- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
535

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ettingshausen, Konstantin, Friherre af, østerr. Palæontolog og Botaniker, (1826-97) - Ettlingen, By i Storhertugdømmet Baden, 7 km S. f. Karlsruhe - Ettmüller, Ernst Moritz Ludwig, tysk Germanist, (1802-1877) - Etto (ital.), Hekto, f, Eks. Ettogramma = Hektogram. - Ettringit, et farveløst Mineral af alunagtig Sammensætning - Etty, William, eng. Maler, (1787-1849) - Etude, Studium, Studie, Musikstykke, beregnet paa at uddanne og øve den tekn. Færdighed - Etui, Foderal til Opbevaring af Smaagenstande. - Étuz, se Oignon. - Etymologi (kaldes den Del af Sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med Ordenes Herkomst og Afstamning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaiserstaates« [1856-73]) viser en udstrakt
Anvendelse af Naturselvtryksmetoden, som han
ogsaa anvendte i fl. a. videnskabelige Arbejder,
f. Eks. »Die Blattskelette der Dikotyledonen mit
besonderer Rücksicht auf die Untersuchung und
Bestimmung der fossilen Pflanzen« (1861, med
95 Tavler) og »Physiographie der
Medicinalpflanzen« (1862, med 294 Afb. i Naturselvtryk).
1878-80 undersøgte han Samlingerne af fossile
Planter i British Museum, efter at han 1873-75
havde udg. Arbejder om Floraernes
Udviklingshistorie.
V. A. P.

Ettlingen [’ætleŋən], By i Storhertugdømmet
Baden, 7 km S. f. Karlsruhe, Knudepunkt paa
Jernbanen Mannheim-Basel, ligger 136 m o. H.
ved Alb og har med sine gl. Mure og Grave
et middelalderligt Udseende. E. har et gl. Slot,
fl gl. Kirker og er rig paa Levninger fra
Romertiden. (1910) 9506 Indb., mest kat. Der
drives betydelig Vin- og Frugtavl og Handel med
Vin; Industrien omfatter Papirfabrikation,
Maskinbyggeri, Spinderi og Væveri. E. blev Stad
1227 og skænkedes af Kejser Frederik II til
Markgreven af Baden. Ved E. sejrede
Franskmændene under Moreau over Østerrigerne 9.-
10. Juli 1796.
G. Ht.

Ettmüller [’ætmylər], Ernst Moritz
Ludwig
, tysk Germanist, f. i Sachsen 5. Oktbr
1802, d. i Zürich 15. Apr. 1877. Han studerede i
Leipzig, habiliterede sig i Jena og blev 1833
Prof. ved Gymnasiet i Zürich, 1863
Universitetsprofessor smst. Han har udg. en Del
middelhøj- og nedertyske Sprogmindesmærker, f. Eks.
»Kunech Luarin« (1829), »Heinrichs von
Meissen des Frauenlobes Leiche, Sprüche und
Lieder« (1843), »Heinrich von Veldecke Eneide«
(1852), »Theophilus, der Faust des Mittelalters«
(1849); disse er dog nu langt overfløjede af
senere Germanisters Udg. Fremdeles har han
udarbejdet et Lexicon anglo-saxonicum (1851), som
- inden der eksisterede noget nyere - var vel
anset, samt udg. en angelsachsisk Krestomati:
Engla and Seaxna scôpas and bôceras (1850).
Ogsaa den oldnordiske Litt. har E. sysselsat
sig en Del med, og han har bl. a. udg. en Overs.
af en Del af Eddasangene: »Lieder der Edda
von den Nibelungen« (1837), men hans Overs.
anses ikke for synderlig vellykket. Han har
desuden oversat Heltekvadet »Beowulf« (1840) og
udg. en for sin Tid ret god fællesgotisk
Litteraturoversigt »Handbuch der deutschen
Litteraturgeschichte« (1847).
(C. A. N.). G. S-e.

Etto [’æt.o] (ital.), Hekto, f, Eks. Ettogramma
= Hektogram.

Ettringit, et farveløst Mineral af alunagtig
Sammensætning (6CaO.Al2O3.3SO3.33H2O), findes
i heksagonale, naaleformede Krystaller i
Kalkstensstykker i Lava fra Laacher See i
Tyskland.
(N. V. U.). O. B. B.

Etty [’eti], William, eng. Maler, f. 10.
Marts 1787 i York, d. 13. Novbr 1849 smst. Opr.
Bogtrykker kom han 1807 paa Londons
Akademi og uddannede sig videre under Lawrence.
Han havde svært ved at slaa an; men med
»Kleopatra« 1821 tiltvang han sig et Navn.
E. dyrkede især den nøgne Kvindeskønhed:
»Pandora« (1824), »Venus«, »Odysseus og
Sirenerne«, 3 Judith-Malerier (1827-31), etc.
Han var utrættelig i Studier efter nøgen
Model, tilstræbte en straalende venetiansk
Kolorit (studerede længe i Venedig), men var
i øvrigt Eklektikeren, der i Form og Farve
sluttede sig til gl Kunst. Nyere Smag har igen
bragt hans Navn frem. Han er særlig godt
repræsenteret i Edinburghs Gal., ogsaa i mange
andre offentlige Samlinger (i Manchesters Gal.
det storladne »Stormen«, 1830). 1828 blev E.
Medlem af Londons Akademi; sin Fødebys
Kunstudvikling befordrede han ved Oprettelsen
af et Selskab til de skønne Kunsters Fremme.
(Litt.: Gilchrist, Life and letters of W. E.
[London 1855]; Monkhouse, Pictures by E.
[1874]).
A. Hk.

Étude [e’ty.ðə, fr. -’tyd], Studium, Studie,
Musikstykke, beregnet paa at uddanne og øve den
tekn. Færdighed. I Alm. gennemføres i É. en
Figur ell. Passage i de forsk. Faser og
Beliggenheder, for at lære den Spillende fuldstændig
at beherske denne. Man skelner mellem É.,
beregnede paa Udviklingen af den blotte mek.
Færdighed, og saadanne, der tillige er baserede
paa et smagfuldt Foredrag. Disse kan ofte have
selvstændig musikalsk Værdi og anvendes til
Koncertbrug (Koncert-Étuder). Fremragende
É.-Komponister er I. B. Cramer, Clementi, Czerny,
Neupert, hvis Arbejder endnu den Dag i Dag
er grundlæggende for Udviklingen af
Klaverspillets Teknik; ypperlige Koncert-Étuder skyldes
Chopin, Henselt, Moscheles, Liszt, Thalberg o.
fl. a.
S. L.

Étui [fr. e’tyi], Foderal til Opbevaring af
Smaagenstande.

Étuz [e’tys], se Oignon.

Etymologi (af gr. ετνμον, det sande,
virkelige) kaldes den Del af Sprogvidenskaben, der
beskæftiger sig med Ordenes Herkomst og
Afstamning; ikke sjælden bruges desuden
Udtrykket E. om det Ord, hvorfra et andet stammer,
som naar man siger: »man kender ikke E. til
Ordet »Karnap««. I ethvert Sprog findes der en
Mængde Ord, der er saa gennemsigtige, at man
øjeblikkelig kan se, hvoraf de kommer;
saaledes føler enhver, at Træsko er sammensat af
Træ og Sko, ell. at yndig er afledt af Ynde;
ligeledes behøves der ikke megen Omtanke ell.
særlige Kundskaber for at se, at flyde, Flod,
Flaade og Fløde er beslægtede. Men paa den
anden Side er der mangfoldige Ord, hvor
Forholdene ligger anderledes, saa at den virkelige
E. er skjult for en Lægmand. Allerede fra gl
Tid har man imidlertid søgt at tyde disse mere
dunkle Ord; smlg. saaledes Platon’s Kratylos.
Men Mangel paa fast videnskabelig Metode
gjorde, at man i lange Tider ikke kom videre end
til blot Gætteværk; man lod sig lede af rent
tilfældige Lydligheder og tog sin Tilflugt til
fantastiske Forklaringer, som naar
Kærlighedsgudinden Venus’ Navn udledes af venire »at
komme«, quia ad omnes venit (fordi hun kommer til
alle). Andre lige saa vilde gl. Forsøg er det
kendte lucus a non lucendo og de tilsvarende
Parcæ a non parcendo og canis a non canendo.
Ell. man fabrikerede ugenert en lang Række
Overgangsled, der skulde sammenknytte de to
Ord, hvis Slægtskab man vilde vise, noget,
Blicher parodierer i det kendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free