- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falk, Adalbert, preuss. Statsmand, (1827-1900) - Falk, Hjalmar Sejersted, norsk Sprogforsker, (1859- ) - Falk, Johannes Daniel, tysk Forf., (1768-1826) - Falkberget, Johan, norsk Forf., (1879- ) - Falke. Inden for Rovfuglenes Orden sondres mellem Gribbe- og F.-Familien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Støtte til sine reaktionære Planer Juli 1879 var
nødt til at ofre ham som Minister, skønt Kejser
Vilhelm et halvt Aar i Forvejen havde tilsagt
ham sin fulde Tillid. Derimod forblev han
Medlem af Rigsdag og Landdag (valgt 1873), indtil
han 1882 blev Præsident for Overlandretten i
Hamm.
E. E.

Falk, Hjalmar Sejersted, norsk
Sprogforsker, f. i Vangs Præstegæld ved Hamar
2. Apr. 1859, blev Student 1876 og tog 1882 den
sproglig-historiske Lærereksamen. Han var
derefter i fl. Aar Lærer i Kria, men fortsatte ved
Siden deraf sine videnskabelige Studier,
navnlig af germanske Sprog og nordisk Mytologi, til
Dels under Stipendieophold i Tyskland (i
Tübingen under Sievers) og i England. 1888 tog
han den filos. Doktorgrad for en Afh. »Om
nomina agentis i det oldnorske Sprog« (trykt
paa Tysk i »Beiträge zur Gesch. d. deutschen
Spr. u. Litt.«, XIV [1889]), blev 1890
Universitetsstipendiat, 1895 Docent og 1897 Prof. i
germansk Filologi ved Univ. i Kria. Som
Universitetslærer, navnlig som Lærer i Tysk, har han
arbejdet for en mere praktisk og moderne
Sprogundervisning. Han har offentliggjort en
Række Afh. af sprogvidenskabelig filologisk
og kulturhistorisk Art, for den største Del
indtaget i Nord. Arkiv f. Filologi og i Skrifter, udg.
af Videnskabsselskabet i Kria. Af disse bør
specielt nævnes »Altnordisches Seewesen«
(»Wörter und Sachen«, 1912), »Altnordische
Waffenkunde« (Vid. Selsk. Skr, 1914), »Sólarljóð«
(smst). Sammen med Prof. Alf Torp har han
udg. »Dansk-norskens Lydhistorie med særligt
Hensyn paa Orddannelse og Bøining« (1898),
»Dansk-norskens Syntax i hist. Fremstilling«
(1900), og »Etymologisk Ordbog over det norske
og det danske Sprog« (1901-06; en omarbejdet
tysk Udg. er udkommet 1910-11). Særlig dette
sidste Arbejde vidner om megen Lærdom og
Kombinationsevne og er af stor Bet. for
nordisk Sprogforskning. Af populær og
underholdende Art er nogle ældre Smaaskrifter
»Vanskabninger i det norske Sprog« (1893),
»Sprogets visne Blomster« (1894) og »Kulturminder i
Ord« (1900). F. har kraftig taget Ordet for en
Reform af Retskrivning og Tegnsætning og har
udg. Smaaskrifter derom (»Om en reformeret
Tegnsætning« (1893) og »Reform af
Retskrivningen« (1899). I den senere Tids Sprogstrid i
Norge har han ved Foredrag og i Dagspressen
optraadt som Rigsmaalets Talsmand. F. er f. T.
Præses i Kria Videnskabsselskab og Formand i
Komiteen for fælles Retskrivning for Rigsmaal
og Landsmaal.
(J. B. H.). K. F.

Falk, Johannes Daniel, tysk Forf., f. i
Danzig 28. Oktbr 1768, d. 14. Febr 1826. Han
studerede Teologi i Halle, tog derpaa Ophold i
Weimar og indlagde sig under den fr.
Okkupation 1806 saa store Fortjenester af den lille
Stat, at Storhertug Karl August udnævnte ham
til Legationsraad og sikrede ham en aarlig
Pension. 1813 stiftede han »Gesellschaft der Freunde
in der Not« til Støtte for forsømte og
forældreløse Børn. Ved dette Selskabs 100 Aarsfest
mindedes i Weimar F.’s Livsværk. Som Forf.
af Satirer i gammeldags Form har han udg. 7
Aarg. (Weimar 1797-1803) af »Taschenbuch des
Scherzes und der Satire«. I vore Dage kendes
han især som Forf. af det efter hans Død
udgivne Skr. »Goethe aus näherem persönlichen
Umgang dargestellt« (1832), der i den nyeste
Tid er blevet udg. paa ny. I den af hans Datter
Rosalie F. 1868 udgivne Bog »J. F.,
Erinnerungsblätter aus Briefen und Tagebücher« findes
righoldige Bidrag til hans Livshistorie.
C. B-s.

Falkberget, Johan, norsk Forf., f. 30.
Septbr 1879 ved Røros, var Grubearbejder fra
sit 9de til sit 27de Aar, blev Redaktør af
forskellige Socialistblade og udgav 1909 sin første
Bog »Svarte fjelde«. F. har givet friske
Skildringer fra Grubearbejdernes og de omrejsende
Arbejderes - »Rallarne«’s - Liv. I sine senere
Bøger har han ogsaa med digterisk Skønhed
og Kraft skildret et stærkt og friskt erotisk
Følelsesliv hos Fjeldbønder og Mennesker med
usammensatte Lidenskaber. Blandt hans Bøger
kan nævnes »Urtidsnat«, »Fakkelbrand«, »Eli
Sjursdotter«, »Af Jarleæt«, »Lisbet paa
Jarnfjeld«.
E. S-n..

Falke. Inden for Rovfuglenes Orden sondres
mellem Gribbe- og F.-Familien, til hvilken
sidste regnes alle de egl. Rovfugle, delte i flere
Underfamilier, hvoriblandt F. (Falconinæ).
Kendetegnet for denne Gruppe er en ell. fl.
Takker, »Tænder«, paa Randen af Overnæbbet,
hvortil svarer Udbugtninger paa Undernæbbet.
Vingerne er lange og spidse, gør F. til nogle af
de fortrinligste Flyvere, der kendes. Æggene
adskilles fra de andre Rovfugles ved at have
rødgul Bundfarve med rustfarvede Pletter. De
største F. er som en Ravn, de mindste som en
Lærke; de er udbredte over hele Kloden
undtagen Sydpolsegnene. Adskillige Slægter har
hinanden nærstaaende Repræsentanter i den gl.
og ny Verden. F. yngler næsten altid højt paa
Klipper, paa Bygninger ell. i Træer. Stemmen
er et kraftigt Skrig og hos de fleste Arter tillige
en ejendommelig Strofe, bestaaende af et
mange Gange gentaget kort Skrig, lgn. det, Høge og
en Del Spættefugle udstøder. F. deles i en halv
Snes Slægter med henimod 100 Arter, men
Skelnemærkerne mellem Slægterne er oftest
smaa Forskelligheder i Tæernes indbyrdes
Længde, Næseborenes Form o. l. De F., der
findes i Europa, kan alle henføres til Slægten
Falco, da deres indbyrdes Afvigelser kun er
smaa.

Som Type for alle F., i Mod, Hurtighed og
Kraft næppe overgaaet af nogen anden, kan
opstilles Vandre-F. (F. peregrinus Tunst.)
(Afb., se farvetrykt Tavle Rovfugle, 5); dens
danske Navn er som det tyske og eng. direkte
Overs. af Artsnavnet, men betegner ikke nogen
Ejendommelighed hos Fuglen. Den har en
kraftig, sammentrængt Bygning med kort Løb og
meget lange Tæer; Hunnen er større end
Hannen, men i øvrigt veksler Størrelsen betydeligt;
de største er noget mindre end en Krage.
Næbbet er blaat, Vokshud og Fødder gule. Den gl.
Fugl er paa Ryg og Hale blaagraa med mørke
Tværpletter, mest fremtrædende paa den lysere
Bagryg. Hoved og Nakke er sorte, ligesom en
aflang Plet under Øjet, »Skægstriben«, som
findes mere ell. mindre udtalt hos mange F.
Undersiden er hvidlig ell. rødlig med mørke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free