- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - e. o. *c: ex officio (lat.), ifølge Embedspligt, i Embeds Medfør; ogsaa = ekstraordinær. - Eocæn, den næstældste af Tertiærformationens Etager. Se Tertiærformation. - eodem (lat.), underforstaaet die, paa samme Dag. - Eofytonsandsten, særlig i Vestergotland forekommende Sandsten, der danner det ældste Led af den kambriske Sandsten - Eogen, Betegnelse for de tre ældste Etager af Tertiærformationen (s. d.). - Eohippus, uddøde hesteagtige Dyr, kendte fra Wasatch-Lagene i Wyoming og Ny Meksiko. Se Heste. - eo ipso (lat.), netop derved, med det samme. - Éon (Eudes de l'Estoile), religiøs Bedrager i Bretagne, paastod, at han var Guds Søn, Levendes og Dødes Dommer ( -e.1148) - Éon, Charles Geneviève Louis Auguste André Timothée de Beaumont, Chevalier d', fr. Diplomat og Eventyrer, (1728-1810) - Eophyton, se Eofytonsandsten. - Eordaia, oldgræsk Navn paa et Landskab i Makedonien, der omfattede Strækningerne V. f. - Emathien - Eos (gr.), »Morgenrøden«, hos Grækerne personificeret som Gudinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


e. o. ɔ: ex officio (lat.), ifølge Embedspligt, i
Embeds Medfør; ogsaa = ekstraordinær.

Eocæn, den næstældste af
Tertiærformationens Etager. Se Tertiærformation.

eodem (lat.), underforstaaet die, paa samme
Dag.

Eofytonsandsten, en særlig i Vestergötland
forekommende Sandsten, der danner det ældste
Led af den derværende kambriske Sandsten og
hviler direkte paa Gnejs. Den dannes nederst
af et Konglomerat, bestaaende af Kvartsknolde,
hvorefter følger en tyndskifret Sandsten med
tynde Lag af Skiferler. Paa Undersiden af
Sandstenslagene ses baandformede,
længdestribede, fremspringende Figurer, der er dannede
som Udfyldninger af Furer i det underliggende
Lerlags Overflade. Disse Figurer beskreves af
Torell som Rester af Planter, Eophyton, men
ifølge Nathorst er det rent mek. Dannelser,
fremkomne derved, at Alger ell. andre med
Strømmen drivende Genstande ell. krybende Dyr
har dannet Furer paa Lerlagets Overflade.
J. P. R.

Eogen, Betegnelse for de tre ældste Etager
af Tertiærformationen (s. d.).

Eohippus, uddøde hesteagtige Dyr, kendte
fra Wasatch-Lagene i Wyoming og Ny Meksiko.
Se Heste.

eo ipso (lat.), netop derved, med det samme.

Éon [e’å] (Eudes de l’Estoile), religiøs
Bedrager i Bretagne, paastod, at han var Guds
Søn, Levendes og Dødes Dommer, vandt
Tilhængere og plyndrede Kirker. Skønt uvidende
Lægmand, holdt han Messe og udnævnte Apostle
og Engle, Ærkebisper og Bisper. Fængsledes
som Sindssyg (1148). Flere »Eonitter« fastholdt
hans Lære og blev Martyrer for den.
H. O.

Éon [d-e’å], Charles Geneviève Louis
Auguste André Timothée de
Beaumont
, Chevalier d’, fr. Diplomat og Eventyrer,
f. 5. Oktbr 1728 i Tonnere i Bourgogne, d. 21.
Maj 1810 i London. Han vilde først være
Litterat og har skrevet en Mængde om Historie,
Politik og Økonomi (Loisiers du Chevalier d’É.,
13 Bd, Amsterdam 1774), men gennem Prinsen
af Conti kom han ind i Diplomatiet og viste
Skarpsyn og Behændighed baade i
Regeringshverv og ved det Intrigespil, Ludvig XV satte
i Gang bag om sine Ministre og Gesandter.
1756-60 var han Sekretær ved en Sendefærd,
hvorved den afbrudte diplomatiske Forbindelse
med Rusland paa ny knyttedes, og bidrog til de
fr.-russ. Alliancer mod Preussen og til den
fjendske Kansler Bestuzhev’s Fald. »Det er mig,
der har faaet Krigen til at vare tre Aar
længer«, roste han sig af, »efter min Konges
hemmelige Ordre, uden den store Choiseul’s
Vidende«. 1761 deltog han i Krigen i Tyskland. 1762
-63 var han attacheret Hertugen af Nivernais
i London; hans Fortjenester af Freden med
England indbragte ham Ludvigsordenen, og han
varetog en Tid Gesandtskabsposten. Men da han
maatte overgive den til en fornem Uduelighed,
brød han i sin ustyrlige Selvfølelse med den
officielle fr. Regering, offentliggjorde
kompromitterende Breve og fik endog en londonsk
Nævningekendelse over den ny Gesandt for Giftmordforsøg
mod ham. Ludvig XV, der frygtede yderligere
Afsløringer, gav ham dog en Aarpenge og vedblev at
modtage hans hemmelige Indberetninger. E. var,
trods sin Dygtighed som Soldat og Fægter,
spinkel og fin; han brød sig ikke om Kvinder, og
han synes ved enkelte Lejligheder at have brugt
Kvindeforklædning. Omkr. 1770 udbredtes da
det Forlydende i England, at han i
Virkeligheden var Kvinde, hvad der vakte stor Opsigt
og foranledigede megen privat og offentliggjort
Sladder. Indtil allerseneste Tid har man troet,
at han 1755 havde banet Vej for Sendefærden
til Rusland ved at skaffe sig Indgang hos
Kejserinde Elisabeth som »Forelæserske«. Selv
protesterede han først mod Snakken, men snart
»tilstod« han for sine fr. Forbindelser, sagtens
for at vække Medynk og ny Opmærksomhed, nu
da hans Løbebane var ødelagt. Under Ludvig XVI
gik han paa Forlig med den fr. Regering,
udleverede sine Papirer og fik Lov at vende tilbage
- men som chevalière d’É. i Kvindedragt, og
den bar han nu for det meste til sin Død. I
Frankrig blev han snart atter besværlig, var en
Tid arresteret og saa forvist til sin Fødeby. 1784
drog han til London, hvor han levede sine
sidste, trange Aar. Ludvig XVIII’s Livlæge o. fl. a.
har erklæret, at de havde synet hans Lig, og
at der ingen som helst Tvivl var om hans
Mandkøn. (Litt.: de Broglie, Le secret du
roi
[2 Bd, Paris 1878]; Buchan Telfer, The
strange career of the chev. d’É.
[London 1885];
Homberg et Jousselin, Le Cheuv. d’É.
[Paris 1904]).
P. L. M.

Eophyton [-fy-], se Eofytonsandsten,

Eordaia, oldgræsk Navn paa et Landskab i
Makedonien, der omfattede Strækningerne V. f.
Emathien, hvorfra det adskilles ved Bjergkæden
Bermios, og S. f. den nuv. Sø ved Ostrovo.
H. H. R.

Eos [’eo.s] (gr.), »Morgenrøden«, hos
Grækerne personificeret som Gudinde, Datter af Titanen
Hyperion og Theia, Søster til Solguden (Helios)
og Maanegudinden (Selene). Romerne optog de
gr. Forestillinger om E. og saa i deres Aurora
kun et andet Navn paa den samme Gudinde. -

illustration placeholder
Fig. 1. Eos med Memnons Lig, efter et Vasebillede af Duris.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free