- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eigonpræparater er Jod- og Brom-Æggehvidepræparater af konstant Sammensætning - Eigtved, Nikolai, dansk Arkitekt, (1701-1754) - Eijub, d. s. s. Ejjub. - Eijubider, d. s. s. Ejjubider. - Eikisdalen, se Eresfjord (Herred). - Eikonogen, amino-*beta*-naftolmonosulfon-surt Natron, benyttes i Fotografien som Fremkalder - Eikthyrne, i nord. Mytologi den Hjort, der staar paa Valhals Tag og bider af Lærad's (Ygdrasil's) Løv - Eilau, se Eylau. - Eilbeck, Forstad til Hamburg. - Eileithyia, oldgr. Gudinde, som paakaldtes af Kvinder i Barnsnød - Eilenburg, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa en Ø i Mulde - Eilendorf, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 6 km V. f. Aachen - Eilersen, Eiler Rasmussen, dansk Landskabsmaler, (1827-1912)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vand. α-Eigon-Natrium (Natrium
jodoalbuminatum
) er et næsten hvidt, i Vand
opløseligt Pulver, der indeholder 15 % Jod.
Pepto-Jodeigon (β-Eigon, Peptonum jodatum)
er ogsaa opløseligt i Vand og indeholder
ligeledes 15 % Jod, Bromeigon er et hvidt
Pulver, næsten uden Lugt og Smag og
uopløseligt i Vand. Pepto-Bromeigon er
derimod, ligesom det tilsvarende Jodpræparat,
opløseligt i Vand. Disse Præparater indeholder
begge c. 11 % Brom. Eigonsæbe indeholder
5 % Jodeigon.
E. K.

Eigtved [’ajktveð], Nikolai, dansk
Arkitekt, Søn af Bonden Mathies Nielsen af Egtved
ved Ringsted, f. 22. Juni 1701 (og i Daaben
kaldet Niels), d. 7. Juni 1754. Han blev sat
til Gartneriet, men da det lykkedes ham at
komme udenlands, lagde han sig efter
Arkitekturen, blev Officer, arbejdede under Bygmester
Oberst Pöppelmann paa Zwingeren i Dresden.
Han blev (af General Løvenørn) anbefalet til
Christian VI, som kaldte ham hjem, gav ham
en kgl. Understøttelse (1732) og sendte ham til
Italien, hvorfra han 1736 vendte tilbage som en
habil Arkitekt, der steg til Oberst og
Hofbygmester og (sammen med Thurah) har skabt en
Række af vore største og smukkeste Bygværker
fra Midten af 18. Aarh., Senbarokkens og
Rokokoens Tid, prægede af Tidens Sans for rolige,
velafvejede Proportioner. Han var virksom ved
Opførelsen af Christian VI’s Christiansborg, hvor
»Buegangene« sandsynligvis skyldes ham, og ved
en Ombygning af Bregentved. Samtidig byggede
han Prinsens Palæ (1743-44) og Sofienberg ved
Rungsted (1744); under Frederik V det gamle
kgl. Teater (1748) og Midtpartiet af Frederiks
Hospital (1752 ff.) samt vistnok det nuv.
Koncertpalæ og fl. Privatbygninger i Amaliegade.
Hans Hovedværk er dog de 4 Palæer paa
Amalienborg, ypperligt grupperede og med fine
Detailler. Det var i »Palæstilen«, at E. havde sin
Styrke; mindre slog hans Evner til over for
kirkelige Opgaver. E. har leveret Tegningerne
til Christianskirken paa Christianshavn, som
fuldførtes af hans Svigersøn Anthon, og han
begyndte Arbejdet paa Marmorkirken, hvortil der
er bevaret fl. Projekter fra hans Haand, som
viser, hvorledes han har kæmpet med denne
store Opgave. Det sidste og bedste blev
approberet af Kongen en Maaned før E.’s Død. At han
skulde være skubbet til Side for Jardin, som
blev hans Efterfølger, er ikke rigtigt, og selv
om han ikke var Ophavsmand til Tanken om
helt at bygge Kirken af norske Marmorblokke,
blev det dog i hans Tid bestemt, at den skulde
beklædes med dette Materiale. Ved Siden af
sin praktiske Virksomhed har han Bet. for
Dannelsen af Kunstakademiet, hvis Forløber han
ledede, hvis Statutter han udarbejdede, og hvis
Direktørplads han beklædte de sidste Maaneder
af sit Liv. (Litt.: Fr. Schiøtt,
»Marmorkirken« i »Fra Arkiv og Museum« I).
C. A. J.

Eijub, d. s. s. Ejjub.

Eijubider, d. s. s. Ejjubider.

Eikisdalen [’æj-], se Eresfjord (Herred).

Eikonogen [aj-],
amino-β-naftolmonosulfonsurt Natron, en Substans, der, opløst med
Natriumsulfit og Natriumkarbonat i Vand,
benyttes i Fotografien som Fremkalder.
(O. C.). R. K.

Eikthyrne, i nord. Mytologi den Hjort, der
staar paa Valhals Tag og bider af Lærad’s
(Ygdrasil’s) Løv; Navnet synes afledet af »Eg«
og »Tjørn« og hentyder maaske til dens
knudrede Takker.
A. O.

Eilau [’a^ila^u], se Eylau.

Eilbeck [’a^il-], Forstad til Hamburg.

Eileithyia [æjlæj’tyija], oldgr. Gudinde, som
paakaldtes af Kvinder i Barnsnød. Stundom
nævnes fl. E., saaledes allerede i Iliaden, hvor de
siges at være Døtre af Hera. I de Sagn, som
handler om Heroers Fødsel, er der ofte Tale
om E.’s Virksomhed; da Herakles skulde fødes,
opholdt Hera E., for at han ikke skulde komme
til Verden før Eurystheus. Rundt om i
Grækenland fandtes Helligdomme for E. Nogle Steder
gjaldt Fødselsgudinden for identisk med Hera
ell. Artemis. I arkaiske Vasebilleder, som
forestiller Athena’s Fødsel, ses ofte to E., staaende
hver paa sin Side af Zeus.
C. B.

Eilenburg [a^ilənburk], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa en Ø i
Mulde, er Knudepunkt for Jernbanen Halle-
Cottbus og Leipzig-E., (1910) 17744 mest luth.
Indb. Der er betydelig Industri i Tekstiler,
Kemikalier, Tobak og Øl. I Omegnen dyrkes
meget Humle. Byen har Navn efter det
nærliggende Slot, Greverne af Eulenburgs Stamslot,
der allerede paa Henrik I’s Tid under Navn af
Ilburg var en vigtig Grænseborg mod
Venderne.
G. Ht.

Eilendorf [’ai-], Fabrikflække i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 6 km V. f. Aachen ved
Banen fra Köln til Herbesthal. (1910) 10127 Indb.
E. har navnlig stor kem. Industri.
G. Ht.

Eilersen, Eiler Rasmussen, dansk
Landskabsmaler, f. i Landsbyen Østerby paa
Fyn 1. Marts 1827, d. i Kbhvn 24. Apr. 1912.
Forældrene var Bønderfolk, men da E. viste
Lyst til at tegne, kom han efter sin Konfirmation
til Faaborg i Malerlære; denne forlod han 1847
for i Kbhvn at søge Uddannelse paa
Kunstakademiet, men Aaret efter maatte han afbryde
sine Studier der for som Værnepligtig at
deltage i Krigen; et Billede havde han dog faaet
færdigt, før han drog af Sted, og med det
debuterede han som Udstiller 1849. Efter
Fredslutningen arbejdede han igen paa Akademiet
og en kort Tid under J. P. Møller, og længe
varede det ikke, før han begyndte at vinde
Anseelse som Landskabsmaler. Med et større
Stipendium rejste han 1858-59, navnlig i
Frankrig, og udførte en Del Billeder med Motiver
derfra; efter sin Hjemkomst behandlede han
dog med størst Forkærlighed danske Emner.
Det var især med sine Interiører fra Kbhvn’s
Dyrehave, E. vandt Almenhedens Yndest; et af
hans Hovedværker er dog det store »Parti fra
Frijsenborg Dyrehave«, der 1864 erhvervedes
til Nationalgaleriet. E. viser sig i sine bedste
Arbejder som en smagfuld Kompositør med
udviklet Sans for tækkelig Farve virkning; hans
Skovbilleder udmærker sig ofte ved god
perspektivisk Dybde, Luft og Afstand mellem
Træerne. Medlem af Akademiet blev han 1871.
S. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free