Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890) - Ellis, Havelock, eng. Essayist, (1859- ) - Ellis, Robinson, eng. Filolog, (1834-1913) - Ellisiv (Elisabeth), ægtede c. 1045 Harald Haardraade - Ellora, indisk By, af de Indfødte kaldet Elura ell. Velur(e) - Ellore , se Eluru. - Ellsworth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 125 km ØNØ. f. Augusta paa begge Bredder af Union River - Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pronunciation with special reference to Chaucer
and Shakespeare (I og II 1869, III 1871, IV
1875), hvori han med Flid har samlet mange
Oplysninger om den engelske Udtales
Historie, desværre ikke altid kritisk sigtede;
i Værket findes ogsaa spredt mangfoldige
værdifulde Iagttagelser om en Mængde
andre Sprogs Udtale. Et 5. Bind, der alene
er paa over 800 Sider, falder for saa vidt
uden for Værkets Titel, som det omhandler de
i Nutiden talte eng. Dialekters Lydlære (udk.
1889; en kortere Bearbejdelse, Eng. Dialects,
their Homes and Sounds, 1890). Af andre
fonetiske Arbejder fortjener at nævnes On the
physical constituents of Accent and Emphasis
(i Transact. of the Philol. Soc. 1873), Practical
Hints on the Quantitative Pronunciation of Latin
(1874), Pronunciation for Singers (1877; ogsaa
værdifuld for eng. Lydlære), Speech in Song
(1877). De to sidste Værker fører over til hans
Beskæftigelse med Musikkens Teori, som han
behandlede i det prisbelønnede Værk The
History of Musical Pitch (1880); meget
selvstændigt Arbejde er ogsaa lagt ind i hans Overs. af
Helmholtz, On the Sensation of Tone (1875).
Ogsaa med Matematik har han beskæftiget sig
indgaaende: Algebra identified with Geometry
(1874), Computation of Logarithms (Proc. of the
Royal Soc., 1881). 1890 blev han Æresdoktor
ved Cambridge Univ.
O. Jsp.
Ellis [’e£is], Havelock, eng. Essayist, f.
1859. Af hans Arbejder kan nævnes The
Newspirit (1890), A Dialogue in Utopia (1900), The
Criminal (1890, 3. Udg. 1901), A Study of
British Genius (1904). E. redigerer en Række
populære Værker over moderne Videnskab, der
udgives under Titlen The Contemporary Science
Series, samt en værdifuld Samling ældre eng.
Skuespil The Mermaid Series med gode
litterærhistoriske og kritiske Indledninger.
I. O.
Ellis [’e£is], Robinson, eng. Filolog, f. i
Barming i Kent 1834, d. 1913, Prof. i Latin
ved University College i London 1870, Reader
i Oxford 1883, fra 1893 Prof. smst. Han har
navnlig beskæftiget sig med Catul, hvis Digte
han baade har udg. (1867, 1878 og 1904) og
overs. (1871) og forsynet med en udførlig
Kommentar (1876 og 1889). Foruden adskillige
Arbejder om andre rom. Digtere maa ogsaa
nævnes hans Udg. af Vellejus Paterculus (1898).
H. H. R.
Ellisiv (Elisabeth), Datter af den russ.
Storfyrst Jaroslav og Ingegerd, Olaf Skotkonges
Datter, ægtede c. 1045 Harald Haardraade, som
fra Myklagaard drog til Norden over Rusland.
Om E. fulgte ham til Norge, er dog usikkert.
I alt Fald maa hun snart være død ell. ogsaa
vendt tilbage til Rusland; thi fra 1048 var
Harald gift med den norske Høvdingedatter Thora.
(Litt.: »Norsk Hist. Tidsskr.«, 3. Række III,
424 ff.).
H. O.
Ellora [e’£åra], indisk By, af de Indfødte
kaldet Elura ell. Velur(e), med næppe
1000 Indb., men tidligere langt større, i den
nordvestlige Del af Vasalstaten Haidarabad (i
Omegnen af Aurungabad), c. 350 km ØNØ. f.
Bombay, med en af Muhammedanerne i Indien
højt anset muhammedansk Helligdom. E. er
særlig kendt for sine mærkelige Templer, der
er huggede ud af et Fjeld i Nærheden, i en
halvmaaneformet, 2,4 km lang Klippeskrænt. I
den nordlige Del finder man buddhistiske
Huletempler, vist de ældste; dernæst kommer imod
S. Huletempler, der skyldes Sekten Djain ell.
Jain (Dschain). Andre Grotter tilhører nærmest
den nuv. Hindu-Religion. I Buddhisternes
Huletempler findes gerne kæmpestore
Buddha-Figurer, der ligesom hele Templet er huggede ud af
Fjeldet. Men Muhammedanerne har ødelagt dem
skammelig. I nogle Huler findes indtil tre
Stokværk udhuggede over hverandre. I Nærheden
er der ofte Celler, huggede ud til at huse
buddhistiske Eneboere og Munke. En mærkelig
Hule bærer Navnet Indra-Sabha ɔ: Indra’s
Forsamlingshule; den skyldes Djain-Sekten. Et af
Hindu-Templerne i E., Kailas-Templet, er hugget
frit ud af Klippen, saaledes at det ligger under
aaben Himmel; men intet er sammenføjet, alt
hugget ud af Fjeldet. Det minder meget om de
dravidiske Templer i Sydindien; man henfører
det til 8. Aarh. e. Kr. Om Templerne ved E.
se Asiatic Researches (6. Bd) og I.
Fergusson, The architecture of India (1871); se ogsaa
Har. Rasmussen, »Mellem Singhalesere og
Hinduer« (Kbhvn 1895). Til samme Egn af
Indien og lgn. Kunstretning hører Grotterne ved
Adschanta.
V. S.
 |
| Det af Klippen udhuggede Tempel Kailas i Ellora (Elura) i Indien. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
