- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Kraftoverføring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordeling af Elektriciteten inden for en
Transformatorstations Forsyningsomraade.
Ledningsføringen og Fordelingen af Belastningerne paa
Nettet ligner i alt væsentligt
Jævnstrømsanlæggenes. I Reglen anvendes trefaset
Vekselstrøm, og alle tre Faseledninger (og hvis der er
Nulleder ogsaa denne) føres parallelt paa samme
Master over og under hverandre, ell. i samme
Kabel (tre- ell. flerkorede Kabler).
Forbrugernes elektriske Lamper anbringes mellem
Nulleder og en af Faseledningerne, medens
Vekselstrømsmotorer altid forbindes med alle
Faseledninger (flerfasede Motorer). Medens e. K.
ved Lavspænding (Jævnstrøm ell. Vekselstrøm)
kun foregaar inden for forholdsvis korte
Afstande fra Centralen, tillader e. K. ved
højspændt Vekselstrøm Forsyningen af mere
vidtstrakte Omraader. De højspændte
Vekselstrømsanlæg har gjort det muligt praktisk at udnytte
de i de naturlige Vandfald bundne uhyre
Kræfter. Naar man tager i Betragtning, at største
Delen af Jordens Vandfald laa ganske
ubenyttede hen ved 20. Aarh.’s Beg., medens nu, knap
20 Aar senere, Millioner af Hestekræfter tages
fra Vandfaldene i Form af elektrisk Energi,
kan man gøre sig Begreb om, hvilket vigtigt
Hjælpemiddel den e. K. er til Udnyttelse af den
i Vandfaldene bundne Energi. Som Eksempel
skal anføres, at de Kræfter, der er bundne i
de nordamerikanske Fristaters Vandfald, kan
anslaas til c. 30 Mill. HK., af hvilke de 3 Mill.
findes i Niagarafaldene, de 2 i
Mississippi-Omraadet, 3 Millioner i Staten Washington og 5
Millioner i Kalifornien. Ganske vist er disse
uhyre Kræfter ikke alle tilgængelige, men
Udnyttelsen af disse Vandfald, og da navnlig
Niagaravandfaldet, ved Omsætning af
Vandkraften til elektrisk Kraft, har nu lagt Beslag
paa over 1 Mill. Hestekræfter, hvilket udgør
c. 1/30 af hele den i samtlige Kraftmaskiner
af alle Arter i hele de forenede Staters
Omraade bundne Energi. Disse Tal er forholdsvis
maaske ikke saa imponerende, men de
betegner et mægtigt Skridt fremad mod Udnyttelsen
af Vandfaldene. Endnu videre end i de forenede
Stater er Udviklingen af Vandfaldenes
Udnyttelse naaet i Norge: Her har navnlig
Fremstillingen af Norgesalpeter efter den
Birkeland-Eyde’ske Metode taget de i Norges Vandfald
bundne Kræfter i Industriens Tjeneste, og
imponerende er de Anlæg, der er knyttede til
disse Vandfald. 1905 tog denne Salpeterindustri
25000 Hestekræfter i Brug fra elektriske
Højspændings-Vekselstrømsanlæg ved Vandfaldene,
ved Notodden i det sydlige Norge. 1911 toges
yderligere den elektriske Kraftstation ved
Vemork i Norge i Brug. Denne Kraftstation,
hvori der af det kendte Rjukan Vandfald bindes
og omdannes 140000 HK., efterfulgtes 1916 af
en endnu større elektrisk Kraftstation ved
Saaheim, c. 5 km fra Vemork. Kraftstationen ved
Saaheim er paa 160000 HK., der ligeledes
tages fra Rjukanfaldet. Vandet fra dette eller
rettere fra Maaneelven, der danner
Rjukanfaldet, ledes nemlig ovf. Faldet til en Dam ell. et
Reservoir ved Skarfos, og derfra gennem en
4,2 km lang Tunnel til Tilførselskanalerne til
Vandturbinerne i Kraftstationen ved Vemork.
Disse Kanaler bestaar af 10 Stkr Staalrør med
c. 1,5 m’s Diameter, oplagt paa Fjeldet; disse
Staalrør leder Vandet 290 m ned ad Fjeldet til
den elektriske Kraftstation ved Vemork, i
hvilken Vandkraften optages af Vandturbiner, der
driver 6 Stkr 17000 KW’s
Vekselstrømsgeneratorer paa 10000-11000 Volts Spænding og
med en samlet Energi paa 102000 KW. ell. c.
140000 HK. Fra Vemork Kraftstation gaar
Vandet gennem en i Fjeldet udsprængt 5 km lang
Tunnel til Saaheim, hvor Vandet ledes ind i
et Vandbassin, der ligger c. 260 m over
Kraftstationen i Saaheim, hvortil Vandet ledes fra
dette Vandbassin gennem 10 Stkr Staalrør af
samme Diameter som ved Vemork. Vandet
afgiver i Saaheim Kraftstation Resten af sin Kraft
til 10 Vandturbiner, der atter afgiver Kraften
til 10 Stkr elektriske Vekselstrømsgeneratorer
paa i alt c. 114000 KW. ell. 160000 HK. Fra
Saaheim Kraftstation strømmer Vandet atter ud
i Elven (Maaneelven). De i disse to elektriske
Kraftstationer tilsammen producerede 300000
Hestekræfter føres igennem
Højspændingsledninger til store Fabrikanlæg, der ligger i Saaheim
umiddelbart ved Kraftstationen i denne og
udnytter den elektriske Energi til Udvinding
af Kvælstof af den atmosfæriske Luft. Ved
Rjukan produceres der aarligt c. 70000-80000 t
Salpeter af en Værdi paa c. 12 Mill. Kr.

Foruden ved Rjukan benyttes e. K. i Norge
fra Vandfaldene ved Sarpsfossen, hvorfra bl. a.
Kria faar Elektricitet, Lienfoss, Aarlifoss og
Svælgfoss, hvorfra Salpeterindustrianlæggene i
Notodden i Norge faar elektrisk Energi, o. fl. a.
Steder. Ogsaa i Sverige er Vandfaldene tagne i
Industriens Tjeneste ved e. K., saaledes
Vandfaldene ved Porjus, Elfkarleø, Trollhättan,
Lagan o. m. a. St. Fra Kraftanlæggene ved Lagan
føres der højspændt Vekselstrøm til
Helsingborg og derfra gennem Kabler under Øresund
til Helsingør, hvorfra den fra Sverige kommende
Elektricitet fordeles i Nordsjælland og tjener til
at aflaste et af vore store Højspændingsværker,
Skovshoved Elektricitetsværk. Foruden til
Udnyttelse af Vandfalds Energi til Brug for
Industrien har e. K. ved højspændt Vekselstrøm
fundet udstrakt Anvendelse til Forsyning af større
Oplande med Lys og Kraft. Vekselstrømmen
fremstilles i en Højspændingscentral, enten direkte
som højspændt Strøm, der eventuelt
transformeres op til endnu højere Spænding, ell. som
lavspændt Strøm, der transformeres op til den
ønskede Spænding. Her i Landet anvendes
trefasede højspændte Vekselstrømme fra 4000-
10000 Volts Netspænding, alt efter Oplandets
Størrelse. Højspændingen fremstilles her i
Landet enten direkte, dette gælder navnlig
Spændinger omkr. 4000 Volt, ell. ved Transformering
af Lavspænding i selve Centralen. I sidstnævnte
Tilfælde producerer Vekselstrømsgeneratorerne
i Centralen i Reglen Vekselstrøm af 380 Volts
Spænding, der i stationære Transformatorer
forvandles til den ønskede Højspænding. Fra
Centralen ledes de højspændte Vekselstrømme
ud i Højspændingsnettet, der strækker sig paa
passende Maade gennem det Opland, der skal
forsynes med Lys og Kraft. Da Forbrugerne jo
imidlertid ikke kan faa deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free