Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - Etnedalen, Herred, Valdres Fogderi, Kristians Amt - Etnicisme (gr.), Hedenskab; Etniker, Hedning. - Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig med stejle, ofte næsten lodrette Sider over
de dybt indskaarne Dale, ved hvilke de deles
i mere ell. mindre sammenhængende Partier.
Kontrasten mellem de golde, nøgne, af Bækkene
furede Fjeldsider, med deres mange Tinder og
Nuter, og de frodige Lier og blinkende Vande
har givet E. et velfortjent Ry for at være en
af Vestlandets naturskønneste Egne. Fjeldene
gaar op i en Højde af 963 m. Jordbunden er
dyb og god, og Herredet en af Fogderiets bedste
Kornbygder. Skov findes der nu kun lidt af og
ikke tilstrækkelig til Forbruget; derimod er
Græsgangene mellem Fjeldene ypperlige.
Bebyggelsen følger den dyrkbare Mark og er
tættest omkr. Etneelvens nedre Løb; her ligger
saaledes baade Hovedkirken Stødle og begge
Annekskirker Grindheim og Gjerde;
den første er en gl Kirke, bygget af Sten og
Træ, og ligger paa den som Erling Skakke’s
Ættegaard bekendte Gaard Stødles Grund.
Hovedvej fører fra Ølen over Gjerde til Etne
og derfra videre N. over Fjeldet til
Skonevik ved Aakrefjord. Andre Veje følger
Nordsiden af Fjorden til Indløbet Etnesundet
samt Dalførerne op i Stordalen og Lilledalen.
Med Bergen og Stavanger staar E. i
Dampskibsforbindelse; Station ved Etnesjøen,
hvor der er Hotel. Antagen Indtægt 1910
225930 Kr, Formue 1506800 Kr. Herredets Areal
er 318 km2, hvoraf 24 km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Etnedalen, Herred, Valdres Fogderi,
Kristians Amt. (1910) 1807 Indb. Herredet svarer
til E. Prestegjæld med Bruflat og Ndr. E. Sogne,
det udgøres væsentlig af Fjelddalen E., en
Sidedal til Valdres, der fra denne gaar nordover
mod Jotunheimens Forgaarde.
Jordsmonnet er frugtbart, og Fjeldbeiterne
er gode; Fædriften er derfor Hovednæringsvejen.
Der er adskillig Skov (Gran og Fyr). Elvene og
Vandene, hvoraf der er mange, er fiskerige.
Gennem den sydligste Del af Herredet gaar
Valdresbanen med Stationerne Tonsaasen, hvor
Sanatorium, og Etna, hvorfra Kørevej fører op
gennem Dalen. Antagen Indtægt 1910 270478 Kr,
Formue 2437150 Kr. Herredets Areal er 439,8
km2.
M. H.
Etnicisme (gr.), Hedenskab; Etniker,
Hedning.
Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan
defineres som en Videnskab om Mennesket som
Folkeindivid ɔ: som Medlem af et ved Sprog og
Kultur og som Regel fælles Afstamning forenet
Samfund. E. er en kulturhist. Videnskab, og den
er forsk. fra Antropologien, der er rent
naturhist. E. ligner dog de biol. Naturvidenskaber
deri, at det er en Videnskab, der gør
umiddelbare Iagttagelser og beskriver
Kulturfænomenerne direkte, som de iagttages. De vigtigste
Sider, som det saaledes gælder at iagttage, er
Redskaberne og deres Brug, Erhvervene og
deres Tilpasning til de geogr. Omgivelser,
Samfundsforhold, religiøse Forhold og endog
sproglige Forhold. Det er dog kun hos Naturfolk,
at det er muligt at overskue og direkte
iagttage de herhenhørende Fænomener. Hos
Kulturfolkene er Kulturbesiddelsen saa rig, og de
enkelte Sider saa sammensatte og indviklede, at
det er umuligt at udrede disse Forhold klart
og udtømmende gennem umiddelbar Iagttagelse
af dem. Vi forstaar da, at E. af praktiske
Grunde nærmest kommer til at dreje sig om
Naturfolkene. I Vesteuropa f. Eks. vil etnogr.
Iagttagelser kun kunne gøres rent sporadisk,
for saa vidt der kan være Befolkninger i
visse afsides Egne, der har bevaret en fattig
og enkel Kultur og en simpel Leveforms nøje
Forhold til Naturen. Alm. er det desuden, at
der i Kulturfolket - mest i dets lavere Klasser
- er bevaret Rudimenter ell. survivals (paa
Dansk har man foreslaaet Ordet Levn) af gl
Sæd og Skik ell. Tro, der var levende i
Naturtilstanden, men som nu kun er bevaret i Kraft
af Inertiens Lov. Til Studiet af disse Rester er
der opstaaet en særlig Videnskabsgren, Læren
om Folkeminderne (eng. folklore, tysk
»Volkskunde«).
Den egl. E. maa altsaa komme til at
interessere sig mest for Kulturen uden for Europa,
og den vil iflg. sin Metode og sine direkte
Synspunkter bedst kunne studere de lavere ell., om
man hellere vil, de fattigere Kulturer. De
første Spirer til etnogr. Iagttagelse og Beskrivelse
gaar tilbage til Tiden efter de store
Opdagelser. Selve Navnet E. skal første Gang
forekomme i Carsten Niebuhr’s Beskrivelse af sin, for
den danske Regering foretagne, Rejse i
Arabien 1762-67. Fremhæves bør det, at paa Tysk
bruges hyppig Ordet Völkerkunde i Bet.
af E., medens man i England og Amerika som
Betegnelse for det samme Begreb hyppigere
bruger cultural anthropology ell. ethnology
(smlg. Etnologi).
Efter den her fremsatte Anskuelse er da E.
en Videnskab, der mere er knyttet til en
Metode og til visse Synspunkter end til et bestemt
afgrænset Emne. Genstand for etnogr. Studium
kan de Kulturer og Kulturforhold blive, der er
tilstrækkelig enkle og usammensatte. Egnet til
at gøre etnogr. Iagttagelser er den Forsker, der
er i Stand til at anvende E.’s nærmest
naturvidenskabelige Metode paa kulturelle Objekter.
At der hertil kræves særlig Uddannelse, er en
Opfattelse, som mere og mere baner sig Vej.
Tidligere har E. faaet sine Dyrkere fra højst
forsk. Lejre, fra Filologi, Historie, Arkæologi,
Naturvidenskab, Psykologi etc., og det er
følgelig intet Under, at de forskellige Forskere har
set Sagen fra højst forsk. Side, og at de ogsaa
har været højst afvigende indbyrdes i deres
Meninger om, hvorledes E. skulde opfattes. Det
videnskabelige Stof, som Etnografen faar at
arbejde med, kan indordnes under en af 3
Grupper. Det kan være selve de Genstande, der er
forfærdiget og har været brugt af de
paagældende Naturfolk; det kan være litterært Stof,
ell. det kan være Etnografens egne Iagttagelser
i Marken, drejende sig om Redskaber, sociale
Forhold, Familieliv, religiøse Forhold o. s. v.
De materielle Genstande ell. de etnogr. Sager
samles nu om Stunder i de etnografiske
Museer (s. d.). I Tilknytning til disse kan
man tale om en særlig Gren inden for E.,
nemlig den saakaldte Museums-E., der i fl.
Henseender staar Arkæologien nær, ligesom ogsaa
dens Mænd for en stor Del har faaet deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
