Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Essæer eller Essener, Navnet paa et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa Kristi Tid - Estado, se Braza. - Estafette (fr.), Ilbud, Kurer. - Estagel, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, 17 km VNV. f. Perpignan - Estaing, Charles Hector, Grev d', fr. Admiral, (1729-1794) - Estaires, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 24 km V. f. Lille, ved venstre Bred af Lys - Estakader (fr.), en. Række Pæle, rammede i Vand som Begrænsning for et ell. andet Vandareal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
a. mente at kunne helbrede Sygdomme;
Mosebøgerne har vel ogsaa været regnet med, men
derimod er det tvivlsomt, om nogen af de
gammeltestamentlige Apokryfer ell. Pseudepigrafer
er af essæisk Herkomst. Det paa jød. Grund
mest fremmede Træk er Sektens Ærbødighed
for Solen; hver Morgen opsendtes der Bønner
til den, og naar E. forrettede sin Nødtørft,
krævedes omfattende Forsigtighedsforanstaltninger,
for at Ekskrementerne ikke skulde besmitte
Sollyset. At Sabbaten blev overholdt meget
strengt, kan muligvis staa i Forbindelse med
astrologiske Forestillinger om Ulykkesdage, og
Troen paa Stjerneguddommenes Magt dannede
sikkert Grundlaget for den essæiske Fatalisme
og den formentlige Evne til at forudsige
Fremtiden. Sekten har rimeligvis ogsaa kendt den i
Oldtiden udbredte Lære om, at Sjælen efter
Døden stiger op til Himlen, idet den, førend
den naar frem, maa passere en Række
fjendtlige Magter, der i Teoriens Hjemland Babylon
repræsenteredes af de 7 Planeter; de
Englenavne, som E. lagde saa stor Vægt paa, har
da været Trylleord, som skulde skaffe Sjælen fri
Passage. Af den allerstørste Bet. var fremdeles
magiske Bade; saadanne anvendtes ved
Forudsigelser, rimeligvis ogsaa til Helbredelse af
Sygdomme, og Tvættelserne efter
Nødtørftshandlingen har ligeledes snarere tilsigtet
Beskyttelse mod lurende Dæmoner end egl.
Renselse; som en Indvielse med overnaturlige
Virkninger betragtede man ogsaa det Bad, som
krævedes forud for Deltagelse i Samfundets
Fællesmaaltider, og der er endelig Antydninger
af, at et lgn. blev anvendt som Ritus ved
Optagelsen af ny Medlemmer. Ogsaa hellige
Maaltider anvendtes som Middel til at komme i
Besiddelse af guddommelige Goder; gennem
Nydelsen af Elementerne: Brød, Vand og Salt,
har man formodentlig ment at kunne gøre
Sjælen bedre skikket til engang at foretage den før
omtalte Himmelrejse og mulig tillige at kunne
sikre Legemet Udødelighed; Adgangen til disse
Maaltider var da ogsaa forbeholdt de virkelige
Medlemmer, medens Novicerne ikke turde
deltage. Da E. saaledes antog, at de gennem
sakramentale Bade og hellige Maaltider bedre end
gennem de jød. Ofre kunde opnaa de Goder,
som disse sidste formidlede, er det forstaaeligt,
at de ikke tog Del i den i Templet stedfindende
Kultus, men nøjedes med, for dog at betone
deres Samhørighed med den jød. Nation, at sende
Viegaver til Helligdommen; at de omhyggelig
undgik at komme i Berøring med Olie, kan
ligeledes bero paa, at de har kendt en
sakramental Betragtning af Oliesalving, som var
uforenelig med de Virkninger, de tillagde Vandet.
Skønt det ikke direkte er bevidnet i Kilderne,
har Sekten rimeligvis været afholdende over for
Kød og Vin; men derimod er det usikkert,
hvorledes det forholder sig med det
Ejendomsfællesskab, som baade Filon og Josefos tillægger den;
en asketisk Tendens mærkes deri, at en Del af
E. forkastede Ægteskabet. - Om Oprindelsen
til E.-Ordenen er Meningerne meget forsk.;
adskillige fremragende Forskere søger at forklare
den som fremkommet alene ved en naturlig
Udvikling af Tendenser, der allerede tidligere
fandtes i Jødedommen, i Særdeleshed inden for den
farisæiske Retning; Essæismen skulde derefter
være at betragte som »Farisæisme i
Superlativ«; men denne Opfattelse lader sig næppe
gennemføre. Andre har da søgt Forklaringen i
Indflydelse fra Pythagoræerne og
Nypythagoræerne; men dette er alene af kronologiske
Grunde saa godt som udelukket. Sandsynligst er
det da, at Bevægelsen har sit Udspring i
Eufrat-Egnene, hvor der af den persiske og den
babyloniske Religion var opstaaet forsk.
Blandingsformer; Mandæismen var en af dem, ligeledes
Kimen til den senere i Romerriget saa udbredte
Mithrasdyrkelse, og netop med disse to
frembyder Essæismen ikke helt faa
Berøringspunkter; desuden fremhæves Ligheden med
Mysteriesamfundene maaske yderligere af Navnet, idet
»E.« rimeligvis betyder »de tavse,
hemmelighedsfulde«, næppe som man tidligere almindelig
antog: »de Fromme«. (Litt.: H. Mosbech,
»Essæismen« [1916]).
H. M.
Estado [æ’staðå], se Braza.
Estafette [æsta’fæt] (fr.), Ilbud, Kurer.
Estagel [æsta’зæl], By i det sydlige Frankrig,
Dept Pyrénées-Orientales, 17 km VNV. f.
Perpignan, ligger meget smukt i en Bjergdal, 70 m
o. H., nær ved de to smaa Floder Aglys og
Verdoubles Forening og har c. 2700 Indb. og
stor Vin-, Oliven- og Silkeavl; i Nærheden
findes Marmorbrud. I E. er der rejst et
Mindesmærke for Astronomen Arago, som er født her.
Estaing [æ’stæ], Charles Hector, Grev d’,
fr. Admiral, f. 1729, d. 28. Apr. 1794, var først
Landofficer og tjente sig op til Oberst. Han
deltog derefter 1757 i Grev d’Aché’s Ekspedition
til Ostindien og lærte undervejs Navigation.
Senere slog han sig paa Søkrigshaandværket, blev
Anfører for nogle bevæbnede Skibe, optraadte i
den pers. Havbugt, erobrede Bender Abassy
tillige med en Del eng. Orlogsskibe, forlagde
derefter sin Virksomhed til Øen Sumatra, hvor han
tog samtlige eng. Besiddelser, og drog derefter
hjem. Da han efter dette glimrende Felttog 1763
blev udnævnt til Generalløjtnant paa Flaaden
med Forbigaaelse af en Mængde Søofficerer,
vakte dette megen Misundelse og skaffede ham
mange Fjender. 1778 førte han en Flaade ved
de nordamerikanske Kyster, kæmpede energisk
og med Hensynsløshed baade over for Venner
og Modstandere mod de eng. Admiraler Howe
og Byron, men uden at vinde nogen afgørende
Fordel. Ved sin Tilbagekomst til Frankrig blev
E. Medlem af Notablernes Forsamling og Chef
for Nationalgarden i Versailles. Med sine uklare
Sympatier for Kongefamilien bestræbte han sig
for at frelse Marie Antoinette, men opnaaede
kun at blive mistænkt selv, anklaget og
henrettet. Sin Forsvarstale for Tribunalet endte
han med disse Ord: »Naar I har afhugget mit
Hoved, send det da til Englænderne; de vil
betale det klækkelig«.
C. W.-S.
Estaires [æ’stæ.r], By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrond. Hazebrouck, 24 km V. f.
Lille, ved venstre Bred af Lys, med betydelig
Lærredsindustri, Stivelse- og Sukkerfabrikation
og Baadebyggeri. (1911) 6625 Indb.
G. Ht.
Estakader (fr.), en Række Pæle, rammede i
Vand som Begrænsning for et ell. andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
