- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epte, en c. 100 km lang Flod i det nordlige Frankrig, Biflod til Seines højre Bred, udspringer i Dept Seine-Inférieure - Epulis (gr.), almindeligt Navn for Tandkødsvulster; særlig anvendt om Kæmpecellesarkomet. - epulones, et rom. Præsteskab, oprettet 198 f. Kr. som en Medhjælp for pontifices - Epureano, Manolaki Kostaki, rum. Statsmand (1824-80) - e pur (ogsaa eppur) si muove (ital.) *c: den bevæger sig dog (nemlig Jorden) - eques (lat., Ft. équites), Rytter, Kavalerist; Ridder (se Riddervæsen). - Equidæ, se Heste. - Equisetaceæ, se Padderokke-familien. - Equisetinæ (Padderokker, norsk Snelder), Klasse af Karkryptogamer, der staar nærmest Bregnerne - Bquisetum, se Padderokkefamilien. - équites, Ft. af eques (s. d.). - Equity (eng.). Billighedsret, der tager Hensyn, som den strenge Ret ikke anerkender, efter de konkrete Omstændigheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Epte [æpt], en c. 100 km lang Flod i det
nordlige Frankrig, Biflod til Seines højre Bred,
udspringer i Dept Seine-Inférieure og løber
derpaa mod SØ. og S. for at falde ud i Seinen
lidt oven for Vernon.
G. Ht.

Epulis (gr.), almindeligt Navn for
Tandkødsvulster; særlig anvendt om
Kæmpecellesarkomet.
E. A. T.

epulones, et rom. Præsteskab, oprettet 196
f. Kr. som en Medhjælp for pontifices. Det
bestod af 3, senere af 7, under Cæsar endog af
10 Medlemmer. Deres Hverv var at besørge
Festmaaltiderne paa Capitolium til Ære for
Guderne, særlig det aarlige epulum Jovis, men
formodentlig ogsaa andre, der gaves ved
Festlegene, ved Tempelindvielser, Triumfer o. l. e.
omtales endnu i 4. Aarh. e. Kr.
H. H. R.

Epureano [jepure’anu], Manolaki Kostaki,
rum. Statsmand (1824-80), fik sin Uddannelse i
Tyskland og tog allerede 1848 Del i det politiske
Røre i sit Fædreland. 1857 udtalte han sig i
Moldaus Landsforsamling (»Divan«) for de to
rum. Landes Forening, virkede 1859 for
Alexander Cusas’ Valg til Fyrste og var 1860-61
Førsteminister i Valakiet. Han førte 1866 Forsædet
i den Nationalforsamling, som kaarede Fyrst
Carol, og blev Maj 1870 Førsteminister;
standsede ved sin kraftige Optræden det radikale
Partis Opstandsforsøg, men maatte afgaa Decbr
s. A. som Følge af den Strousberg’ske
Jernbanesag; 1872-73 var han i nogle Maaneder
Justitsminister. Maj 1876 hjalp han J. Bratianu til at
fortrænge det konservative Parti, som han selv
opr. tilhørte, og blev selv Førsteminister i et
nationalt Ministerium, men overgav allerede i
Aug. s. A. Bratianu Ledelsen.
E. E.

e pur (ogsaa eppur) si muove [e-’pur-si-muåve]
(ital.) ɔ: den bevæger sig dog (nemlig Jorden).
Disse Ord skal den berømte Astronom Galilei
have mumlet, da han rejste sig op efter
knælende at have maattet afsværge den »Vranglære«, at
Jorden bevæger sig rundt om Solen.
Fortællingen er imidlertid højst tvivlsom og er først
berettet i Italian Library (1757) af Giuseppe
Baretti (Bibl. math. 1897).
J. Fr. S.

eques [’e.kvæs] (lat., Ft. equites), Rytter,
Kavalerist; Ridder (se Riddervæsen).

Equidæ [-’kvi-], se Heste.

Equisetaceæ [-kvi-], se
Padderokkefamilien.

Equisetinæ [-kvi-] (Padderokker, norsk
Snelder), Klasse af Karkryptogamer, der
staar nærmest Bregnerne, men adskiller sig fra
disse og Ulvefodsvækster ved, at Sporehusene
sidder i Spidsen af Skuddet paa særlig
omformede, skjolddannede Blade, der er samlede i
en Stand. For øvrigt er Stænglerne rigt
forgrenede, og Bladene er forholdsvis smaa,
kransstillede og sammenvoksede til tandede Skeder.
Klassen omfatter af nulevende Planter kun een
Fam., Padderokkefamilien (s. d.), men
adskillige uddøde Former.
A. M.

Equisetum [-kvi-], se
Padderokkefamilien.

equites [’e’kvitæs], Ft. af eques (s. d.).

Equity [’ekwiti] (eng.). Medens Forestillingen
om en naturlig og nødvendig Forskel mellem
paa den ene Side den strenge, ubøjelige Ret
(jus strictum) og paa den anden Side en
Billighedsret, der tager Hensyn, som den
strenge Ret ikke anerkender, og lemper og
mildner efter de konkrete Omstændigheder
(æquitas), ikke er noget ualmindeligt og bl. a.
kendes i Romerretten, er der i den eng. Ret
den Ejendommelighed, at denne Forskel har
udviklet sig i Sammenhæng med en Spaltning
inden for Domsmyndigheden, og at gennem
Aarhundreder de to Systemer gennemføres hver
for sig af to forsk. Sæt Domstole. De første
Spor af den eng. E.-Udvikling kan paavises
allerede i 13. Aarh., idet man allerede da
begyndte at finde Hjælp mod den stivnede og
klodsede Brug, som de alm. Domstole gjorde
af de retlige Regler og Begreber, hos Kongens
Kansler (chancellor) - i Reglen i de Tider en
Gejstlig og som saadan bekendt med Romerret
-, til hvem Kongen henviste de til ham som
the fountain of justice rettede Klager. Blandt
de tidligste Eksempler paa Ansøgninger om
Retshjælp, der med Held er rettede til
Kanslerembedet (chancery), kan nævnes Ansøgninger
om Tilsidesættelse af en Overdragelse, opnaaet
ved at drikke Klageren fuld, om at paalægge
en Eksekutor at betale den Afdødes Gæld, om
at faa Adkomstdokumenter tilvejebragte og
undersøgte o. l. Navnlig under Kardinal
Wolsey under Henrik VIII’s Regering udvidedes
denne Chancerys Magt. Men ligesom den fra
først af kun har ydet sin Hjælp paa de Punkter,
hvor den ansaa Kravene for uafviselige, og
derhos har gjort det med al den Forsigtighed, som
paabødes dels af Overbevisningen om at være
bundet ved Lovens Ord, hvor saadanne forelaa,
dels af den stadige Protest fra
Common-law-Dommernes Side, der i Kanslerembedets
Optræden saa et Overgreb, saaledes føler den sig,
samtidig med at blive sikrere og stærkere,
tillige bundet ved sine egne Traditioner, og
saaledes sker det da, at den af Chancery
udviklede E. paa visse Omraader giver den eng. Ret
et stærkt Stød fremad i Retning af Bøjelighed,
retfærdig Hensyntagen til konkrete
Omstændigheder, retlig Underkendelse af umoralsk
Handlen etc., men derefter selv fæstner sig i en
Række bestemte Principper, der ligger som et nyt
Lag oven paa Common law, medens Rettens
videre Udvikling atter i første Række overlodes
dels til Lovgivningsmagten, dels til den
successive og væsentlig deduktive Retsdannelse, der
altid finder Sted igennem enhver Domstol.

E.-Jurisdiktionen kaldes exclusive, naar Talen
var om de Emner, der var optagne af Chancery
og i Henhold til dennes Principper i
Virkeligheden underkastedes helt ny Regler (saaledes
forsk. vedrørende fast Ejendom,
Dødsbobehandling, Beskyttelse af Umyndige, trusts,
Interessentskab, Rettelse ell. Tilsidesættelse af
skriftlige Dokumenter etc.), Concurrent, naar Talen
var om Emner, m. H. t. hvilke
Common-law-Domstolene vel bød Retsmidler, der stadig
bevaredes, men hvor Chancery gav kraftigere ell.
bekvemmere Hjælp (betingede Domfældelser,
Adgang til Opfyldelse efter Kontraktens
Indhold og ikke blot i Penge, foreløbige Paabud
ell. Forbud, de saakaldte injunctions, Adgang til
at afkræve Modparten edelige Erklæringer ell.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free