Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 248 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Hær og Søværn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han kun kan afholde Parader, uddele Titler og
Belønninger, ikke erklære Krig. I Virkeligheden
styres Hæren af Statssekretæren, som tillige er
Præsident i den siden 1904 oprettede Army
Council, der traadte i St f. Hærkommandoen,
og hvori desuden Generalstabschefen,
Generaladjutanten (personlige Anliggender, Erstatnings-
og Medicinalvæsenet, Mobilisering),
Generalkvartermesteren (Transport-, Beklædnings- og
Forplejningsvæsen, Remontering),
Generalfelttøjmesteren (Vaaben og Befæstningsvæsen) samt
to Civile: Finanssekretæren og en politisk
Finansmand har Sæde. Hærraadet har
Afgørelsen i alle Hærspørgsmaal, som ikke vedrører
Kommandoen. Direkte under Statssekretæren
staar endvidere Chefen for Retsvæsenet og en
Direktør for Territorialhæren. Overtilsynet m.
H. t. Troppernes Tjenestedygtighed paahviler
Hærens Generalinspektør (for Hjemlandet og
Indien) og Generalinspektøren for de oversøiske
Tropper.

Generalstaben tæller ialt 174 Officerer med
Kaptajns- og højere Rang og deles i
Overkommandoens Generalstab (65 Officerer) og
Distriktkommandørernes; den første har 3 Afdelinger:
milit. Operationer, Krigsforberedelserne og
Hærens Uddannelse.

Distriktskommandoerne er: Aldershot, hvor
der til Stadighed findes en Striking Force paa
2 Divisioner, 1 Rytterbrigade m. m., rede til
øjeblikkelig at rykke i Felten, Syd (Tidworth),
Øst (London), Irland (Dublin), Scotland
(Edinburgh), Nord (York), Vest (Chester), London og
Kanaløerne. Antallet af Tropperne i disse
Distrikter er meget forsk., og de inddeles
endvidere i Regimentsdistrikter navnlig m. H. t.
Forvaltningen, der ledes af en Generalmajor
ved Siden af den kommanderende General.
Kystforsvarstropperne er ligeledes underlagte en
særlig Kommando.

Hæren bestaar af den regulære Hær,
dens Reserve og et Kolonialkorps samt
Territorialhæren foruden Kanaløernes,
Maltas og Bermudas Milits.

Styrken var efter Etaten 1913-14:

		virkelig
	Mand	Officerer	Kanoner	Heste
Regulær Hær i Moderlandet og Kolonierne	182300	9844	584	25890
Kolonialkorps i Indien	75897	3045	486	21458
(Malta, Østasien, Vestafrika)	8765	300		Mand
Hærens Arméreserve	145000	deraf	tilstede	141898
Specialreserven	78714	-	-	61048
Territorialhæren	315438	-	-	265867
Øernes Milits	6186	-	-	5813
Et Uddannelses-Korps (kun Officerer)	1099	-	-	791

1) Den regulære Hær bestaar af:
Fodfolk: 5 Garde-, 67 Linie- og 2 Skytteregimenter,
som Regel paa 2 Batailloner og 1 Depot;
Regimenterne har Navn efter deres Distrikt. I alt
157 Batailloner à 4 Kompagnier og 1
Maskingevær-Sektion. Af disse er 9 Garde- og 74 andre
Batailloner i Hjemmet, 22 i Kolonierne og 52 i
Indien med en gennemsnitlig Styrke af 800 Mand
(29 Officerer).

Bevæbningen er det korte 7,7 mm
Lee-Enfield-Gevær, der udskyder 13,93 g svære Projektiler
med 608 m’s Begyndelseshastighed [1] og kun
vejer 3,71 kg; Manden bærer 150 Patroner.
Maskingeværet er af Maxim’s Konstruktion med
Hjul ell. Trefod og vejer 31 kg; Udrustning 4000
Patroner til hvert, foruden 6000 paa
Bataillonspakvognen. Rytteriet: 31 Regimenter, deraf
3 Garde, à 3 Eskadroner og 1
Maskingevær-Sektion. Af disse er 19 i Hjemmet, 3 i Kolonierne
og 9 i Indien; Bevæbningen er den samme som
Fodfolkets og Styrken i Gennemsnit 550 Mand
(25 Officerer). Der haves i alt 6 Depoter. Ved
Mobilisering dannes endvidere beredne
Brigader, der skal optræde i Forbindelse med
Rytteriet og ved Etapetropperne. De formeres af
1 ell. 2 Rytterregimenter samt 2 à 1 Batailloner
beredent Fodfolk à 3 Kompagnier og 1
Maskingevær-Sektion samt 1 Batteri. Mandskab og
Officerer tages blandt Infanterister, som er
uddannede i Ridning. Feltartilleriet
bestaar af Ridende og Feltartilleri indordnede i
eet Regiment. Af de første haves 28 i 14
Afdelinger samt et Depot. Batteriet har 6
Kanoner og tæller 150 à 175 Mand (5 Officerer), 15
er i Moderlandet, 1 i Kolonierne og 11 i Indien.
Skytset kaldes 13 pds hurtigskydende, har 7,62
cm Kaliber og vejer afprodset 982 kg.
Feltartilleriet: 150 Batterier og 6 Depoter, 99 i
England, 3 i Kolonierne, 45 i Indien. Paa
Fredsfod har 69 6 Kanoner med en Styrke af
150 à 175 Mand (5 Officerer), 60 4 med 140 Mand
(3 Officerer); 3, udrustede med Haubitser, har
6, og 18, der er Uddannelsesbatterier, 2
Kanoner. Paa Krigsfod dannes Afdelinger paa 3
Batterier à 6 Kanoner og 1 Park. Feltkanonen,
18 pds hurtigskydende Kanon, har et Kaliber
af 8,38 cm og vejer afprodset 1223 kg;
Felthaubitsen, 4,6 Tommers, har et Kaliber af 11,75,
cm og vejer afprodset 1233 kg. Artilleristerne
bærer Lee-Enfield-Karabinen M 95.
Fæstningsartilleriet tæller 98 Komp., 43 i
England, 28 i Kolonierne, 27 i Indien, 9
Kolonialkomp. og 9 Bjergbatterier, deraf 1 i Kolonierne,
8 i Indien samt 5 Depoter. Af Kompagnierne
er 12 svære, kørende Batterier à 4 Kanoner
indordnede i 4 Brigader (2 i England, 2 i
Indien) og 5 Belejringskomp. (2 i Indien).
Styrken er c. 200 Mand (6 Officerer) for
Fæstningskomp., 140 Mand (5 Officerer) for de svære og:
Bjergbatterier. De svære Batterier er udrustede
med den 60 pds Kanon, Kaliber 12 cm, der
afprodset vejer 4665 kg. Ingeniørkorpset
har 89 Komp., deraf 67 i E., 21 i Kolonierne, 1
i Indien, hvor der kun haves 356
Ingeniørofficerer. Af Kompagnierne er 15 Pionerer, 16
Signal, 3 Bro, 2 Luftskipper, 3 Jernbane. Til 28
Fæstningskomp. slutter sig 9 Depot-, 2 Kyst-, 4
Telegraf-Komp. Trainet (Army Service
Corps) er ved Udrustningen med Motorvogne
siden 1912 indskrænket til 50 Kompagnier.
Sanitetskorpset omfatter 36 Kompagnier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>