Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 644 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Fortænder.				Kindtænder.
Der findes i 1. Periode (Mælketandsperioden)	Indertand	Indv. Mellemtand	Udv. Mellemtand	Ydertand	1. Kindtand	2. Kindtand	3. Kindtand	4. Kindtand	5. Kindtand	6. Kindtand	I alt.
Ved Fødselen	2	»	»	»	4	4	4	»	»	»	14
Ved 1-2 Ugers Alder	2	2	»	»	4	4	4	»	»	»	16
- 2-3 - -	2	2	2	»	4	4	4	»	»	»	18
- 3-4 - -	2	2	2	2	4	4	4	»	»	»	20
i 2. Periode
(Tandskifteperioden):
Ved 1/4 Aars Alder	2	2	2	2	4	4	4	4	»	»	24
- 3/4 - -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	»	28
- 1-1 1/8 - -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	»	28
- 1 1/2 - -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	4	32
- 1 1/2-2 - -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	4	32
- 2 1/4-2 3/4 - -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	4	32
- 3-3 1/4- -	2	2	2	2	4	4	4	4	4	4	32

Tabellen viser, at alle Mælketænderne bryder frem i Løbet af 1. Maaned efter Fødslen, at de 4 Par
Mælkefortænder skiftes henholdsvis ved 1-1 1/3, 1 1/2-2, 2 2 1/4-2 3/4 og 3-3 1/4 Aars Alderen, at de 3
Mælkekindtænder skiftes, naar Dyret er l 1/2-2 Aar, og at de 3 bageste Kindtænder bryder frem, naar det er
henholdsvis 3, 9 og 18 Maaneder.

saa længe Dyrene vokser, bør man ogsaa
særlig sørge for at fodre rigelig og kraftig. O.
Kellner opstiller flg. Fodernormer for Lam
af a) Uld- og b) Kødracer pr Dag og pr 1000 kg
Legemsvægt.

a. Uldrace.
Alder i Måneder	Legemsvægt gsnitlig	Tørstof ialt	Æggehvide	Fedt	Kulhydrater
	kg	kg	kg	kg	kg
5-6	28	27	3,0	0,8	15,6
6-8	33	25	2,5	0,6	13,5
8-11	38	23	1,8	0,5	11,5
11-15	41	22	1,5	0,5	11,3
15-20	45	22	1,2	0,4	11,0
b. Kødrace.
5-6	30	28	4,5	1,0	15,8
6-8	38	27	3,5	0,7	15,0
8-11	46	26	2,5	0,5	14,5
11-15	54	25	2,0	0,4	12,5
15-20	70	24	1,5	0,4	12,0

Fodermængden og Fødens
Rigdom paa de forskellige
Næringsstoffer maa, naar Talen er om udvoksede
Dyr, veksle, efter som man har at gøre med
Uld-F. ell. Kød-F., og efter som det gælder om
blot at vedligeholde en jævn god Foderstand
ell. om at faa Dyret fedt. Flg. Tal (O. Kellner)
kan i saa Henseende tjene til Vejledning:

Pr 1000 kg Legemsvægt.
18-32 kg	Tørstof i alt.
1,0-1,6 -	fordøjelig Æggehvide.
0,2-0,7 -	- Fedt.
10,5-16,0 -	- Kulhydrater.

Ved Fedning af F., som kan tilendebringes i
Løbet af 2 1/2-3 Maaneder, kan man gøre
Regning paa en dgl. Tilvækst af 0,08-0,13 kg. - Med
Hensyn til Valg af Foderstoffer da
frembyder dette ingen særlig Vanskelighed: Græs
om Sommeren og Hø samt til Dels Halm
(navnlig Bælgsædshalm) om Vinteren udgør F.’s
vigtigste Fødemidler, og af Græsgangenes og Høets
Godhed og Rigelighed afhænger F.-Avlens
Rentabilitet først og fremmest; men ved Siden af
disse mest naturlige og alsidige Næringsmidler
anvender man med Fordel om Vinteren Roer
og Roeaffald samt forskellig Slags Kraftfoder,
saasom Bælgsæd (navnlig Ærter og Bønner),
Havre, Hørfrøkager, Bomuldsfrøkager og
Hampefrøkager. Et passende Vinterfoder for
Moder-F. er 3/4 kg Hø og 3-4 kg Rodfrugter; samme
Foderblanding kan anvendes til halvaars Lam,
men disse bør desuden have 1/8-1/4 kg
Kraftfoder, hvilket man ogsaa bør give Moder-F. fra
nogen Tid før Læmningen; efter denne bør
Kraftfodermængden til de diegivende F.
efterhaanden forøges til 1/2 kg.

Man bør fremdeles til enhver Tid sørge for,
at F. kan faa sundt og rent, helst køligt
Drikkevand; det bør vandes mindst 1 og helst 2
à 3 Gange dgl. Desuden er det vigtigt at give
F. Lejlighed til at optage Salt ved
Ophængning af Saltsten i Stalden. Denne maa være
rummelig og velventileret, ikke for varm samt
godt strøet. Der maa ikke findes Splinter, Søm
og skarpe Fremragninger, som F. kan saare sig
paa, ell. hvorpaa der kan afrives Uld o. s. fr.
Til et fuldvoksent F. fordres en Plads af c.
2 m² Gulvflade; til drægtige og diegivende F.
maa Pladsen være endnu rigeligere.

Naar F. er paa Græs, og det er en
større Hjord, maa Dyrene græsse frit
(Løsdrift); de maa da vogtes med Omhu af en
Faarepasser (Schæfer), som assisteres af
en veldresseret Vogterhund (Faarehund).
Er Talen om Kød-F., der ikke er vante til at
græsse frit, maa der hegnes for dem ved
Grøfter ell. Staaltraadshegn.

Klovplejen. Da F.’s Klove let angribes
af Sygdomme, bør de passes omhyggelig, og
navnlig maa man skærme dem mod megen
Fugtighed. Saa snart et F. halter, maa Klovene
efterses, Klovspalten maa renses med
Karbolvand og pensles med en Blaastensopløsning. I
England bruger man at lade hele Flokken
passere et Bassin, i hvilket der er en
desinficerende Opløsning (ofte Arsenikbad); der staar
saa højt, at netop Klovene vædes.

Hudplejen. Nogen direkte Hudpleje
underkastes F. ikke, men man maa ved alle til
Raadighed staaende Midler (tætte Staldlofte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>