose, Alex. Humboldt paa hans store
Undersøgelsesrejse i Mellemasien, og 1842
modtog han den ansete Post som Sekretær ved
Videnskabernes Akademi. Af hans talrige
Arbejder fortjener at nævnes dels nogle
Rejseværker saasom: »Naturgeschichtliche Reisen durch
Nordafrika und Westasien« (1828), Symbolæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free