Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hubert omtr. 1370, Jan omtr. 1390. Man ved
meget lidt om deres Livsforhold, Hubert
begravedes 1426 i Gent (i Skt Bavo-Kirkens
Gravkapel, der hvor Brødrenes berømte
»Genter-Alter« stod), Jan døde 1441
i Brügge og begravedes i Kirken Skt
Donatian (der nedreves i 18. Aarh.). Medens
ovenn. Data næsten udtømmer vort sikre
Kendskab til Hubert, ved man, at Jan
var Greven af Holland, Johan af Bayern’s
Hofmaler i Haag 1422-24, at han derefter
fra 1425 til sin Død stod i Filip af Burgund’s
Tjeneste og som dennes betroede Mand fulgte
ham under hans hyppige Skiften Ophold, men
til Tider var paa Langfarts-Sendelser, saaledes
1428-29 i Portugal, hvor han gengav Kongedatteren
Isabella’s Træk i et (nu forsvundet) Maleri, der
sendtes til Burgunderhertugen, som derefter - med
lidt Tøven, synes det - anholdt om og fik Prinsessens
Haand. Efter denne lange Rejse blev
Brügge Jan’s faste Stade, han
giftede sig, byggede 1432 sit eget Hus (for
sin portugisiske Mission havde han faaet
udbetalt 150 Livres), men endnu 1435 har han
været paa Rejser for sin Herre. Søsteren
Margriete van E. (begravet ved Siden af
Hubert) gjordes tidligere til det 3. betydningsfulde
Blad i Trekløveret; men om hendes maleriske
Evne og Værker ved man vitterlig intet.
Brødrenes Navnkundighed er først og
fremmest knyttet til Genter-Alteret, fordi dette Værk
i Kunstens Historie staar som en Aabenbaring,
et fuldmodent, lødigt Værk, en Kulmination i
malerisk Kunnen og Skønhed, uden at man ret
kan følge Opstigningslinierne i Tiden forinden.
Medens tidligere Opfattelse derfor gjorde
Ophavsmændene til dette Værk til Skabere helt
fra nyt af, til Opfindere af Oliemaleriet o. s. fr.,
ser man vel nu Tilløb og Tilknytningspunkter
i tidligere Tids Kunst, i fr. og burgundisk
Miniaturmaleri, i burgundisk Hofs rige Kunstliv,
Broederlam, Billedhuggeren Sluter o. m. a., men
stadig staar dette Arbejde uovertruffet ved
Farvernes Glans, Friskhed og Fylde, og dets
Forbedringer i Oliemaleriets Teknik (der delvis
kan studeres i Jan’s ufuldendte Barbara-Billede
med Kridtgrunden og Temperafarvernes
Underlag) betegner bl. a. ved Anvendelsen af
Lokaltoner og Lasurer i Oliefarve en epokegørende
Landvinding for Kunsten. - Billedet - i et
Kapel i den gotiske Skt Bavo i Gent - er en
tværdelt Triptychon, hvis faste Midttavle er c.
2 m bred og knap 4 m høj og som Hovedemne
har »Lammets Tilbedelse«; lukker man
Alterskrinets to Fløje til, ser man i nederste Række
Evangelisten Johannes og Johannes Døberen
malet graat i graat som Stenskulptur og ved
Siderne de to knælende Stiftere Jodocus Vyt og
Hustruen Isabella i naturlige Farver (muligvis
er Vilhelm IV af Bayern dog Billedets egl.
Stifter, og Vyt blot Bestilleren hos Jan af Maleriets
Fortsættelse); i Rækken ovenover ses
Bebudelsen, holdt i neutrale Toner, men Hovederne og
Landskaberne, der ses gennem de søjledelte
Vinduer, er livfuldere farvelagte. Aabner man
Fløjene, Straaler Tavlens ti Felter i betagende
malerisk Glød: foroven i storladen Majestæt
Gudfader med Marie og Johannes Døber
siddende ved Siden; musicerende Engle (i Felterne
ved Siden) priser Skaberen: til højre en
orgelspillende Kvinde i den rige Brokadesdragt,
hensunken i Musikkens hellige Toner, til venstre
synger otte massive Engleskikkelser i lange
Dragter af guldindvirket Brokade af fuld Hals
og med anstrengt, agtpaagivende Minespil deres
Samsang; i samme Rækkes to yderste smalle
Felter ser vi Adam og Eva, lidet »skønne«, men
gengivne med en naturalistisk Ærefrygt for
Modellen, en næsten pinlig Redegørelse for hver
Enkelthed (lige til Haarene paa Ben og Bryst)
og en saadan Skarphed i Opfattelsen, at man
fornemmer Skikkelsernes ufri forlegne Holdning
ved at staa afklædte. Fra Syndefaldet her
føres vi - i Tavlens nederste Række - til
Frelsen og Forherligelsen af den ny Pagt i
Midtbilledet »Lammets Forherligelse« (efter
Johannes’ Aabenb.); Lammet paa et Alter i et skønt
og yppigt Landskab med Mylder af gotiske
Taarne i Baggrunden; Lammets Hjerteblod
flyder ned i en Guldkalk; knælende Engle
omringer det; fra begge Sider nærmer sig
Skarer af kvindelige og mandlige Martyrer med
Palmegrene; i Forgrunden flokkes andre Skarer
om Livets Brønd, til højre Mændene af den
ny Pagt, Guds tolv Sendebud, Paver, Biskopper
o. s. v.; til venstre Profeterne, Patriarkerne
m. v.; til højre og venstre for Midtbilledet ser
vi Eneboernes og Pilegrimmenes Skare samt
Kristi Stridsmænd og de retfærdige Dommere,
(bl. hvilke Overleveringen mener at genkende
Hubert’s og Jan’s Portrætter, Hubert i den
forreste Rytter, Jan i den Dommer, der vender
Ansigtet mod Beskueren); disse
Mandsskikkelser, Pilegrimmene etc., er udførte med næsten
mageløs detaillerende Omhu, og Landskaberne
(med de ofte sydlige Vækster - Jan’s Rejse til
Portugal!) virker skønt og stort. - Dette
Pragtstykke i Lys og Farver - hvor man for første
Gang saa Guldet straale, ikke ved Guldgrund og
 |
| H. Eyck |
|
| J. v. Eyck. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
