- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikhygiejne - Fabrikindustri er i Nutiden i al Alm. den herskende industrielle Bedriftsform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Valkerier og Farverier (23. Jan. 1908),
Snedkerier o. a. Virksomheder i Træ (21. Maj 1908),
Krudtværker (31. Aug. 1908), Stenhuggerier (25.
Juli 1912). Samtlige Regulativer er nu ændrede
i Overensstemmelse med den ny Fabriklov
(Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 12. Maj
1914), men Arbejdsraadet har ny Regulativer
under Udarbejdelse. I H. t. den nu under
Fabrikloven inddragne Maskinbeskyttelseslov af
12. Apr. 1889 er følgende Anordninger gældende:
Forbud mod, at Personer under 18 Aar passer
visse farlige Maskiner (1. Novbr 1902),
Forskrifter for Indretning af Dowson-Gas-Maskiner
(11. Apr. 1901), af mek. drevne Elevatorer (11.
Marts 1903), af hurtigløbende Slibestene og
-skiver (28. Septbr 1904). Under Fabriktilsynet
var 31. Decbr 1915 inddraget 22452
Virksomheder; det udøves af 22 Inspektører (hvoraf 2
kvindelige) i 18 Kredse og omfatter foruden
Fabrikloven tillige Gennemførelsen af Lov om
Arbejde i Bagerivirksomheder og Konditorier af
8. Juni 1912. (Litt.: Beretningerne om Arbejds-
og Fabriktilsynets Virksomhed [for hvert
finansaar] og fra Arbejdsraadet).
Axel Ulrik.

Fabrikindustri er i Nutiden i de økonomisk
mere fremskredne Lande naaet frem til i al
Alm. at blive den herskende industrielle
Bedriftsform og bliver det stadig mere, samtidig
med, at Raaderummet indsnævres for de
øvrige Former som Haandværk og
Hjemmeindustri. Nøjagtig at fastslaa, hvor langt Udviklingen
i saa Henseende er naaet, er imidlertid ret
vanskelig, eftersom Grænselinien mellem dem
indbyrdes ikke lader sig drage med Bestemthed;
thi selv om man vel i Praksis i de fleste
Tilfælde næppe vil være i Tvivl om, hvorvidt en
given industriel Bedrift er af fabriksmæssig ell.
haandværksmæssig Art, vil der dog imellem
disse to Grupper findes et bredere ell. smallere
Bælte af mellemstore Bedrifter, hvor
Overgangen jævnt fuldbyrdes fra den ene til den anden.
Derfor støder ogsaa Lovgivningen overalt, hvor
den knytter sig til Forskellen mellem F. og
Haandværk (f. Eks. i Arbejderbeskyttelses- og
Næringslovgivningen), paa store Vanskeligheder
under den praktiske Gennemførelse af de givne
Bestemmelser (se Haandværk).
Begrebsmæssigt lader imidlertid de Momenter, som
særtegner henholdsvis F. og Haandværk, sig
fremdrage. Som Navnet udsiger, tænker man
ved Haandværk paa den stofomdannende
Virksomhed, der hovedsagelig udføres med
Haanden ell. ved Redskabers Hjælp, medens der i
F. almindeligvis gøres Brug af Maskiner, for
det meste drevne ved mekanisk Kraft, hvilke
saaledes træder ind i St f. den menneskelige
Haand. Hermed staar det i Forbindelse, at der
i F. er gennemført en mere ell. mindre
vidtgaaende Arbejdsdeling, hvilken ikke i en
haandværksmæssig Virksomhed kendes; derfor er det,
at en industriel Bedrift med gennemført
Arbejdsdeling vil blive betegnet som
fabriksmæssig, selv om Anvendelsen af Maskiner er ganske
underordnet (f. Eks. Fabrikation af kunstige
Blomster). Foruden Anvendelsen af Maskiner
og Arbejdsdelingens større ell. mindre
Gennemførelse maa der ogsaa til Afgrænsning af F.
tages Hensyn til Bedriftens Størrelse, idet man
med Rette vil vægre sig ved at henregne
ganske smaa Virksomheder hertil. Alt for stor en
Vægt tør der dog ikke tillægges dette Moment,
og det er i øvrigt heller ingenlunde saa let at
finde et virkelig dækkende talmæssigt Udtryk
for Bedrifternes forsk. Størrelse. Derimod lader
det sig vanskelig gøre at sondre mellem
Haandværk og F., eftersom der arbejdes paa
Bestilling (Kundearbejde) ell. paa Lager til senere
Afsætning. Rigtigt er det ganske vist, at
Haandværk i tidligere Tid væsentlig var
Bestillingsarbejde og ogsaa nu for største Delen er det,
men nødvendigt er dette ingenlunde, og paa den
anden Side findes der særlig i England store
Virksomheder af udpræget fabriksmæssig Art,
der kun arbejder paa Bestilling (f. Eks. ret alm.
Farverier, Kattuntrykkerier m. v.). Den F., hvis
Særpræg her særlig over for Haandværket er
angivet, er ikke saa svært gl; den har først
udviklet sig siden Midten af 18. Aarh. i England og
i andre Lande endnu senere, i Frankrig siden
Beg. og i Tyskland siden Midten af 19. Aarh.,
i Norden endnu senere. Tilløb til en Industri i
det store med Anvendelse af Arbejdsdeling m.
v. var der vel nok ogsaa tidligere (saavel i
Oldtiden som ogsaa i nyere Tid), men nogen varig
ell. større Bet. fik det ikke, og i at kunne
karakteriseres som F. i moderne Forstand
manglede Nutidens maskinelle Indretning. Det er i
denne, at Udgangspunktet for Udviklingen maa
søges, i de store Opfindelser, som ligger til
Grund derfor, og som nu modnedes til praktisk
Brug. Udviklingen begyndte inden for
Bomuldsindustrien med Arkwright’s Spindemaskine
(1771), hvorpaa i 1780’erne fulgte Cartwright’s
mekaniske Vævestol, der dog først kom i alm.
Brug i 19. Aarh. Disse forbedredes stadig og
understøttedes ved mange senere Opfindelser,
og hertil kom da den af James Watt 1784
opfundne Dampmaskine, hvilket tilsammen
bevirkede et eksempelløst hastigt Opsving inden for
den eng. Bomuldsindustri. Fra
Bomuldsindustrien forplantede Opfindelserne sig dernæst til
den øvrige Tekstilindustri, bl. a. ogsaa til den
i England fra ældre Tid rodfæstede, væsentlig
som Hjemmeindustri drevne, Klædefabrikation,
og ogsaa paa andre Omraader brød Teknikken
kraftigt frem. Af største Bet. for
Jernudvindingen var det saaledes, da man konstruerede
Ovne, hvortil der kunde bruges Stenkul, og
allerede inden Udgangen af 18. Aarh. var den
første Trykkemaskine, Symaskine, hydrauliske
Presse og Papirmaskine konstrueret, medens i
Løbet af 19. Aarh.’s to første Aartier yderligere
blev opfundet Fotograferingskunsten og
Gaslyset samt bygget det første Dampskib og
Lokomotiv og konstrueret Jacquardvæven og
Bobinetmaskinen. Og jævnsides med Maskinernes
Indførelse trængte ogsaa Arbejdsdelingen mere
og mere igennem, ell. rigtigere den alt i
Forvejen paa væsentlige Omraader udviklede
Arbejdsdeling prægede i stedse stigende Grad hele
den industrielle Organisation, paa den ene Side
hjulpet frem af den sig bredende Maskinteknik,
paa den anden Side banende Vejen derfor. Og
samtidig fuldbyrdedes den Industriens
Forvandling til et udpræget kapitalistisk Erhverv,
som alt længe forud var paabegyndt. Kapitalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free