Print (PDF) - On this page / på denna sida - elektrisk Ledningsmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Dimensionerne af Delta-Isolatorerne er meget stærkt voksende med Spændingen (en 60000 Volts Isolator vejer c. 13 kg), benyttes gerne ved højere Spændinger, de saakaldte Kædeisolatorer, der dels anvendes som Ophængnings-, dels som Endetræksisolatorer. De bestaar af Kæder af enkelte mindre Isolatorer, samlede bevægeligt med Metalstykker (Fig. 15). Saadanne Kæder kan naturligvis udføres af et til enhver Driftsspænding passende Antal enkelte Isolatorer. Ledningerne fastgøres til Bæreisolatorerne med tynd, blød Bindetraad (Kobber) og til Endetræksisolatorerne ved en Bøjle om denne og Snoning af Traadenden eller Fastspænding af denne ved en Klemme. Til Samling af de to Ledningsstykker benyttes Sammenlægning af Traadenderne og Omvikling af disse med tynd Traad og paafølgende Lodning. Endvidere kan anvendes Nitteforbindere (Fig. 16), bestaaende af flade Rørstykker, hvorigennem Traadenderne føres og presses op imod Siderne af Røret ved Hjælp af Nitter, saa at der bliver stor Modstand mod Glidning, samt Konusforbindere (Fig. 17), hvor Traadenderne ved indlagte kegleformede Stykker presses op imod Forbindernes Sidevægge og derved hindres i at glide ud. Ved Afgreninger af Ledninger sker Forbindelsen ved Klemmer, der sammenpresser de krydsende Traade. Ved saadanne Punkter, hvor Nettet deler sig i flere Dele, indskydes ved Lavspændingsledninger ægformede Isolatorer, hvorom de to Ledningsdele er førte isolerede fra hinanden. Ledningerne forbindes da enten ved Metalskinner ell. ved Sikringstraade. Ved Højspændingsledninger anbringer man paa saadanne Steder enten de saakaldte Masteafbrydere, der kan betjenes nedefra, ell. man fører Ledningerne ind i et Hus med Olieafbrydere (se under e. Kraftstationer). Masteafbrydere (Figur 18), der sjældent anvendes til Spændinger over 20-25000 Volt, er Knivafbrydere, monterede paa store Isolatorer; oftest er saavel Knivene som de tilhørende Kontaktstykker forsynede med et Par bøjede opretstaaende Traade (Horn), der er stillede som et V i Forhold til hinanden, og ved Hjælp af hvilke den ved Afbrydningen indledede Lysbue føres til Vejrs og slukkes; herved undgaas Forbrænding af selve Afbrydningskontakterne. Til Efterspænding af Luftledninger anvendes de saakaldte Strammeskruer, der indskydes ved Endetrækkene og i øvrigt med passende Mellemrum langs Ledningen. Strammeskruerne bestaar af en med Øje forsynet Højreskrue og en do Venstreskrue, som er indskruede i en flad aflang Bøjle. Ved Højspændingsledninger anvendes ofte ved Ledningernes Endepunkter ell. ved Overgang imellem Luftledninger og Kabler særlige Apparater til Overspændingsbeskyttelse. Meget anvendt til Beskyttelse af Ledningen imod atmosfæriske Udladninger er en oven over
Fig. 12. Endetræksisolator for Lavspænding.</img>
Fig. 13. Ægisolator.</img>
Fig. 14. Deltaisolator, 15000 Volt.</img>
Fig. 15. Kædeisolator.</img>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>