- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erslev, Kristian Sofus August, dansk Historiker, (1852- ) - Erslev, Thomas Hansen, dansk Litterærhistoriker, (1803-1870) - Erstad-Jørgensen, Erik, dansk Havearkitekt, (1871- ) - Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug en Værdi, der tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1892), »Hr. L. Lund og »Professorerne«« (1895),
»Historisk Teknik« (1911) og »Historieskrivning«
(1911). Men ogsaa ellers understreger E. stærkt
det metodiske, bl. a. i Afh. som »Danmarks
Folkemængde i Valdemar Sejr’s Tid«, »Erik
Plovpenning’s Strid med Abel«, »Sven Estridsøn
og Biskop Vilhelm. Sagnstudier«, »Den saakaldte
Constitutio Valdemariana af 1326«, »Fra
Holstenervældens Tid i Danmark«, »Rigets bedste Mænd«,
»Danehof og Rigsraadet«, »Europæisk
Feudalisme og dansk Lensvæsen«, »Niels Kjeldsen 28.
Febr 1864«, o. s. v. (Hist. Tidsskr., 5. Række V;
6. og 7. Række). I »Valdemarernes Storhedstid«
(Kbhvn 1898) kaster E. nyt Lys over
Valdemarstidens økonomiske Forhold og karakteriserer i
vidtskuende Oversigt dens Statsliv, medens han
i »Erik af Pommern« (Kbhvn 1901) værdig
fortsætter »Dronning Margrete«. Sine frugtbare
Studier over den yngre Middelalder samler han i
2. Bd af »Danmarks Riges Hist.« (Kbhvn 1898-
1905), et ypperligt skrevet Værk, der giver mange
Spørgsmaal og Afsnit helt ny Behandling.
Imidlertid var E. gaaet i Lag med Sønderjyllands
indviklede statsretlige Forhold i nyere Tid og
havde udsendt »Frederik IV og Slesvig«
(Universitetsprogram 1901), en skarpsindig
Undersøgelse af Arvehyldningsakterne 1721; senere
fulgte en Undersøgelse om, hvorvidt Kongelovens
Arvefølge før 1721 gjaldt i den kgl. Del af
Slesvig (Hist. Tidsskr., 8. Rk. V), og
»Augustenborgernes Arvekrav« (Kbhvn 1915). En lige saa
produktiv Virksomhed har E. udfoldet ved
Indsamling og Bearbejden af hist. Kilder. Foruden at
være Medarbejder af Regesta diplomatica
historiæ Danicæ
bidrog E. væsentlig til Stiftelsen
af Selskabet for Udgivelsen af Kilder til dansk
Historie (1877), for hvilket han mønstergyldig
har udg. »Frederik I’s danske Registranter«
(1879) og »Danske Kancelliregistranter 1535-50«
(1881-82), begge i Forening med Dr W.
Mollerup, endvidere »Aktstykker og Oplysninger til
Rigsraadets og Stændermødernes Historie i
Christian IV’s Tid« (3 Bd, 1883-90) og (under
Medvirkning af to Disciple, Dr. W. Christensen og
Dr. Anna Hude) det meget
betydningsfulde Værk Repertorium diplomaticum regni
Danici mediævalis
(Fortegnelse over Danmarks
Breve fra Middelalderen), I-IV (Kbhvn 1894-
1912). Hertil kommer »Testamenter fra
Danmarks Middelalder til 1450« (Kbhvn 1901) og
»Fortegnelser over Akter om den sønderborgske
Hertuglinies statsretlige Stilling i Slesvig og
Holsten« (Kbhvn 1915). Til Støtte for
Forelæsninger og Øvelser paa Univ. har E. bl. a. udg.
»Kilderne til Danmarks Historie i
Middelalderen« (1892), den fortrinlige »Oversigt over
Middelalderens Historie«, I-III (1891-95, 2. Udg.
1895-1903, 3. Udg. 1906 ff.) og »Det 16. Aarh.«
(1910). Ved deres klare og livlige Fremstilling
har de sidstnævnte verdenshistoriske Værker
fundet stor Udbredelse langt ud over de
Studerendes Kreds. En smuk Plads indtager ogsaa
»Den rom. Kejsertids Kultur« (1906, i
»Verdenskulturen«, II). - E. har ivrigt taget Del i
Universitetslivet og væsentlig bidraget til
forskellige Reformer; ham skyldes Oprettelsen af
det filol.-hist. Laboratorium, der drog fl. ny
Universitetslaboratorier efter sig, og selv var
han dets første Forstander (1896-1903). Med
Udg. af 1915 afsluttede han sin betydningsfulde
Universitetsgerning for at overtage Stillingen
som Rigsarkivar. 1886 blev E. Medlem af det
Danske Selskab for Fædrelandets Historie og
Sprog, 1888 af det danske Videnskabernes
Selskab; 1890-1911 ledede han Selskabet til Hist.
Kildeskrifters Overs. 1909 indtraadte han i
Carlsberg-Fondets Styrelse; fra 1913 er han
Styrelsens Formand.
H. O.

Erslev, Thomas Hansen, dansk
Litterærhistoriker, f. 10 Novbr 1803 i Randers, d.
17. Marts 1870 i Kbhvn, blev Student 1821, havde
senere en Landejendom i Jylland, indtil han
1836 flyttede til Kbhvn, hvor han 1849 fik en
Arkivarstilling under Kultusministeriet.
Allerede forinden havde han (1841) begyndt
Udgivelsen af det fremragende bibliografiske Værk
»Almindeligt Forfatter-Lexikon for Kongeriget
Danmark med tilhørende Bilande«, omfattende de
Forfattere, der levede 1814 ell. er fødte senere:
det egl. Hovedværk (i 3 Bd) gaar til 1840, men
efterfulgtes af et lige saa stort Suppl., for de
senere Artiklers Vedk. ført ned til 1868 (ligeledes
i 3 Bd) (1854-68). Et yderligere Suppl. i
Manuskript efterlod han ved sin Død, det findes nu
i Det kgl. Bibliotek. E.’s Forfatterleksikon
udmærker sig ved stor Nøjagtighed og er rigt
paa personalhistoriske og bibliografiske
Oplysninger; for adskillige mindre Forf.’s Vedk. er
det overhovedet den eneste Kilde til Kundskab
om deres Liv og Værker, og det er derfor den
Dag i Dag en stærkt benyttet Bog.
C. S. P.

Erstad-Jørgensen, Erik, dansk
Havearkitekt, Søn af Rigsarkivar A. D. Jørgensen, f. 17.
Novbr 1871 i Kbhvn, uddannet som Gartner paa
Herregaarden Fuglsang og paa Rosenborg
Gartnerlæreanstalt; Havebrugskandidat 1894;
uddannet som Havearkitekt hos Landskabsgartner
Glæsel, ved Rejser i Udlandet og paa
Kunstakademiet. Havearkitekt i Kbhvn siden 1898,
Medlem af Bestyrelsen for det kgl. danske
Haveselskab fra 1907, Sekretær i samme fra 1912;
Kasserer i Selskabet for dekorativ Kunst fra
1911 og Sekretær i De samvirkende danske
Haveselskaber fra 1913. - E.-J. har tegnet større
kommunale Anlæg, bl. a. til Aalborg, Fredericia,
Kbhvn, Maribo og Randers. Planlagde
Haveanlæggene ved Landsudstillingen 1909, den 4.
nordiske Havebrugsudstilling 1912, den 76 ha
store Pildamspark i Malmø 1915 og et stort
Antal Herregaards- og Villahaver, Drivhusanlæg,
Kirkegaarde m. m. E.-J. har udg. en Bog:
»Villahaven« (1900).
C. B-r.

Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug
en Værdi (ordentligvis en Sum Penge), der
tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade,
han har lidt, f. Eks. ved Tabet ell.
Beskadigelsen af en Ting af Formueværdi. Under Kampen
for Tilværelsen krydses Menneskets Planer ofte
dels af Ulykker og Hindringer fra
Naturmagterne, dels af andre Menneskers Handlinger, hvis
Formaals Opnaaelse maa ell. kan bringe
Medmenneskene Skade. Det maa være en
Hovedregel, at den Skade, som der ikke er en
positivt afgørende Grund til at lægge paa en
anden, den maa den Skadelidte selv bære, bl. a.
fordi han bør være stærkt interesseret i Skadens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free