Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881) - Elster, Kristian, norsk Forf., (1881- ) - Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1856- ) - Elswick, se Newcastle. - Elszler, 1) Fanny, Balletdanserinde, (1810-1884) - 2) Therese E., (1808-1878), Balletdanserinde - Elteke, ass. Altaqu, en Levitstad i Nærheheden af Ekron - Eltham, Landsby i det sydøstlige England, Grevskabet London, S. f. Woolwich - Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at udtrykke de rigeste Stemninger saavel som de
fineste Sjælsanalyser. Et Par Aar efter
fuldendte han den forlængst paabegyndte Roman
»Tora Trondal« (1879) og blev nu anerkendt af
Kritikken. Skønt en ny Stipendieansøgning blev
frugtesløs, gav Anerkendelsen ham dog Mod
til at fortsætte med ufortrøden Kraft paa den
anden ufuldendte Roman. Netop som sidste Ark
var sendt i Trykken, fik en 3 Døgns
Lungebetændelse Bugt med den overanstrengte Forf.
Da saa »Farlige Folk« (1881) kom ud, vakte
den Sensation; og den alm. Følelse af, at Norge
havde tabt en rigt begavet Digter, netop som
hans Aand var i Færd med at folde sig helt
ud, blandede sig med den bitre Fornemmelse
af, at Offentlighedens Anerkendelse havde
været for sent ude. Dette gav sig bl. a. Udtryk i,
at Stortinget bevilgede Enken en Pension. Forf.
Alexander Kielland besørgede en Samling af
den Afdødes bedste Noveller udg.: »Solskyer«
(1881). (Litt.: Jæger, »Ill. norsk
literaturhistorie«; Rudolf Schmidt, »Buster og
Masker«; G. Brandes, »Essays« (»Fremmede
Personligheder«); Hjalmar
Christensen, »Nordiske Kunstnere«).
(C. Br.). E. S-n.
Elster, Kristian, norsk Forf., ovenn.’s
Søn, f. i Trondhjem 17. Marts 1881, cand. jur.
1905, Sekretær i Landbrugsdepartementet siden
1910. E. udgav sin første Bog »Fortællinger«
1910, og han har senere skrevet en Rk.
Fortællinger og Skuespil, hvoraf Lystspillet »Min højre
Haand« har været opført paa Nationalteatret.
Hans største Arbejde er de tre
sammenhængende Fortællinger »I Lære«, »Landevejen« og
»Mester«, som giver typiske Udtryk for hans
Medlidenhed med de Fattige og Fortrykte og
for hans kultiverede, men lidet frodige
Fortællekunst. Som Teateranmelder i »Norske
Intelligenssedler« har E. vist sig i Besiddelse af et
sundt og selvstændigt Syn paa scenisk Kunst.
E. S-n.
Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, f. 26.
Marts 1856 i Frankfurt a. M., blev 1883
ekstraordinær Prof. i Statsvidenskaber i Königsberg,
1887 ordinær Prof. i Breslau, 1907
Gehejmeregeringsraad og foredragende Raad i det Preuss.
Kultusministerium. E. udgav 1887-1900
Samlingen »Staatswissenschaftliche Studien« (6 Bd),
var 1891-97 Medredaktør af Maanedsskriftet
»Jahrbücher für Nationalökonomie und
Statistik« og har sammen med J. Conrad, W. Lexis
og E. Loening redigeret den monumentale
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« (6
Bd, 1890-97; 3. omarbejdede Udg. i 8 Bd, 1908
-11), i hvilken han har skrevet bl. a. om
Arbejder- og Befolkningsspørgsmaal; alene har han
redigeret den fortræffelige, mindre Haandbog
»Wörterbuch der Volkswirtschaft« (2 Bd, 1898;
3. Udg. 1911). Af Bøger har han bl. a. skrevet
»Die Lebensversicherung in Deutschland« (1880)
og »Die Postsparkassen« (1881).
K. V. H.
Elswick [’e£zwik], se Newcastle.
Elszler [’ælslər], 1) Fanny,
Balletdanserinde, f. 1810 i Wien, d. 27. Novbr 1884 smst.
Sammen med sin to Aar ældre Søster, Therese,
modtog hun sin første Uddannelse ved den
Palfy’ske Børneballet paa Kärntnerthor-Teatret,
ved hvilket hun allerede 1817 fik fast Ansættelse,
gik 1825 til Neapel, hvor hun uddannede sig
under Gioja, vendte 1830 tilbage til Berlin, hvor
hun fejrede store Triumfer, og senere til
London og Paris, hvor hun blev den berømte Marie
Taglioni’s Arvtager. Bournonville karakteriserer
Fanny E. som »Hurtigheden og Livligheden selv;
uden betydelig Applomb ell. Elevation havde hun
fremfor alt en Rigdom af smaa, nydelige Trin,
som hun ledsagede med et Skælmeri, der satte
alle Hjerter i Bevægelse«. Navnlig i
Karakterdansen havde hun sin Styrke; hendes Udførelse
af den i en for hende skrevet Ballet indlagte
Cachucha vandt ikke alene europæisk, men
ogsaa transatlant. Berømmelse, og paa sin Turné
i Amerika (1840-42) fanatiserede hun i den
Grad Havannas Dilettanti, at de rullede Cigarer
af Guldbladie og forærede hende en hel Kasse
saadanne. 1834 havde E. ægtet den fr. Forf.
Veron, fra hvem hun senere blev skilt, og 1851
forlod hun Scenen og bosatte sig i Hamburg,
hvorfra hun senere flyttede til Wien. - 2)
Therese E., f. 1808 i Wien,
d. i Meran 19. Febr 1878, der
var Søsterens stadige Ledsager, præsenterede sig som
oftest p. Gr. a. sin garderhøje Vækst og
sin sjældne Kraft og Smidighed i
Mandsdragt og gav derved Anledning til, at
Mandfolkene for en stor Del forsvandt fra
de store Operasceners Balletkorps og erstattedes
af herreklædte Danserinder. 1850 indgik hun
morganatisk Ægteskab med Prins Adalbert af
Preussen (d. 1873) og blev af Kong Frederik
Vilhelm IV udnævnt til Freifrau von Barnim.
S. L.
 |
| F. Elszler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
