Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan - ensløbende (bot.) ell. homodrom kaldes i Morfologien saadanne Bladskruer (se B l a d), som løber i samme Retning - Ensomheden, øde Ø i den vestlige Del af det sibiriske Ishav - Ensor, James, belgisk Maler og Raderer (Faderen Englænder), (1860- ) - Enspænder ell. Enspænding, i det ældre danske Sprog: beredne Tjenere, der særlig benyttedes som Ordonnanser ell. Kurerer - Ensrettere, ell. Ventilceller, Ledere, der lader den elektriske Strøm passere i en bestemt Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m. a. O., Gyroskopet vil rejse Vognen op igen.
Virkningen er i Virkeligheden den, at en Vogn,
der paavirkes til Væltning til den ene Side,
begynder at svinge ud til modsat Side for dog
straks igen at søge tilbage til den lodrette
Hvilestilling. En Ulempe ved Gyroskopbaner er det,
at Vognenes Overbelastning ligger inden for ret
snævre Grænser, fordi Væltningsmomentet
vokser med Lastforøgelsen, hvilket fordrer en
stærkt forøget Gyroskopvirkning.
G. K.
ensløbende (bot.) ell. homodrom kaldes
i Morfologien saadanne Bladskruer (se Blad),
som løber i samme Retning. Hos tokimbladede
Planter er Bladskruen paa Skuddet i Forblad
a’s Aksel e. med Moderaksens (se
modløbende).
V. A. P.
Ensomheden, øde Ø i den vestlige Del af det
sibiriske Ishav, 77° 31’-77° 42’ n. Br. og 86° ø. L.
Den blev opdaget 1878 af den norske Ishavskipper
E. H. Johansen fra Tromsø og er omtr. 200 km2
stor. (Litt.: »Petermann’s Mittheilungen« 1879).
G. F. H.
Ensor [’ænsår], James, belgisk Maler og
Raderer (Faderen Englænder), f. 13. Apr. 1860
i Ostende; kom paa Akademiet i Bryssel, fik
allerede som ganske ung Billeder solgt til belg.
Museer, knyttedes til F. Rops, var en af den
radikale Malergruppe »de tyve«’s bedste Mænd
paa deres Særudstillinger i Bryssel fra 1884,
malede alskens Landskaber, Portrætter, Stilleben,
Maskescener, fantastiske Sujetter o. s. v. med
dristig og fremragende Kolorit. Hans
ejendommelige sarkastiske og fantastiske Aand træder
ogsaa frem i hans mange Tegninger og
Raderinger, der ligesom Malerierne har vundet
Opmærksomhed langt ud over hans Lands
Grænser og brudt Vej for Ekspressionismen i
Kunsten. E. er ogsaa optraadt som Komponist.
(Litt.: J. E., Peintre et Graveur. Texte par Bl.
Rousseau etc. [Paris 1899]; E. Verhaeren,
»J. E.« [1908]; H. v.
Garvens-Garvensburg, »J. E.« [1913]).
A. Hk.
Enspænder ell. Enspænding (af
plattysk: »einspennich«) kaldtes i det ældre danske
Sprog beredne Tjenere, særlig saadanne, der
benyttedes som Ordonnanser ell. Kurerer.
Navnet kommer af, at vedk. red alene og ikke hørte
til nogen Trop.
P. J. J.
Ensrettere. Ved E. ell. Ventilceller
forstaar man saadanne Ledere ell. Kombinationer af
forsk. Ledere, der lettere lader den elektriske
Strøm passere i en bestemt Retning end i den
modsatte, saaledes at der, naar de paavirkes
af en ren Vekselspænding, fremkommer en
Jævnstrømskomponent. E. anvendes i stor
Udstrækning som Detektorer (s. d.) i Radiotelegrafien.
Ensretterevnen beror paa, at vedk. Leders
Karakteristik er krum. Ved en Leders
Karakteristik forstaas den Kurve, hvis Punkter
repræsenterer sammenhørende Værdier af Strøm og
Spænding for Lederen. Afsat i et alm.
retvinklet Koordinatsystem er Karakteristikken for
en metallisk Leder, for hvilken Ohm’s Lov
gælder, følgelig en ret Linie gennem
Begyndelsespunktet (se Fig. 1). En saadan Leder har ingen
Ensretterevne. Derimod vil en Leder med den i
Fig. 2 viste Karakteristik abc have en udpræget
Ensretterevne -, saaledes som det fremgaar af
Fig. 3, der viser sammenhørende Værdier af
Spænding og Strøm. Under Paavirkning af den
viste, rene Vekselspænding v passeres Lederen
E af den viste Strøm i, hvis gennemsnitlige
Værdi er l0. Ensretterevnen er desto større, jo
stærkere Karakteristikken krummer i det Punkt,
hvorom Tilstanden varierer. En Leder med den
i Fig. 4 viste Karakteristik abc, der gaar retlinet
gennem Begyndelsespunktet, vil derfor ikke
virke som E. over for svage Vekselspændinger,
medmindre Lederen tillige paavirkes af en konstant
Hjælpespænding V0. Over for Vekselspændinger, hvis
Maksimalamplitude overstiger V0, virker omhandlede
Leder som E. ogsaa uden Hjælpespænding.
Fig. 5 I viser et Eksempel paa Karakteristikken,
abc, for en som Detektor meget anvendt E. af
Krystaltypen, bestaaende af Krystaller af
Kobberkis og rød Zinkmalm. Den egl. aktive Del
ligger i ell. i Nærheden af Berøringsstedet
mellem de to Krystaller. Fig. 5 II viser
Følsomhedens Afhængighed af Hjælpespændingen og
Fig. 5 III den ensrettede Effekts Afhængighed
af Højfrekvenseffekten for 3 forsk.
Hjælpespændinger. Af virksomme Krystalkombinationer
gives et meget stort Antal. Krystal-E.’s
Virkemaade beror delvis paa Modstanden i
Overfladelaget og dennes Temperaturvariation, paa
Peltiereffekten (s. d.) og, i hvert Fald i nogle
Tilfælde, paa termoelektriske Virkninger. Der
hersker dog endnu nogen Usikkerhed m. H. t.
Krystal-E.’s Virkemaade.
En anden Form for E. er den i Fig. 6 viste
elektrolytiske, der hyppig kaldes Schlömilch’s
Detektor. Denne, der har to Elektroder i
fortyndet Syre, den ene en Plade, den anden en
fin Platinspids, virker over for svage
Paavirkninger kun, naar der anvendes en
Hjælpespænding paa lidt under 3 Volt. Den arbejder bedst
med Spidsen positiv. Virkemaaden beror her i
 |
| Fig 1. Karakteristik for metallisk Leder. |
|
| Fig 2. Leder med krum Karakteristik. |
|
| Fig 3. Sammenhørende Spændings- og Strømkurver svarende til den i Fig 2 viste Karakteristik. |
|
| Fig 4. Polarisationens indflydelse paa Ensretterevnen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
